fredag den 14. november 2014

London - madoplevelser mm.

Vi besøgte London i starten af Oktober måned, hvor vi havde især en god madoplevelse og så to mere, der bare var ok.

*************************************

Restaurant: Launcester Place
Hjemmeside: http://www.launcestonplace-restaurant.co.uk/

Normalt når vi besøger en ny restaurant i London, så starter vi med at tage en billig frokost menu, og først hvis dette var godt, så prøver vi måske den dyrere tasting menu ved et nyt besøg. Men dette sted lød så fantastisk, at vi mente, at det ville være sikkert at tage en tasting menu allerede ved første besøg. Desværre viste det sig at være en fejltagelse. Vi fik en fantastisk ret, en god ret og resten var bare ok.

Den fantastiske ret var vagtel serveret med bl.a. majs. Den havde en fantastisk kraftfuld og velbalanceret smag.


Derudover fik vi nogle kammuslinger med trøffel, der også var gode, men resten af retterne var ikke helt i toppen i vores mening.

Vi kommer nok ikke tilbage til Launcester Place - ikke når der er så mange andre fantastiske steder at besøge i London.

*************************************

Restaurant: Chez Bruce
Hjemmeside: http://www.chezbruce.co.uk/

Chez Bruce er et klassisk a la carte sted, hvor man selv vælger sine typisk 2-3 retter.

Vi valgte hver 3 retter fra deres menukort.

Sebastian fik:
Tagliatelle med andreragout, kantareller og parmesan.
Kylling med gnocchi, svampe og trøffel.
Créme Brulée.

Og jeg fik:
Indiske "fishcakes".
Rype med majs, cremet spelt, bacon og rødkål.
Stracciatella isdessert.

Min favoritret var min hovedret, der havde en skøn smag af vildt og sødme fra majsen. Teksturerne i retten var også i top, hvor det var en god blanding af cremede, bløde, faste og sprøde fornemmelser. Det er en ret, jeg glædeligt ville spise igen.


Maden på Chez Bruce var udmærket - men lidt hit og miss som for andre lignende a la carte steder såsom Social familien. Min bedste ret var Rypen, og jeg tror, at Sebastian var heldig med alle hans valg. Jeg kan ikke udelukke, at vi vender tilbage til Chez Bruce engang, men er samtidig lang fra sikker på det.

*************************************

Restaurant: Petrus
Hjemmeside: http://www.gordonramsay.com/petrus/

Hvor vi blev skuffet over Launcester Place, som vi havde ventet meget af, blev vi overraskende nok henrykte over Petrus, som vi ellers ikke havde ventet meget af.

Vi ville egentlig have haft en billigere frokost menu, men som så ofte med os, så endte vi i stedet med den større tasting menu med tilhørende vinmenu. Jeg vil ikke gå gennem vinene, men de var rigtig gode, og så elsker jeg en restaurant, der er fræk nok til at starte med en rødvin i en vinmenu - jeg tror faktisk aldrig, at det er sket før.

Jeg har nedenfor tyvstjålet beskrivelsen fra menuen til mine kommentarer.

Sautéed foie gras with fresh figs, mead and bees pollen.

Det er ved at blive svært at finde steder, der serverer foie gras - især i den stegte udgave, så det var rigtig godt at få igen. Retten var delikat og smagfuld med en god blanding af den fede smag fra foie gras'en og den frugtige og søde smag fra figen og honning.


Roasted scallops with new season sweetcorn and crispy chicken wings.

Kammuslingerne var klart en af mine favorit retter til denne frokost. De smagte skønne sammen med det cremede majs og sprøde kyllingeskind.


Fillet of Cornish brill with cuttlefish and cep bolognese.

Endnu en favorit ret. Selvom jeg egentlig ikke syntes, at retten ser ud af så meget, så var der rigtig pow på smagen her.


Dingley Dell pork belly with caramelised Braeburn apples, young fennel and anise jus.

Dette var nok frokostens mindst interessante ret for os. Jeg tror bare, at jeg foretrækker en mindre forfinet griseret.


Chocolate sphere - milk ice cream and honeycomb.

Denne dessert var virkelig flot, da den kom ind på bordet - en perfekt hul kugle af mørk chokolade, og dette er så resultatet efter, at der er hældt varm chokolade ud over retten - knap så nydelig, men hold da kæft, hvor smagte det lækkert. Intens mørk chokolade med honning og en skøn mælkeis i midten til at bryde den intense chokolade smag.


Vi havde en skøn frokost på Petrus, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Og gerne allerede til næste år.

*************************************

BallyTurk

Foruden at spise på de allerede omtalte steder, fik vi handlet en masse, og så så vi et enkelt skuespil, vi havde købt billetter til hjemmefra. Stykket hed BallyTurk, og havde Cillian Murphy i en af sine to hovedroller. Det er meget svært at beskrive dette stykke - det er et stykke, jeg er glad for at have set, men samtidig aldrig ville ønske at se igen, og undervejs i stykket følte jeg mig til tider så pint af stykket, at jeg havde lyst til at gå og bare ventede på, at det skulle slutte. Men samtidig var det fascinerende på en lidt bizar og forvirrende måde.

Stykket handlede om to mænd, der levede alene i et rum uden døre eller vinduer eller nogen kontakt til den omgivende verden, undtagen at de til tider kunne høre stemmer gennem væggen, der tilsyneladende ikke kunne høre dem eller bare valgte at overhøre dem.

Fordi de havde levet det meste af deres liv helt alene indeni dette rum, var de jo blevet godt sære, og det meste af tiden fløj de frem og tilbage på scenen og opførte sig rent sindsyge i en sær selvopfunden verden.

Men som stykket skred frem, begyndte jeg at blive nysgerrig; er det rent faktisk en mening med dette her. Gennem deres samtaler får man at vide, at de er blevet bragt til dette sted af en mand, og at de har været meget unge på det tidspunkt. Cillian Murphys karakter (den yngre mand af de to) bliver f.eks. meget forskrækket over en mystisk flyvende og summende ting, der pludselig dukker op - hvad er det nu, det er, har han ikke set eller hørt om sådan nogle før - han kan ikke helt huske det. Det er selvfølgelig en flue, der har fundet vej ind til dem, og man må have været meget og længe isoleret for slet ikke at kunne huske, hvad en simpel flue er.

Da den stygge mand senere dukker op fra en væg, der åbner sig, tager deres liv sig en ny drejning. En af dem skal komme med ham for at dø. Den ældste vil naturligvis ofre sig men den unge, der så længe har drømt om og ønsket sig livet udenfor deres lille verden, overtaler ham til at lade ham gå istedet. Han vil så gerne forlade deres verden, at han er villig til at dø bare for nogle få skridt i den ydre verden.

Min opfattelse af stykket er, at de var blevet kidnappet som børn, og bragt til dette sted som et sygt eksperiment af en ond og syg hjerne. Jeg har senere søgt på nettet om andre holdning for det bliver virkelig aldrig klart for os, hvad der sker, og ideerne er mange; alt fra bare en sindsyg mands tanker til en mand i koma, der drømmer - nå ja og min opfattelse, er der så også andre, der har.

Stykket var fuld af sær og pinagtig opførsel, og jeg vil aldrig ønske at se den igen, og vil heller ikke anbefale den til andre. Jeg kan nemt forestille mig, at andre vil kunne føle sig mere pint. Og da vi kom ud fra stykket, mindede Sebastian mig også om en koncert, han havde taget mig med til, hvor jeg virkelig blev sat på prøve og mest havde lyst til at "hænge" mig selv. Og Sebastian sagde, at nu er vi lige, så han har helt klart følt sig mere pint. Men alligevel er jeg glad for at have set stykket, og egentlig har jeg aldrig fundet et stykke så fascinerende før, at jeg har følt, at jeg bare måtte skrive min oplevelse ned.

*************************************

Og nu skal vi snart til London igen :)

søndag den 14. september 2014

Tree Top på Munkebjerg hotel i Vejle

Restaurant: Tree Top
Hjemmeside: http://tree-top.dk/

Vi besøgte restaurant Tree Top i Vejle på vejen hjem fra familie besøg i august måned. Der er mange ting ved Tree Top, der skiller sig ud fra så mange andre ellers lignende steder. For det første ligger den midt i Munkebjerg skov i nærheden af Vejle og med udsigt til de høje grønne træer og Vejle fjord. For det andet er restauranten nyoprettet for knap 2 år siden, da den gamle restaurant og en del af hotellet brændte ned pga. en frituregryde i køkkenet. De havde heldigvis en god forsikring og benyttede muligheden for at bygge denne nye fantastiske restaurant. Og for det tredie, så valgte hotellet at ansætte en kun 22-årig chefkok for at bringe restauranten op i klasse. 

Stemningen på restauranten var afslappet og med en præcis, rolig og nærmest familiær betjening. Det var en meget behagelig restaurant at spise på - om alt er ligeså afslappet i weekenden er selvfølgelig svær at vide, da vi der en mandag aften.

Tree Top serverede fantastiske snacks, der var både minimalistiske og yderst velsmagende på samme tid. F.eks. fik vi den bedste skinke, vi nogensinde har fået, blot viklet om et stykke ben lige til at spise den fra. Præsentation er også noget, de har fuld ud styr på, hvor alle retter er meget nydelige og opfindsomme i deres visuelle udtryk. F.eks blev vi serveret en tomat juice i en udhulet tomat med blot et hul til en lille sugerør - sjovt og velsmagende.


De fleste snacks var ikke så udfordrende men blot lige at gå til. En enkel skilte sig dog ud - det var en sprødstegt hønsefod, som vi skulle spise med fingrene. Det var lidt fedtet men smagte ganske godt. Vi fik også en kaviar smagning, hvor vi kunne smage fire meget forskellige slags kaviar. Det var sjovt at prøve, men vi bliver nok aldrig kaviar fans.

Og aftenens bedste snack var et fantastisk stykke japansk Kobe kød, der normalt ikke eksporteres ud af landet, men ambassaden havde givet tilladelse til at netop Tree Top kunne få lov at købe noget af kødet. Det lyder måske som meget besvær, men personligt har jeg aldrig fået bedre kød end dette. Og også denne ret var skøn at beskue, hvor det møre, saftige og yderst smagfulde stykke kød blev serveret på en sfære af folie over krydderurter - et sart stykke kød på en sart tallerken, hvor vi blev advaret om ikke at stikke gennem foliet.


Da vi gik videre til menuen ændrede stilen sig lidt. Det simple blev nu erstattet med lidt mere komplicerede smage og udtryk.

F.eks. avokado med piment (røget paprika), tomat og balsamico.


Og hovedretten var oksehøjreb med majs og urter.


Og desserterne var lette, elegante og nydelige at betragte. Denne bestod af yoghurt og urter


Stedet er klart bedst til snacks, og dem vi fik til kaffen var ingen undtagelse, hvor vi f.eks. fik candy floss, hjemmelavet dumle og vingummi "regnorme".


Sidst på aftenen fik vi udleveret den samlede menu inklusiv snacks, og her kan man tydelig se, hvordan de 10 retter blev til hele 29 serveringer, hvor vi dog fik alle kaffe snacks på samme tid.


Vi havde en skøn aften på restaurant Tree Top med en rigtig god helhedsoplevelse. De er fantastiske til snacks, og der var ingen retter i menuen, der skuffede - alt var lavet til perfektion, med en god balance og med masser af skønne smage. Skulle jeg alligevel ønske mig mere at stedet, er det nogle favoritter fra selve menuen, alt var rigtigt godt, men det der gjorde mest indtryk var klart snacksene.

Nu er chef kokken Rasmus Munk jo også stadig ret ung, og jeg har store forventninger til, at han om et år eller to vil være endnu bedre endnu. For der er ingen tvivl om, at han har ambitionerne - her er det kun perfektion og de bedste af de bedste råvarer, der kan bruges. Han har allerede vundet mange priser, og det var da også kåringen som danmarks bedste restaurant i den danske White guide, der gjorde os opmærksom på stedet, og ikke lang tid senere begyndte der at dukke reviews op hos flere af danmarks madbloggere, og på vej hjem fra Vejle i toget fandt vi ham sørme også i månedens Gastro. Der er ingen tvivl om, at Rasmus Munk og Tree Top er meget in for tiden. Det bliver rigtig spændende at se, hvordan denne gastronomiske historie fortsætter, og jeg glæder mig til at vende tilbage om et år eller to.

For dem, der besøger restauranten, kan jeg desuden anbefale at komme tidlig nok til, at man kan udforske skoven om hotellet, hvor der er flere afmærkede stier at vælge imellem. Vi gik turen på 2.5 km, hvilket normalt ikke er noget, der udfordrer os så meget, men det med at gå i skoven op og ned og med vandpytter at omgå viste sig at være lidt af en udfordring - men sjovt.

Hotellet minder lidt om en konference hotel, og det ærgrede mig måske også lidt at vores gastronomiske weekend ophold skulle slutte af med en standard morgen buffet, som man ser på et hvilket som helst anden hotel.

Men stadig - ingen tvivl om at jeg vender tilbage.

lørdag den 23. august 2014

London - madoplevelser mm.

Vi besøgte London i Juli måned i år, hvor vi fik rigtig mange madoplevelser - både nogle der skuffede og nogle der var fantastiske.

Restaurant: Patty and Bun
Hjemmeside: http://pattyandbun.co.uk/

På Patty and Bun fik vi en skøn, fedtet og saftig burger. Jeg fik deres "Smokey Robinson" burger med en god saftig bøf, salat, tomat, bacon, mayo, ketchup, karameliseret løg og en god brioche bolle. Den var rigtig god og syndig - den bedste burger, jeg længe har fået.

Sebastian fik dagens burger med bl.a. griseslag og blodpølse.


