søndag den 1. juni 2014

Uformel

Restaurant: Uformel
Hjemmeside: http://uformel.dk/

Dette var vores første besøg på Formel B's nye mindre formelle restaurant: Uformel.

Stedet har en menu, man kan vælge, eller man kan gå ala carte, hvor hver ret koster sølle 100 kr. Vi valgte naturligvis selv vores retter. De anbefaler 2-3 retter til frokost og 4-6 til aften. Vi endte på de 4, selvom vi hjemmefra var blevet enige om de 3, og i min mening så er 4 rigeligt - både til aften og frokost.

Stedet er ungt og flot indrettet uden dug på bordet, og bestikket, selvom det er rigtigt og godt bestik, lignede lidt plastik bestik, da det var sort. Betjeningen var afslappet, og stemningen rolig - dog med noget sær musik, jeg hellere ville have undværet. Vi spiste der til frokost, og vi var kun 4 borde i restauranten, så mit gæt er, at stemningen og betjeningen er knap så rolig til aften, hvor de måske har fuld hus.

Vi fik følgende retter til denne frokost:

Syltet knivmusling med tomatconsommé, peberrod og agurk (Mig)
Laks “toro” med yuzu, urter og rabarber (Sebastian)
Lun æggeblomme med hummerbisque, sort trompet og grøn tomat (Delte)
Stegt havtaske med svampevinaigrette, confiterede hvidløg og bonito (Delte)
Bornholmsk skovgris med spidskål og grønne jordbær (Begge)
Udvalg af ost (Sebastian)
Rabarberkompot med saltet havregryn, skovmærke iscrème og vallekaramel (Mig)

Mine favoritter til denne frokost var desserten, knivmuslingerne og grisen, som alle var rigtig skønne retter. De andre retter var også ok, men de imponerede dog ikke så meget som disse.


Vi havde en dejlig frokost på Uformel og vender uden tvivl tilbage - sandsynligvis til endnu en frokost, da der bare er så få gode frokost steder i denne stil i København.

Ingen kommentarer: