fredag den 15. juni 2012

Jonas (Stockholm)

Restaurant: Jonas
Hjemmeside: http://www.restaurangjonas.se

Dette var vores første besøg på restaurant Jonas i Stockholm. Stedet er lyst og hipt indrettet med let Jazz i højtalerne under hele aftenen. Betjeningen var udmærket. Jeg syntes dog, at de til tider var lidt længe om at få fyldt vores glas op med vin og vand.

Vi valgte deres 9 retters menu, hvor vi startede med første ret "kreativitet", der bestod af nogle snacks:
Oliven is
Slikkepind med kapers og marengs
Laksetatar med rogn
Baconvand med urter
Tatar med grov peber
Tørret blomkålschip
Saltpinde

Det var alle sammen originale og spændende snacks, men det var kun to, der virkelig skilte sig ud i smagen. Disse var baconvandet og blomkålchippen, der var ret saltet og røget i smagen.


Anden ret var østers grillet ved 500 grader med fløde, olie og brændenælder. Vi syntes, at denne ret var lidt for tilberedt, og at der manglede lidt salt eller syre i retten.


Tredie ret var en salat på hvide og grønne asparges med skum på grønne asparges. Dette var en god ren aspargesret, og retten var en af aftenens højdepunkter. Tallerkenen, den blev serveret på, var dog umådeligt irriterende, da den ville tilte, når man brugte kniven til at spise med. Lignende kan jeg i øvrigt sige om andre tallerkener denne aften. De var smukke og interessante, men nogle var ikke særlig anvendelige.


Fjerde ret var makrel med creme på enebær røget makrel, peberrodsne, ærter, sprøde finner og ærtejuice. Dette var en lækker fed og delikat fiskeret, der måske ville have været endnu bedre varm. Sebastian var dog ikke nær så imponeret af retten som mig - han fandt den interessant, men ikke nødvendigvis så smagfuld som mig. Han er så heller ikke så glad for makrel, som jeg er.


Femte ret var "alt fra kammuslingen" inkl. diverse dele, man normalt ikke spiser. Dette var en relativ cremet kammusling ret, men nu mener jeg bare ikke, at en kammusling skal være cremet. Og så fandt jeg den for tilberedt og ikke saltet nok. Sebastian kunne dog bedre lide den end mig. Hans præcise ord var "En god cremet ret". Vi er jo alle forskellige :)


Sjette ret var skorzonnerod på flere måder (syltet og måske bagt) serveret med morkler og lakridsrod revet over ved bordet. Dette var klart en af aftenens mest interessante retter, og samtidig havde den en god smag. Det er altid dejligt, når det lykkes med noget så unikt uden, at man skal gå på kompromis med smagen.


Hovedretten var tunge og hjerte fra lam serveret med chip på sølvbede, hestebønner, ost og en salat på beder. Retten var bedre end forventet for mig. Da vi ikke er så glad for indmad, havde jeg ventet det værste, men jeg kunne faktisk godt lide smagen af retten, hvor især osten sammen med hjertet smagte godt. Sebastian var dog langt fra glad for retten og endte med at levne nogle af hjerterne.


Inden desserten fik vi en osteret, hvor en let smeltet "granbarksost" blev serveret med honning is, hasselnødder og sultana. Det var en udmærket og interessant osteret, men igen er Sebastian uenig. Han fandt den interessant men ikke særlig smagfuld.


Inden desserten fik vi en lille pre dessert, der bestod af jordbær, agurk, lime og timian. Dette var en meget usædvanlig og frisk pre dessert.

Og til dessert fik vi rabarber som syltet, tørret, is og marengs serveret med brun smør. Vi syntes begge, at dette var en skøn dessert, og en dejlig afslutning på aftenen. Det tørrede rabarber var dog ret svær at håndtere - men smagte skønt, så det er tilgivet :)


Vi bestilte ingen kaffe eller te men fik alligevel lidt at slutte af med inden vi skulle hjem: abrikos is mm.


Jonas var lidt af en blandet affære. Der er ingen tvivl om, at jeg er mere imponeret end Sebastian. Stadig finder jeg dog, at det var lidt hit og miss, hvor man enten kan være heldig at elske en ret eller hade den. Ud af aftenens 9 retter var der faktisk kun 3, vi begge var enige om, var rigtig gode. Jeg vil derfor kun anbefale stedet til folk, der kan lide at blive udfordret med unikke retter. Og er man i tvivl om, hvorvidt man er en af dem, så skal man måske besøge et andet sted end dette.