Det var altså en rigtig god burger, vi fik på Patty and Bun, men uanset hvor god den var, er jeg ikke sikker på, at vi vender tilbage. Det var bare for kaotisk, og så blev burgeren ikke serveret på en ordentlig tallerken med ordentlig bestik, men istedet sad man og kæmpede med at få den spist uden at grise sig selv for meget til - det lykkedes i øvrigt ikke for Sebastian :) Og Sebastian tvinger mig til at skrive "for en gangs skyld", da det normalt er mig, sådan noget sker for :)

Jeg vil drømme sødt om burgeren længe endnu, men stedet det var mere et mareridt. Måske er vi bare blevet for gamle og bekvemmelige.

Restaurant: Social Eating House
Hjemmeside: http://www.socialeatinghouse.com/

Sidst vi var i London, besøgte vi Pollen Street Social og var klart imponerede. Denne gang besøgte vi to søster restauranter dertil. Social Eating House til aften og Little Social til frokost på sidste dag i London.

Som Pollen Street Social er Social Eating House livlig med masser af rend og larm. Modsat Pollen Street fandt jeg dog betjening lidt mangelfuldt her.

Vi startede med at dele en røget "knuckle" skinke med picadilly og blodpølse.

Herefter fik jeg:
Saltet torsk brandade med sprød skind, rå karl johan svampe og iberico skinke
Grilled "cote de porc" med cremet kantarel, grillet courgette, parmesan og en sovs på øl
Miami Vice Sundae

Og Sebastian fik:
Laks med miso creme fraiche, BBQ agurk og sommertrøffel
Perlehøne med parmesan, salat og miso
Jelly & Ice cream


Min favorit denne aften var klart grisen, der er noget af det bedste gris, jeg har fået - en slags fancy grisekotelet. Den var super saftig og havde en skøn grillet og let brændt smag. Den ville jeg med glæde spise igen - måske vil jeg selv prøve at grille sådan et stykke gris. Ellers er Sebastian nok noget mere begejstret over besøget end mig. Min Miami Vice Sundae var lidt for smeltet og min torsk lidt for salt. Sebastian var meget begejstret for hans retter - især laksen, som han stadig taler om.

Restaurant: Kiku
Hjemmeside: http://www.kikurestaurant.co.uk/

Vi endte med at besøge Kiku to gange, mens vi var i London. Første gang var til en frokost, hvor jeg fik en Bento box og Sebastian fik et udvalg af sashimi.

Min bento boks var super lækker og indeholdt både sashimi, tempura, bagt laks og noget tilberedt grønt - heribland en dejlig stykke saftig aubergine, der maske var tilberedt i miso eller lignende.


Stedet er meget simpelt indrettet, betjening venlig og rolig - som indretningen lidt men simpelt og uden mangler, og så havde de et automatisk toilet med en betjeningspanel på væggen ???

Vi var så begejstrede for denne ret autentiske japanske frokost, at vi bestilte et bord til næste aften. De havde nemmelig også en laaang liste over nigiris, som vi gerne ville prøve, og udfra frokosten vurderede vi, at det ville blive rigtig godt.

Vi var dog ikke særlig sultne til denne aften, da vi havde spist på The Square til frokost, men vi fik da plads til lidt, og der var ingen sure miner over, at vi ikke bestilte så meget. Stedet er meget familie præget, og jeg tror, de syntes, at det var dejligt, at vi sådan kom tilbage for mere.

Til aften fik vi et udvalg af sashimi, bagt/friteret aubergine med miso, et udvalg af tempura og 4 nigiris hver. Vi fik begge guld brasen (sea bream), tun-toro (det bedste stykke af tunen), havabore og så fik Sebastian en pighvar mens jeg fik en ål.


Dette var virkelig fantastisk sushi, og selv med alle de andre madoplevelser, vi havde i London, er det tun-toro nigirien, jeg husker tydeligst nu - for fanden hvor var den god.

Restaurant: Dinings
Hjemmeside: http://dinings.co.uk/

Vi spiste på Dinings en varm aften, hvor vi sad i en varm kælder med blæser og højt lydniveau. Betjeningen var venlig men lidt for travl og forvirret med dårlig koordinering mht. retter og tid.

På Dinings valgte vi et lille hav af småretter:
Tar-tar chips med skotsk hummer og yuzu jalapeno sovs (Sebastian)
Tar-tar chips med krabbe og cremet jalapeno sovs (Mig)
Yellowtail sashimi med engelsk kaviar, jalapeno salsa og yuzu hvidløgs sovs
Tun toro sashimi toppet med foie gras mousse, kizami wasabi og en hjemmelavet tosa soy
Tataki på skotsk laks med en salsa på løg og peber, engelsk kaviar og jalapeno dressing
"Nasu miso" grillet aubergine med sød miso
Sprød griseslag med æble salsa og "cho-gochujang" sovs
Krokette af wague og kartoffel
Åben sushi rulle med en tempura jomfruhummer på toppen
Grillet sort miso torsk med chili, hvidløgs salsa

Maden var lækker og interessant, men stedet var bare ikke nær så indbydende som Kiku.
Favoritter var aubergine retten og alle sashimi/tataki retter. Faktisk var alt fantastisk mua. deres kød retter, og så fandt vi rullen lidt sær.


Måske kunne vi finde på at vende tilbage - maden er virkelig skøn, men ikke en sommer, da det er for varmt. Men måske vil vi vælge et mere bekvemt sted istedet - f.eks. Kiku.

Det er dog svært at sammenligne de to steder, Kiku var simpelt og autentisk, og Dinings var interessant og udforskende, så det kommer nok an på, hvad man er til, hvilket sted man bør besøge. Typisk er vi mere til det japanske fusions køkken med interessant sushi, men i dette tilfælde er vi nok mest solgt på den autentiske sushi, vi fik hos Kiku.

Restaurant: The Square
Hjemmeside: http://www.squarerestaurant.com/

Vi fik en tasting menu med vinmenu på The Square. Vi ville egentlig bare have besøgt stedet for deres billige frokost menu, men da det gik op for os, at det var hele 5 år siden vores sidste besøg, så ville vi alligevel forkæle os selv med deres tasting menu :)

I kan nedenfor se menuen vi fik inkl. vinmenuen.




Jeg syntes, at maden på The Square var rigtig godt på dette besøg, og måske også bedre end sidste gang vi fik en tasting menu på stedet. Jeg havde mange favoritter denne aften bl.a. lammen, og det er altid dejligt, når en hovedret er en favorit - normalt ligger vores favoritter mest blandt forretterne.

De har desværre stadig lidt problemer med at time deres vinmenu til deres mad, men det var heldigvis kun en enkelt gang de missede det, og der blev hurtigt rettet op på det.

Sebastian var nok knap så imponeret som mig over dette besøg, men jeg skal nu nok lokke ham tilbage engang igen - om ikke andet så om endnu 5 år igen.

Restaurant: Little Social
Hjemmeside: http://www.littlesocial.co.uk/

Jeg fik:
Risotto med sort trøffel
Boudin blanc "pølse" af gris og sort trøffel serveret med løg, blomkål og kartoffelmos

Sebastian fik:
Brøndkarse suppe med æg, kantareller, parmesan og croutoner
Oksekinder med marv, gulerødder og en kartoffelmos med peberrod

Og herefter delte vi:
Osteanretning med Perail, Cashel Blue og Comté med tilbehør
Pistacie crumble med kirsebær sorbet, whiskey-kirsebær, youghurt og terragon


Som på Social Eating House følte jeg, at dette var en lidt blandet affære, hvor risottoen var skuffende men pølsen udmærket. Og frokostens bedste oplevelse var faktisk osten, der var overraskende god og med et godt tilbehør - især til prisen.

Og til sidst lidt om alt det andet i London.

Normalt besøger vi ikke London midt sommer, da det simpelthen bliver for varmt i byen, og især undergrundsbanen er ikke til at holde ud. Jeg havde håbet på, at få handlet nogle ting, men kun den allermest nødvendige ting på listen blev nået - igen da butikkerne var for varme. I stedet brugte vi tid på at sidde i nogle af de parker, der lå lige om vores hotel; Green Park og Hyde Park, hvor vi sad og læste i vores kindle bøger.

Grunden til, at vi alligevel endte derovre i Juli måned var, at Sebastian gerne ville besøge Farnborough Airshow. Det er flere år siden han første gang snakkede om, at han gerne ville besøge sådan et show - kort fortalt sad man og så på en masser af fly, der lettede og fløj rundt i nærheden. F.eks. så vi Airbus A380 lette på denne relativ lille bane - det kunne lade sig gøre fordi den ikke var tung af passagerer og bagage, og vi så den lave manøvrer, som man ikke skulle tro så stort et fly kunne. Derudover var vi nok mest imponerede af de forskellige jetjagere, der også kunne manøvrere på imponeret vis.

Og så var Sebastian så heldigt at få en billet til Monty Python showet, der foregik samme dag som fly showet, så selvom han længe havde glædet sig til denne, var Monty alligevel mere vigtig at se :) Heldigvis var det kun et par fly vi måtte misse for at Sebastian kunne nå Monty Python showet, så han fik det bedste ud af det.

lørdag den 19. juli 2014

Skønt smørrebrød og øl på Mikkeller's nye "Øl og Brød"

Restaurant: Øl og Brød

Dette var vores første besøg på Øl og Brød. Sebastian er stor fan af Mikkeller øl, så muligheden for at få interessant smørrebrød og Mikkeller øl på samme tid var naturligvis noget der tiltrak. Og det, at de også serverer øllene i små glas, betød, at vi kunne få et nyt glas pr. smørrebrød.

Vi spiste der til en frokost, hvor der var varmt nok til, at vi kunne spise ude på deres bænke - eneste ulempe var dog blæsten, der ikke mente, at der skulle være urter på brødet.

Vi startede med:
Kulmule, kartofler, løvstikke, asparges, bacon, chips (mig)
Laksesalat, ærter, dild, radisse (Sebastian)
Og til disse fik vi begge to øllen:
Vesterbro Wit

Kulmule-brødet var nok min favorit til denne frokost - det var ellers tæt på, at jeg ikke bestilte den. Den havde en dejlig smag, hvor hver ingrediens spillede rigtig godt sammen - frisk, smagfuld, velbalanceret og interessant på samme tid. 

Laksesalaten var Sebastian også rigtig glad for - personligt syntes jeg ikke om dilden deri, men det er typisk mig.


Og derefter delte vi:
Kylling, svampe, urter
Tatar, østers, blomkål, persille
Hvortil vi fik følgende øl:
It's Alive with chardonnay mango (til kylling)
Boon 2y old lambic (til tatar)

Kyllingen var helt anderledes end normalt på smørrebrød - altså ikke en klassisk kyllingesalat. Derimod var det noget supermørt og saftig kylling på et stykke lyst brød og overhældt med en saftig blanding af svampe ved bordet, som gjorde, at brødet blev godt vådt i det. Det smagte skønt, men jeg ville nok have foretrukket rugbrød dertil.

Tataren var blød og behagelig uden at blive kedelig.

Øllen "It's Alive with chardonnay mango" var frokostens favorit øl for os begge. Den havde lagret på chardonnay fade og tilsat mango for friskhedens skyld. Den var virkelig skøn.


Og vores sidste servering blev:
Kalv, bløde løg, glaskål (Sebastian)
Tartelet med brisler, svampe, cremet persillesovs (mig)
Hvortil vi fik:
It's Alive (Sebastian)
Jackie Brown (mig)

Sebastian kalve-smørrebrød var nok frokostens mindst interessante og smagfulde stykke - ok, men bare ikke nær så god som de andre.

Min tartelet var derimod lækker. Den var fyldt med ristede brisler, rå skiver af champignon og en cremet persillesovs. Jeg havde ellers været noget skeptisk over, at der skulle være persille i retten, men det viste sig at være en dejlig blød og cremet persille smag retten havde.


Og herefter var vi så mætte. Vi var fristede til at tage en dessert også men valgte at stoppe.

Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage - måske til aften næste gang. Dette er nok noget af det mest interessante smørrebrød, jeg har fået. Og øllen - den var også skøn, omend Sebastian er en større øl fan end mig - jeg er kræsen, når det kommer til øl.

onsdag den 16. juli 2014

Stockholm - madoplevelser mm.

Vi besøgte Stockholm til en lang weekend i juni, hvor vi besøgte Frantzén, The Flying Elk og Matbaren.


Restaurant: Frantzén
Hjemmeside: http://www.restaurantfrantzen.com/

Reelt set har vi ikke besøgt Frantzèn før, for sidst vi var her, hed stedet Frantzèn og Lindeberg, men nu har Lindeberg altså forladt stedet, og Frantzén kører solo. Stilen er meget den samme, og jeg vil derfor ikke gå så meget i detaljer - jeg tog ikke engang billeder af alle retter.

Menuen var denne aften:


Og aftenens Satio Tempestas menu bestod af:


Og retten var meget anderledes end andre år. Fremfor den sammenhængende ret, vi plejer at få, kan dette mere beskrives som grønt og urter med en smørdyppelse til, som man så kunne dyppe grøntsagerne i - lidt a la den italienske ret bagna cauda.


Vores favoritret denne aften var en tataki på bøf med trøffel og brunet smør. Dette var en yderst simpel ret men med en fantastisk smag. Alle andre retter var også gode og nogle bedre en det, men alt i alt er vi i dag nok knap så begejstret for stedet, som vi før har været.

Vi kommer nok tilbage en dag, men næste gang i Stockholm vil vi prioritere et andet sted - det kan jo heller ikke være Frantzén hver gang.


