mandag den 28. september 2009

Den lille fede

Restaurant: Den lille fede

Første ret var blomkålssuppe med sur-sød dumpling.
Anden ret var hjemmelavet spaghetti med frisk chorizo, aubergine og æggeblomme, hvor æggeblommen var kogt ved 63 grader og derefter paneret og friture stegt. Dette er klart den bedste og mest interessante ret jeg har fået på den lille fede. Spaghettien var dejlig cremet og smagte lækkert til de røgede chorizo og den fantastiske æg.
Derefter fik vi smørpocheret torsk med blåmuslinger, selleri, salturt og røget hvid peber.
Fjerde ret var en dejlig mør svinekæbe med en let kartoffelskum, sprøde kantareller og en dejlig kraftig sovs på kæben. Endnu en fantastisk ret.
Hovedretten var braiseret oksetykkam med okse striploin, græskar puré, syltet græskar og bagte løg. Jeg syntes at dette var en dejlig ret men Sebastian syntes nok at det var lidt for meget græskar.
Og desserten var en chokolade kage med pistacie is og sensommer bær.
Vi havde endnu en dejlig aften på den lille fede. Udeserveringen om sommeren er nok mere hyggeligt og mindre larmende men maden var klart bedre denne gang. Ingen af dem skuffede os og to af dem var endda helt fantastiske og det er godt klaret for et sted med en menu til så rimelig en pris. Vi kommer uden tvivl tilbage.

onsdag den 23. september 2009

Il Grappolo Blu

Restaurant: Il Grappolo Blu

Vi var meget glade for restauranten da vi sidst besøgte den og valgte derfor at besøge stedet igen sammen med mine forældre. Min stedmor har for nyligt fyldt rundt og dette var hendes gave fra os.

Første ret var ricotta ost med noget meget sødt på toppen som jeg tror har været karameliseret appelsinskrald samt lidt birkes. Det var en udmærket omend meget sød start på aftenen.

Derefter fulgte en lille portion risotto med en tørret syltet tomat, en ananas kugle og et blad citron melisse. En meget anderledes risotto især fordi den blev serveret kold og meget løs i det.
Tredie ret var tun carpaccio ovenpå en salat af ruccola og fennikel og rødløg på toppen. Og ved siden af blev serveret noget støv af tørret æg og et edderkop spind af blæk fra blæksprutte. En flot og velsmagende ret, der især smagte godt hvis man fik lidt af alt på en gang.
Næste ret var en tatar af oksemørbrad med salat, æble og pinjekerner.
Femte ret var en spinatravioli med fyld af forskellige grøntsager og parmesan på toppen. En udmærket ret omend jeg godt kunne have ønsket at den havde været lidt varmere.
Og sidste ret inden hovedretten var en pakke af aubergine med små pasta som fyld, en tomatsovs og parmesan på toppen. Dette var helt klart aftenens højdepunkt for mig men nu elsker jeg jo også aubergine.
Til hovedret fik vi et valg mellem fisk og kød og vi valgte alle kød. Vi fik her perlehønebryst med fyld af pinjekerner og ruccola salat serveret på en bund af salat med en passende velsmagende sovs. Det var et lækkert og tilpas stegt stykke fugl og tilbehøret var simpelt og lækkert dertil.
Inden desserten fik vi en god tallerken ost med fire forskellige oste og vi fik senere to ekstra oste. Alle oste var lækre og smagte godt med det tilhørende honning.
Som pre-dessert fik vi en skefuld af vanilje creme med frisk chokolade på toppen.
Og desserten bestod af to ting. Først tre små kager; en med hvid chokolade og jordbær, en linse med pinje og creme og en slags vandbakkelse med kaffe.
Og den anden del bestod af en lagret kage med lag af pære, chokolade og en superlet flødeskum. Og til denne blev serveret lidt ribs og en vanilje creme. Dette var en rigtig lækker dessert og aftenens anden og sidste højdepunkt.
Mine forældre var positive over oplevelsen omend meget trætte efter en meget lang aften. Det er ikke alle der er i træning med en middag på over fire timer :)

Og min egen vurdering ... Det var en god aften og den indeholdt mange gode ting men mht. maden var det nok bedre og mere overraskende sidste gang. Nu var vi også uheldige at være der en aften hvor der også var en meget larmende selskab tilstede og det er muligt at køkkenet denne aften har simplificeret menuen for at kunne hamle op med dette selskab.

søndag den 20. september 2009

Tonys

Restaurant: Tonys

Tony's er den nye i madklubben kæden og den skulle naturligvis prøves.