Jeg tvivler på, at vi vender tilbage til Jonas. Så tit er vi jo heller ikke i Stockholm, og der er andre steder, jeg også gerne vil prøve, når vi besøger byen.

tirsdag den 5. juni 2012

Frokost på Nimb Louise

Restaurant: Nimb Louise
Hjemmeside: http://www.tivoli.dk/nimb/

På grundlovsdag fik vi en frokost på Nimb Louise. Vi valgte deres lettere 4 retters frokost menu med champagne, vin og kaffe/te.

Vi startede med fire appetizers:

Først fik vi (nederst til venstre) syltet asparges med støv af skaldyr og med en dip, der muligvis også var skaldyrs baseret. Dette var en ok let, saftig og syrlig hapser at starte på.

Dernæst fik vi (øverst til højre) sprødt brød med morbier støv, en creme på ramsløg og purløgblomst. Dette var en lækker hapser med en god og kompleks eftersmag.

Så fik vi (øverst til venstre) en tatar på skovko med selleri, skovsyre og spiselige blomster. Dette var en meget smagfuld hapser. Det var smart at bruge en skive selleri til at kunne tage farsen med, og samtidig så det nydeligt ud og smagte godt sammen.

Til sidst (de 2 nederst til højre) fik vi friterede kalvebrisler paneret i flæskesværd og serveret med en enebær mayonnaise. Da retten blev serveret på bordet, var den desuden dækket af en enebær gren. Dette var en overraskende skøn brissel, hvor brislen på trods af, at den var friteret, havde beholdt sin unikke smag og fedme, og flæskesvær og enebær smagen var perfekt dertil. Denne hapser var for mig en af frokostens højdepunkter.


Efter hapserne fik vi noget surdejsbrød på bordet med håndkernet smør, der var rørt op med cremefraiche.

Første ret i menuen var stenbidderrogn med frossen glaskål, rygeost og sprøjtet med peberrod. Dette var en ok ret, men stenbidderrogn er ikke en af mine favoritter, og så fandt jeg den frosne konsistens af glaskålet forstyrende.

Til denne ret fik vi et glas Bois Sans Soif, Romorantin & Menu pineau, O. Lemasson 2010.


Anden ret i menuen var grønne og hvide asparges, rejer, der blot var varmet på den varme tallerken, en hinde af hvid sovs og overhældt med en velouté på kyllingsky, sagogryn og purløg. Denne ret var en slags nyfortolkning af den klassiske danske ret "høns og asparges" (i tarteletter, må der vel menes). Tjeneren fortalte, at det var en af de nyeste retter på menuen. Jeg vil sige, at det var en interessant ret, men måske mere interessant end velsmagende - vi var dog glade for at prøve den og lidt mere salt kunne sikkert have gjort underværker.

Til denne ret fik vi et udmærket glas hvidvin, en Autrement, Altesse, Rousette de Savoie, Maillet 2010.


Hovedretten var frokostens andet højdepunkt.

Til hovedretten fik vi et glas Don Giovanni, Domaine de L' Octavin fra Jura.

Inden hovedretten diskuterede vi, hvad der mon ville blive serveret med en så usædvanlig rødvin. Den var lavet uden kulstof, der gjorde, at den nærmest prikkede på tungen. Vi var meget enige om, at der ikke ville være tale om rødt kød og sandsynligvis ikke hverken okse eller kalv. Vores gæt gik derfor primært på fugl, fisk eller hummer.

Det viste sig dog at blive en terrin på griseskank serveret med en bearnaise lignende sovs, der var lavet med salvie i stedet for estragon, baby morkler fra Provence, skvalderkål, ben af brændte porer og den danske råmælksost Lykkebjerg. Dette var en fantastisk smagfuld og velsammensat ret.

Som sagt frokostens andet højdepunkt.


Til dessert fik vi pære med granité af gran, marengs, hasselnødder og citrontimian. Det var en udmærket let og frisk dessert.

Til desserten fik vi et glas Madonna, Riesling auslese, Mosel, Rita & Rudolf Trossen, 2007.


Og til at afslutte frokosten fik Sebastian noget kaffe, og jeg fik en grøn te. Vi fik ikke nogle desideret petit fours hertil men derimod hver vores lille ekstra ret, der var tilpasset, hvad vi drak. Min havde for eksempel smag af grøn te.


Vi havde en god frokost på Louise. Chef kokken på Louise hedder Allan Poulsen og er kendt for at have sagt, at de går efter 2 michelin stjerner i første omgang - og derefter den tredie. Jeg syntes, at maden er god og velsammensat på Louise og spår dem en stjerne til næste år, men skal de have mere end det, så skal de oppe sig gevaldigt. Nu er restauranten også meget nyåbnet, så det er svært at sige, hvor meget den vil ændre sig med tiden. Hvis jeg sammenligner mine første besøg på Noma med de sidste, er forskellen milevidt, så det kan lade sig gøre at gøre godt bedre.