Restaurant: The Flying Elk
Hjemmeside: http://www.theflyingelk.se/

Da vi hørte, at Frantzén havde åbnet en engelsk gastro pub, var vi naturligvis solgt på ideen. Selvom det stilmæssigt ligger langt fra hans normale køkken, så måtte det bare være en god indikator, at han var indblandet.

Desværre var vi ikke så imponerede over maden.

Vi startede med nogle snacks, der var rigtig lækre - især chipsene med trøffeldip. Derudover fik vi flæskesvær med chilidip og to små toasts med kyllingelever.

Men hovedretterne var begge bare "forkerte" i det. Sebastian fik fish and chips med karry-remoulade, og hvorfor nogen ville vælge at putte karry i remouladen, ved jeg ikke, og så havde fisken ikke fået nok ifølge Sebastian. Og jeg fik deres "The Iron Lady" burger, der er en søndags specialitet med alt det sædvanlige. Og ved første bid var jeg faktisk henrykt - den var perfekt stegt og havde den bedste saftige og smagfulde resultat, jeg nogensinde har prøvet i en burger. MEN ca. en tredie del inde i burgeren gik det op for mig, hvor salt den rent faktisk var, og det blev simpelthen for meget. Brødet var også lidt brændt på, og chipsene var lidt for sprøde og fedtede.

Så alt i alt er vi godt skuffede over dette sted, og vi vender ikke tilbage. Til den pris så skal maden altså være i orden - hver gang.



Restaurant: Matbaren (Mathias Dahlgren)
Hjemmeside: http://www.mathiasdahlgren.com/

Vi har besøgt Matbaren før, og vi er stadig ligeså begejstrede som på vores tidligere besøg. Og Matbaren var klart vores bedste madoplevelse på denne Stockholm tur.

Vi startede med:
Grillet blæksprutte med friteret surdej, agurker, peber og urter (Mig)
Laks med avokado og urter (Sebastian)


Og de næste to delte vi:
"Steamed bun" med griseslag, grønne tomater, fennikel og chili
Ung ged med sardel, hvidløg, grønt og en god kraftig sovs


Og vi valgte at slutte af med en sidste salt ret fremfor en dessert:
Hvide asparges med røget smørsovs, 63 grader æg og kørvel (Sebastian)
Artiskok, karameliseret valle, trøfler, mandler og skalotteløg (Bitten)


Frokostens bedste ret var klart den dampede "bolle" med griseslag. Det er en ret, der nogle steder har skuffet, men andre steder såsom her har den været fantastisk. Og det er selvfølgelig fyldet, der er det afgørende, og her var det fantastisk smagfuld.

Alle retter var dog rigtig gode. Det var f.eks. interessant at prøve ged, som sjovt nok hedder "killing" på svensk, hvilket fik retten til at lyde lidt barbarisk for os simple danskere. Og blæksprutteretten var en dejlig frisk ret med gode smage og teksturer, jeg gladelig ville spise igen.

Eneste fejl ved besøget var, at vi ikke fra starten valgte at skulle have tre retter, og dermed sluttede vi af med en relativ let ret, der ville have været bedre at starte med. Det må vi huske til næste gang, for der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage en dag.


Og til sidst en smule om vores oplevelser på turen. Tjah, faktisk brugte vi det meste af vores tid bare til at gå rundt i byen og hygge på vores dejlige værelse med badekar. Men vi fik da besøgt Wasa museet for første gang, og det var rigtigt interessant - et meget anderledes museum, der blot består af et rigtigt gammelt skib og dens tragiske historie. Kort fortalt: den blev bygget forkert og sank derfor kort efter de blev søsat, hvor den lå i mange år inden man fandt dens placering og valgte at hæve den igen.

lørdag den 12. juli 2014

Studio

Restaurant: Studio

Dette var vores første besøg på den omtalte restaurant Studio. Da Michelin tidligere i år uddelte deres stjerner, valgte de nemmelig at give en til Studio også, og det er ikke fordi, at vi er uenige i dette, men det er meget usædvanligt og første gang det sker i Danmark, at en restaurant får en stjerne efter kun fem måneder. Til sammenligning måtte Geranium vente over et år inden de genvandt deres michelin stjerne efter at have flyttet deres restaurant til Parken.

Studio er simpelt indrettet uden duge på bordet og med kontorstole eller højstole. Betjeningen er afslappet og med humor - omend lidt indøvet humor til tider. Og så giver de mange vinduer godt med lys og åbenhed. Stemningen er livlig og hip med musik i højtalerne, der desværre også gør, at folk taler højere, og dermed bliver stedet lidt for højlydt.

Vi valgte stedets 7 retters menu, hvor vi først fik lidt snacks, som bestod af først: stikkelsbær og blomstervand, bark af jordskok med Karl Johann støv og pore med persille og hø.


Og herefter fik vi: grillet lammehjerte med en dip på havesyre og gougéres (en let fransk oste-bagværk) med stenbidderrogn og cremefraiche.


Alle snacks var simple, lette og elegante med en god smag. Skulle jeg vælge en favorit ville det nok blive lammehjertet - mest af alt fordi, at det kom bag på mig, hvor godt det kunne smage.

Desuden fik vi noget let men lidt grov surdejs brød på bordet og noget kuvertbrød, der lidt smagte som øllebrød. Og brødet blev serveret med hjemmekværnet smør, hvor man havde stoppet for kværningen lidt før det fik rigtig smør konsistens, og resultatet var en let og luftig smørelse.

Første ret i menuen var friskost med grønne jordbær, grillede hvide asparges og skovmærke. Dette var en dejlig let og frisk ret.


Og anden ret var aftens favorit for mig. Den bestod af sauteret blæksprutte med muslingesovs og et udvalg af urter heribland velduftende aftenstjerne.

Jeg har meget svær ved, at kalde dette min favorit blæksprutte ret. Den var fantastisk men bare så anderledes end de andre, jeg har fået, at jeg ikke føler mig i stand til at sammenligne dem. Denne var let og elegant, hvor de plejer at være mere kraftfulde i smagen grundet et andet valg af tilbehør. Det ,der så gjorde denne speciel interessant, var udvalget af urter/blomster, der gjorde, at hver bid var helt sin egen - an på hvilken urt man fik fat på. Generelt bruger stedet mange urter i deres mad, og denne ret er det ultimative resultat af dette, hvor jeg i visse andre retter godt kunne have undværet nogle af urterne.


Og herefter fik vi pocheret æggeblomme med variation på løg, stikkelsbær, dashi og guld karse. Denne ret var lidt kraftigere end de tidligere retter - en rigtig god ret, men nok ikke den bedste æggeblomme ret, jeg har fået.


Og sidste forret var grillet havtaskekæbe med sprøde griseører, grillet kål, citron verbena og bronzefennikel. Sebastian syntes både, at fisken og kålen var god i denne ret, men syntes ikke, at de var gode sammen. Jeg er ikke enig - jeg syntes, at det var en velsammensat ret, når bare man fik lidt af alt; fisk, kål, gris og sovsen.


