søndag den 23. maj 2010

Il Dona - kun billeder

Restaurant: Il Dona
Makrel i "Caprione" med løg og gulerødder.
Lyssej tilberedt med citron og serveret med fennikelsalat og urter Symfoni af løg. Fritteret risotto kugle med tellagio ost i midten og en sur-sød sauce. Danske asparges med stegt vagtel æg og parmesan skum. Hjemmelavet grov pasta med tomat, ærter, citronskal, chili og pecorino. Spaghetti med tremælksost og ramsløg sauce. Flan af sølvbede med paneret tomat, selleri chips og balsamico sauce Kaninryg serveret med escarole, blommekartofler, gulerod, vilde urter og rødvins sauce. Pre dessert var glas med citrontern med is.
3 oste med kastanje honning, syltede pærer og brød.
Desserten var terrin af chokolade med blod appelsin mousse og hvid chokolade sne.

søndag den 16. maj 2010

Meson Espana

Restaurant: Meson Espana
Vi fik tapas på Meson Espana en Lørdag aften. Vi kom ret tidlig da min kæreste havde andre planer senere på aftenen. Dette betød også at vi sad alene det meste af tiden vi var der. Stedet er hyggelig, rustik og har en meget autentisk indretning.
Modsat de fleste andre steder at vi har fået tapas fik man her alle retter på en gang. Vi fik:
1) kylling i appelsin
2) grillede store rejer
3) kartofler i stærk tomat sovs
4) chorizo pølse i en honning stegt kål
5) salat med artiskok, rejer og muslinger
6) stegt julesalat
7) kartoffel tortilla
8) stegte champignons
9) tomat bagt med røget gedeost
10) albadingos
Maden smagte godt men jeg synes ikke at det er en god ide at servere alt på samme tid da dette betyder at noget bliver koldt undervejs og at noget måske ikke er tilberedt helt så godt som det kunne havde været. Fordelen ved stedet er dog at vi fik nogle interessante tapas som vi aldrig har prøvet før, hvor andre steder har en tildens til at køre i den samme rille.
Jeg ved ikke om vi vender tilbage. Der er andre steder hvor de tilbereder maden bedre men vi kunne godt finde på at vende tilbage en dag hvor vi bare har brug for at prøve noget nyt. F.eks var kål og chorizo retten virkelig lækker.

lørdag den 15. maj 2010

Open

Restaurant: Open

Dette var vores første besøg på den nye gourmet restaurant Open. Konceptet er god mad til ikke alt for mange penge og prismæssigt er den lige en tak dyrere end f.eks. Den lille Fede med en 6 retters menu med vinmenu til 1000 kr. pr. person. Man kan også nøjes med 4 retter hvis man har lyst til det.

Første ret var hvide asparges, 3 slags rogn, mayonnaise og en friteret æggeblomme. En udmærket ret på trods af at jeg ikke er så vild med rogn. Den friterede æggeblomme var rigtig lækker og noget vi har set før på den lille fede. Men nu kommer kokkene også derfra så det er måske ikke så overraskende.
Og herefter fik vi en "dumpling" med fyld af røget ost og kapers og med tilbehør af ærter, bønner, grøn asparges, brøndkarse og ramsløg. En dejlig frisk og smagfuld ret som især Sebastian var begejstret for.
Tredie ret var en stegt kammusling serveret i en luftig blomkålskum med finthakket råt blomkål på toppen og solbær gele i bunden. En lidt skuffende kammusling. Jeg synes at en stegt kammusling skal ses og ikke dækkes af skum mm. og den kunne desuden havde været stegt lidt bedre.
Og herefter første hovedret som var en stegt stykke poiussin med fois gras, rabarber, sprødstegte løg og lidt bladselleri. Aftenens højdepunkt; alt var perfekt tilberedt og alle smagsnuancer passede skønt sammen. Vi elskede begge denne ret.
Anden hovedret var et stykke mørt lam med nye kartofler, gulerødder, forårsløg, kartoffelskum og en kraftig og tyk sovs. Endnu en skøn ret jeg gerne spiser igen. Lammen var supermørt og tilbehøret smagte skønt dertil.
Til sidst fik vi en dessert som bestod af tyttebær-is, friske tyttebær, chokolade og en fennikel creme.

Vinmenuen til retterne bød på følgende vine:

1. Riesling auslese trocken, Herbert Bender 08
2. Chablis "La Pierrelée" La Chablisienne 06
3. Weissburgunder, Sattlerhof 08
4. Viogner, Marizano Abbona 08
5. Cabernet Sauvignon/Merlot, Le Haut-Medoc d´Issan 04
6. Moscato, Dindarello Maculan 08

Vi havde en dejlig aften på Open og vender tilbage. Vi overvejede faktisk at vende tilbage inden de ændrer deres menu og så nøjes med 4 retter og fravælge desserten og kammuslingen. Det er sjældent at vi får så gode hovedretter at vi overvejer noget sådan.

lørdag den 8. maj 2010

Pierre André

Restaurant: Pierre André

Dette var ikke vores første besøg på Pierre André men det er første siden at de ændrede deres koncept for år tilbage. De var før et lidt finere sted og de satser nu mere på god solid mad, lidt som restaurant alsace.

Jeg startede med en grillet hummer med nye kartofler, brøndkarse og røget mayonnaise. Dette var en let og meget smagfuld ret. Jeg var først lidt skuffet over at retten blev serveret kold, men retten var virkelig lækker.
Sebastian fik først en stegt ande fois gras med sprød dej, rabarber, spinat og portvins sovs.
Til hovedret fik jeg dagens fisk som var slethvar med hvide og grønne asparges, kartofler og mørkler.
Og Sebastian fik braseret lammeskank med forårsgrønt. Han sagde den var ok, men ikke bedre end den han fik på allo allo til betragtelig færre penge. Dette var dog mest fordi at han bedre kun lide det tilbehør han fik på allo allo.
Vi fik to af deres desserter som vi delte halvvejs.

En creme brulee med vanilje is.
Og en varm chokoladekage med Andoa Grand Cru.
Vi havde en dejlig aften på Pierre Andre men der går nok lidt tid inden vi vender tilbage. Der er bare andre steder vi foretrækker frem for Pierre Andre.

fredag den 7. maj 2010

Cofoco - og deres nye koncept

Restaurant: Cofoco
Cofocos nye koncept er ret simpelt; de har 11 forskellige retter af samme størrelse (lidt over en forrets størrelse) og til samme pris 75 kr. 1 af disse retter er en ost og 2 er desserter.
Vi valgte 4 retter hver inkl. en dessert og det var egentlig en ret passende mængde af mad.
Jeg fik først følgende 3 retter:
Nye kartofler med kyllinge skind, sik-rogn og purløg.
Æg med røget ål, grøn æble og stegt rugbrød. Torsk med blomkål, agurk og estragon.
Og Sebastian fik følgende tre retter:
Artiskok med bouillon, rejer og nyt grønt.
Kylling nuggets med blegselleri og CDP-mayo. Kalvekæbe med jordskok, surdej og ramsløg.
Og til dessert tog vi de to desserter der fandtes og delte dem halvvejs.
Æble med timian, vanilje og lakrids.
Pære med mælkechokolade, hasselnød og mælk.
Nogle af disse retter var rigtig lækre; begge desserterne var gode, min ægge ret var også god men resten var enten bare ok (kalvekæbe, kartoffel og kylling nuggets) eller middelmådig (resten). Resultatet er at vi godt kan lide deres nye koncept; de skal bare have tilpasset retterne og fravælge dem der bare ikke er gode nok. Vi venter nok et godt stykke tid inden vi besøger stedet igen.