Til hovedret fik vi sommerbuk med asparges, fuglegræs, ærter, trøffelcreme og et tilvalg af trøfler. Det rosa stegte sommerbuk blev udskåret ved bordet, mens vi spiste en krokette lavet af de mere møre dele af dyret. For en ret på dyr, som vi sjældent er stor fan af, var det en udmærket ret, men alligevel aftenens mindst imponerende ret.


Vi fik to desserter, hvoraf den første bestod af grøn rabarber, fåremælksyoughurt og lakrids og kørvel, hvor lakridsen kom i sin egen pipette, så man selv kunne styre, hvor meget lakrids man ville have på sin ret - en sjov og velfungerende detalje - det er jo ikke alle, der kan lide lakrids.


Og til sidst fik vi en slags lav selv isvaffel, hvor vaflen blev fyldt ved bordet med is, skum, urter og spiselige blomster, og alle ingredienser blev herefter efterladt på bordet, så vi selv kunne fylde op, mens vi spiste vaflen. Der var også chokolade nips, jordbær og en marmelade på rehydreret dehydreret jordbær, som vi også kunne putte på. Det var sjovt at lave sin egen isvaffel, men urterne og blomsterne, hvor flotte de end gjorde vaflen, syntes jeg måske godt, vi kunne have undværet.


Og til sidst fik Sebastian lidt kaffe, og vi fik begge lidt sødt dertil (endnu et tilvalg), der bestod af en skumfidus på hindbær, som vi "grillede" ved bordet, kyllingeskind i chokolade og makron på yuzu. Og så fik vi lidt lakrids bolsjer med hjem.


Vi havde en skøn aften på Studio, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage dertil en dag.

Jeg under dem klart deres stjerne, men ville samtidig gerne have haft flere favoritter på bordet fremfor at det alt bare var jævn godt - faktisk er det jo kun blæksprutte retten, jeg kan kalde fantastisk. Og derudover kunne jeg også rigtig godt lide deres snacks i deres interessante og yderst minimalistiske stil. Eneste reelle minus ved stedet er nok lydniveauet, men det er jo på samme tid også en del af deres livlige charme.

Så vi skal nok vende tilbage en dag.

onsdag den 25. juni 2014

Uformel mad på Nummer 2 - den nye fra AOC

Restaurant: Nummer 2

Vi besøgte Nummer 2 for første gang sidste weekend. Den ligger på Christianshavn med udsigt over vandet over til den sorte diamant i en lækker lokale i samme bygning, som Skatteministeriet ligger. Lokalet er simpelt indrettet med masser af lys fra store vinduer, og det ser også ud til, at de har pladser udenfor, når det er varmt nok.

Vi startede med at dele tre snacks:
Kartoffelchips med trøffeldip
Skagenskinke
Radisser med rygeost
Og derefter fik jeg:
Salat af jomfruhummer med asparges og ristet brioche
Friteret rødspætte med dild, kapers og små nye kartofler
Og Sebastian fik:
Saltet makrel med brøndkarse og muslingefløde
Rørt tatar med ramsløgskapers, peberrod og æggeblomme

Og til sidst sluttede vi begge af med:
Braiseret kalveskank med gulerod som puré og stegte samt en god kraftig sovs
Serveret med et tilvalg af trippelstegte chips


Mine favoritter denne aften var jomfruhummeren og til dels kalveskanken, der dog var alt for stor og mættende i forhold til de andre retter - smagen var dog i top :) Rødspætten var nok den eneste skuffelse denne aften - den var overtilberedt i mine øjne, ellers var alt godt og nogle enkelte retter rigtig gode. For en gangs skyld, tror jeg, at Sebastian var heldigere med hans valg end mine.

Det bedste ved stedet er faktisk stedet selv; lokalerne, lyset og den afslappede men gode atmosfære og servering. Det var bare så behageligt at sidde der, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Det sted, der er bedst at sammenligne Nummer 2 med, er nok Uformel, og da vil jeg sige, at Uformel laver måske bedre mad, men Nummer 2 har klart et bedre lokale og stemning. Og hvilken vi først vender tilbage til - det ved jeg ikke - vi må se. Jeg vil gerne besøge dem begge snart igen.

fredag den 20. juni 2014

Hamburg - madoplevelser mm.

I Maj måned var vi i Hamburg i en forlænget weekend (lør-tir), hvor vi fik mulighed for at besøge nogle helt nye restauranter - vi har aldrig været i Hamburg før, så det var ikke så svært at opnå  :)

Restaurant: Brook
Hjemmeside: http://www.restaurant-brook.de/

På første dagen i Hamburg skulle vi naturligvis have en wiener schnitzel til frokost, og vi havde i forvejen fundet et par steder, der skulle servere en god schnitzel.

Vi fik først en lille forret hver, hvor jeg fik en Vitello Tonato inspireret ret, og Sebastian fik Hummer med asparges og avokado. Vi var nok ikke så imponerede over disse forretter, men schnitzlen derimod - den var skøn. Det er klart den mest sprøde og luftig panering, jeg har fået, og Sebastian og jeg er begge enige i, at dette er den bedste schnitzel, vi har fået. Tilbehøret, som var varm kartoffelsalat og agurkesalat, var også ok, men jeg er nok ikke så meget for dette klassiske tyske tilbehør.


Vi kan nemt finde på at besøge Brooks igen, skulle vi komme til Hamburg igen en dag. Men næste gang skipper vi nok forretten og spiser bare endnu en af deres fantastiske schnitzler.

Restaurant: Haerlin
Hjemmeside: http://www.restaurant-haerlin.de/

Første aften i Hamburg spiste vi en 6 retters tasting menu på restaurant Haerlin, som er en to stjernet michelin restaurant, der ligger i byens fine Four Seasons hotel. Restauranten er romantisk og fornem indrettet med flot borddækning, dejlige bløde stole/sofaer, spejle og figurer. Dette er nok den "dyreste" indretning, vi har set, foruden den super fancy Le Louis XV i Monte Carlo, Monaco. Det er ikke mange steder, der går så vidt. Jeg syntes dog, at dette var mere smageligt fint end på Le Louis XV.

Vi fik denne aften:

Snacks: 
Slikkepind med andelever og gedeost
Cobia og radisser
Selleri yoghurt og nøddesmør
Varmt røget laks med dild, peberrod og grøn æble

Menu:
Andelever parfait med champignon creme, appelsinmarengs og artiskok-lage
Hummertatar og stykker af kogt hummer med avokado og tomat-vanilje-lage
Asparges med muskatnød, persillecreme og sprød gris
Søulk, stegt hummer, salat på rå grøntsager og vinaigrette
Unghjort (Maibock) med grøn-hvidt forårs grønt, gnocchi på blodpølse og svampe
Salat "with a difference" hjertesalat, passionsfrugt honning, agurkegranité og hvid chokolade
Vilde bær med vilde urter, is på surdej og acaciehonning


Nogle af retterne denne aften - især i starten var fantastiske, og vores favoritter var hummer tataren og andeleveren, men desværre gik det lidt nedad derefter. Der var ingen retter, der desiderede skuffede, men der var bare heller ikke nok at råbe hurra over foruden de to retter.

Derudover syntes vi ikke, at de var så gode til at holde en god tid - i starten gik det næsten for hurtigt, men til sidst gik det næsten pinagtig langsomt, og vi endte med at sidde der i godt 4 1/2 time, hvilket er lige i toppen for en 6 retters menu. Nu skal det så siges, at vi havde været så dumme at booke denne restaurant på dagen, vi ankom til Hamburg. Så vi var jo godt trætte, og det kan nemt have påvirket, at de 4 1/2 time bare blev for meget. Men jeg syntes nu stadig, at når man får så lang en menu, så bør ventetiderne være nogenlunde ligelig fordelte.

Når Haerlin er god, så er den rigtig god, men alligevel tvivler jeg på, at vi ville vende tilbage til stedet, skulle vi besøge byen igen en dag.

Restaurant: Jacobs
Hjemmeside: http://hotel-jacob.de/kulinarik/jacobs-restaurant/

Vi valgte deres lettere menu "Natürlich", hvor Sebastian dog fik erstattet fiske hovedretten. Det viste sig, at de var meget fleksible med deres menukort, hvor at, selvom de havde 4 faste menuer at vælge imellem, så kunne man vælge og vrage, som man ville. Nu havde vi lige præcis lyst til noget let denne aften, så vores eneste erstatning til den lettere menu var altså Sebastians hovedret.

Vi fik denne aften:
Fyldte artiskok bunde med tomat og parmesan
Cremet suppe på vilde urter og tang
Gnocchi af "bjørne" hvidløg med asparges og kantareller
Sankt Peters Fisk med couscous, aubergine og sort hvidløg (Mig)
Kylling, citron, estragon og majroe (Sebastian)
Græskar kerner, hvid chokolade, youghurt og havre

Som Haerlin har Jacobs også to michelin stjerner, men man kan roligt sige, at dette var en helt anden oplevelse. De to bedste retter fra aftenen før var nok bedre end alle disse retter, men alle disse retter var nok også bedre end resten af måltidet fra aftenen før. Alle retter var bare rigtig gode og i en hel anden stil, end vi er vandt til - måske pga. den menu vi valgte. Maden var let, forfriskende og med masser af gode veltilpassede smage. Jeg kan ikke sige hvilken ret, der var bedst, for de var bare alle så gode, men den der overraskede mig mest, var klart desserten. Det var faktisk lige før, at jeg havde valgt en anden, da jeg havde læst menuen som "Poppy seed" - altså birkes, som jeg normalt ikke er så glad for i en dessert, men det viste sig, at være græskar kerne retten var lavet af i stedet, og det smagte virkelig overraskende dejligt som en dessert.

Stemningen og indretningen på Jacobs var også meget anderledes end Haerlin. Betjeningen var usnobbet og afslappet uden mangler, og faktisk lagde vi ikke så meget mærke til indretningen, da vi endte med at sidde udenfor på deres teresse mod floden. Jorden var lidt skæv, som betød, at væsken i vores retter strømmede lidt til den ene side - men det var heldigvis kun udseendet, det gik ud over :) Ellers var det rigtig hyggeligt at sidde ude og se de store og små skibe sejle forbi på floden.

Hvis vi kommer tilbage til Hamburg igen en dag, vil jeg meget gerne besøge dette sted igen for at prøve en af deres andre menuer.


Restaurant: East
Hjemmeside: http://www.east-hamburg.de/

På East sad vi udenfor i deres gård og spiste sushi og fik drinks og sake.

Vi fik:

Tuntatar, artiskokchips, oliven og tomater
Syltede og grillede grønt med paprika mouse og ristede nødder
Sashimi a' la chef
Laks - nigiri
Ål - nigiri
Spicy Tempura Roll Sushibar Chef Style

Vi er nok ikke så imponerede over maden på East mua. de lækre grøntsager og desserterne, og da vi besøgte stedet for sushiens skyld, er det lidt skuffende. Men det var da en meget hyggelig gård at spise ude i.

Indenfor har de også en rigtig interessant indretning og livlig stemning. Stedet er dog nok mest egnet til små grupper af venner fremfor par som os.


Restaurant: Tschebull
Hjemmeside: http://www.tschebull.de/en/

Sidste sted, vi spiste i Hamburg, var Tschebull, hvor vi først fik "østrigsk" tappas og derefter endnu en schnitzel, og så var jeg dum nok til at bestille en pandekage med is til dessert - men det var nu ikke helt, hvad jeg kalder en pandekage.

Schnitzlen var ok men ikke nær så god som den på Brook, og vi vil nok ikke vende tilbage en anden gang.


Og til sidst lidt om oplevelserne:

Vi tog en to timer mini-cruise rundt i Hamburg, som var en meget anderledes oplevelse end mange andre bådture, vi har været på, da den er meget mere fokuseret på deres mega store havn (Europas anden største havn), og dermed var den også meget mere industri baseret end med flotte kirker osv. Nu kan jeg jo godt lide gamle flotte bygninger og foretrækker dem fremfor store industrielle skibe, men det var dog en sjov afveksling, og for en "dreng" som Sebastian, var den lige i øjet :)

Derudover så vi miniature wunderland, som var byer og verdensdele bygget i meget lille format og med kørende toge, fly og biler. Det var rigtig godt lavet og endnu en rigtig drenge oplevelse. Jeg kunne bedst lide de dele, der havde bjerge, da jeg finder bjerge fascinerende. Derudover var der også rigtig mange mere eller mindre realistiske detaljer, der var sjovt at kigge efter, såsom en skov, hvor der var en dinosaur gemt indeni, eller da det blev nat, og der pludselig landede i ufo i midt-tyskland.

Og så gik vi rundt i byen og oplevede en del at dens charme og liv.

Hotellet, vi boede på "Park Hyatt", var et rigtigt skønt hotel og værelse, og vores eneste to kritik punkter var, at badekaret ikke var dyb nok, og at dynen var lidt for tyk, og så var det en fællesdyne. En af dagene tog jeg en 3 timers lang behandling i deres spa med massage, ansigtsbehandling og manicure. Det var rigtig dejlig afslappende men også meget dyr, og manicure er nok ikke noget, jeg gider igen.

Vi kunne godt lide Hamburg, og jeg kan absolut ikke udelukke, at vi vender tilbage en dag. Dog har vi bestemt os for, at ville besøge andre tyske byer også, så hvornår vi vender tilbage, er svært at sige.

Hvis vi kommer tilbage til Hamburg igen, vil det nok være Jacobs, der er størst chance for, at vi besøger igen, og så måske Brook for endnu en schnitzel.

søndag den 1. juni 2014

Uformel

Restaurant: Uformel
Hjemmeside: http://uformel.dk/

Dette var vores første besøg på Formel B's nye mindre formelle restaurant: Uformel.

Stedet har en menu, man kan vælge, eller man kan gå ala carte, hvor hver ret koster sølle 100 kr. Vi valgte naturligvis selv vores retter. De anbefaler 2-3 retter til frokost og 4-6 til aften. Vi endte på de 4, selvom vi hjemmefra var blevet enige om de 3, og i min mening så er 4 rigeligt - både til aften og frokost.

Stedet er ungt og flot indrettet uden dug på bordet, og bestikket, selvom det er rigtigt og godt bestik, lignede lidt plastik bestik, da det var sort. Betjeningen var afslappet, og stemningen rolig - dog med noget sær musik, jeg hellere ville have undværet. Vi spiste der til frokost, og vi var kun 4 borde i restauranten, så mit gæt er, at stemningen og betjeningen er knap så rolig til aften, hvor de måske har fuld hus.

Vi fik følgende retter til denne frokost:

Syltet knivmusling med tomatconsommé, peberrod og agurk (Mig)
Laks “toro” med yuzu, urter og rabarber (Sebastian)
Lun æggeblomme med hummerbisque, sort trompet og grøn tomat (Delte)
Stegt havtaske med svampevinaigrette, confiterede hvidløg og bonito (Delte)
Bornholmsk skovgris med spidskål og grønne jordbær (Begge)
Udvalg af ost (Sebastian)
Rabarberkompot med saltet havregryn, skovmærke iscrème og vallekaramel (Mig)

Mine favoritter til denne frokost var desserten, knivmuslingerne og grisen, som alle var rigtig skønne retter. De andre retter var også ok, men de imponerede dog ikke så meget som disse.


Vi havde en dejlig frokost på Uformel og vender uden tvivl tilbage - sandsynligvis til endnu en frokost, da der bare er så få gode frokost steder i denne stil i København.

lørdag den 3. maj 2014

Berlin madoplevelser mm.

Sidst i marts måned var vi en smut i Berlin, hvor vi spiste lækkert mad, gik rundt i byen, shoppede og slappede af på vores skønne hotel værelse. Vi boede på Grand Hyatt tæt på Postdammer Platz i et skønt værelse med et badeværelse, der næsten var så stort som værelset selv og med et godt badekar, hvor vi rigtig kunne slappe af i. 

Vi besøgte følgende steder på denne tur:


Rutz består af en fin gourmet restaurant og en mindre fancy bistro nedenunder. Vi har prøvet begge dele og foretrækker klart den mere fine afdeling.

Man kan vælge mellem 6, 8 og ti retter, og i betragtning af, at vi før er gået meget mætte hjem herfra valgte vi kun de 8 retter, som var passende nok.

Retterne bestod denne aften af:
Kongereje med mirin, ingefærskimchi og fåreost
Klipfisk med pærecider consommé og røget selleri
Breton havaborre med fermenteret gulerod, røget fiskerogn og skum på søpindsvin
Grøn te med brændt græskar, hummer og melassesmør
Birkes med hibiscus, små artiskokker og mulle
132 grader syltet æg med portvin, kartoffelaske og griseslag
Blomkål med lam, brissel og gremolata
Komælksost med lime, Muscovadoråsukker og dild


Vores favorit på Rutz var klart første ret med den meget smagfulde reje og det perfekte tilbehør, men alle retter var gode og flere virkelig skønne. Maden på Rutz er ultra kompliceret og virkelig smukke men heldigvis uden at gå på kompromis med smagen.

Vi er glade for, at vi besøgte Rutz på denne tur, men vil måske alligevel skippe det næste gang i Berlin for at give plads til at kunne besøge nye steder.

Marjellchen:

Vi fik robust tysk mad to gange på vores tur til Berlin. Vi fik en udmærket men ikke fantastisk wienerschnitzel på Lutter og Wegner, og så var vi på Marjellchen, hvor vi fik:

Friterede svampe (Sebastian)
Hanekylling lår - udbenet og friteret (Mig)
Halv and med gnocchi og en skøn sovs (Mig)
Svineskank med stegte kartofler og sovs (Sebastian)

Vi var ikke så glade for forretterne, men hovedretterne var begge virkelig skønne. Det var klart den bedste rustikke and, jeg har fået, endda bedre end den vi typisk får til jul. Og så var det sjovt at spise en hel halv and. Det kom meget bag på mig, at jeg overhovedet havde plads til den og tænker, at den må have været mager og ikke så stor. Sebastians griseskank var også rigtig skøn, og der er flere andre retter på deres menu, jeg også gerne vil prøve.

Og til dessert delte vi en slags mega vandbakkelse med is, fløde og frugter. Vi havde kun bestilt en til deling, da vi jo absolut ikke var sultne længere, og da den mega konstruktion kom på bordet, kunne jeg heller ikke lade være med at sige "I'm so glad we only ordered one of thoose".

Jeg vil gerne tilbage hertil en dag, men næste gang skipper vi nok forretten eller deler bare en.


Facil:

Facil er den mest rolige og afslappede restaurant, jeg har besøgt. Det er lyst, grønt og med skønne springvand - lidt som at sidde i en fancy drivhus. Og heldigvis er maden også dejlig, dog fik Sebastian nok valgt nogle forkerte retter. Han kan til tider godt lide at udfordre sig selv, men nogle gange som her fortryder han det, og burde nok havde taget nogle mere sikre valg.

Sebastian fik:
Oksetunge med rodfrugter
Surkålssuppe krydret med te og BBQ-mayonnaise
Perlehøne med solsikke olie, citron og miso
Og jeg fik:
Laks med estragon, oliven og majroe
Blæksprutte med artiskok, kulolie og sar
Gris med pastinak og kvæde
Og så delte vi to desserter:
Passionsfrugt med litchi og chokolade kage
Mandarin med azuki-bønne, limequat og soja

Vi vender gerne tilbage til Facil igen - måske allerede næste gang i Berlin. Med deres billige frokost, dejlige mad og skønne omgivelser er det et meget oplagt valg for os.


Tim Raue:

Vi fik først følgende for og mellem retter:
Laks, tamarind og grapefrugt (Sebastian)
Dim Sum af blæksprutte og fivespice og lime (Mig)
Wasabi reje (Begge)
Dim Sum med Peking and, agurk og ingefær (Begge)
Citron dorade med beurre blanc og salat (Mig)
Havaborre med broccoli og cashewnødder (Sebastian)


Og til hovedret fik vi:
Dådyr massaman curry med kinesiske artiskokker (Mig)
Okse med granatæble og koriander (Sebastian)

Og så delte vi de to desserter:
Ahorn, kaki og blodappelsin
Mango, vanilje og kardemomme


Maden var dejlig på Tim Raue, men der er ingen tvivl om, at de er bedst til deres forretter, hvor deres Wasabi reje (egentlig en jomfruhummer) er noget af det bedste skaldyr vi har fået.

Næste gang, vi besøger Tim Raue, vil vi måske prøve deres tasting menu. På den anden side er deres frokost menu også bare så god med mange valgmuligheder