Vi startede med at dele to forretter så vi kunne prøve lidt mere fra menu kortet.

Den ene var en risotto primavera med artiskok. Og den smagte lækkert.

Den anden var lyngrillet tun med bønner, mynte og basilikum. Og også denne var udmærket.
Til hovedret fik vi begge "tony's spaghetti og meatballs". Normalt bliver denne serveret med en masser af persille men jeg bad om en uden da jeg ikke er så glad for persille og retten var da rigtig lækker.
Til dessert fik Sebastian "en slags tiramisú".
Og jeg fik panna cotta med blåbær og knas. Simpelt og lækkert.
Vi havde en dejlig aften på Tony's og vender klart tilbage omend så for at få endnu en omgang af deres spaghetti med kødboller.

Serveringen og timing har de ikke helt styr på endnu. Men det skal nok komme og til den pris var det rigtigt god mad.

Fischers Fritz (berlin)

Restaurant: Fischers Fritz i Berlin

På sidste dag i Berlin valgte vi at besøge Berlins eneste to stjernet michelin restaurant til frokost. De har en god og billig frokost menu, som vi har fundet anbefalet på internettet.

Stedet er fint og lyst med en hyggelig og professionel atmosfære.

Inden menuen fik vi en lille starter af ansjos med et udmærket tilbehør.
Brødet var rigtig lækker og kom på bordet fra starten i et stort og bredt udvalg.
Til forret fik Sebastian en cremet salat af san marzano tomater, agurk og koriander med en dill creme fraice til. En interessant og dejlig cremet ret.
Og jeg fik en sur-sød salat af grønne bønner med en "Onsen egg" og en cremet hummer sovs. En helt usædvanlig ret der smagte lækkert.
Til hovedret valgte Sebastian en vild "char" fisk med en salat "Lombard style" af kål og julesalat.
Og til hovedret fik jeg stegt vagtel med en meget usædvanlig smagfuld salat af bønner, løg og safran. Lækkert.
Inden desserten fik vi en lille pre-dessert med en varm chokolade kage med en mælkeis på toppen.
Til dessert fik Sebastian en chokolade fondant med karamel og en glaseret skive af ananas.
Og jeg fik figener med rosmarin, honning og en gianduja chokolade samt en mælkeis ved siden af. Figenerne smagte rigtig lækker men jeg var ikke så glad for chokolade delen der mindede lidt om nougat.
Vi havde et godt besøg på Fischers Fritz og vender måske tilbage omend ikke andet så for endnu en billig frokost menu. Maden var god og interessant men maden og stedet gjorde ikke så meget indtrykt som på Rutz Weinbar.

Rutz Weinbar (berlin)

Restaurant: Rutz Weinbar

På Rutz kan man enten vælge at spise a la carte og selv vælge sine retter eller man kan bestille en menu, hvor man siger et antal af retter man gerne vil have og så sammensætter de en menu ud fra kortet. Man kan vælge mellem 5 og ti retter og vi valgte 8 og med en tilhørende vinmenu hvor de fandt et glas vin der passede til hver af retterne.

Jeg ville ønske at jeg kunne skrive en lang og velfortjent review af dette sted, men en blanding af at have ventet for længe med at skrive den og at vi fik meget vin og mange usædvanlige retter gør at jeg nu ser på mange af retterne og ikke kan komme på ingredienserne. Men for ikke at lade billederne fra dette fantastiske sted gå tabt får i dem nu alligevel. Jeg skal forsøge at forbedre mig til næste gang :)

Vi startede med en lille snack af sild i en kold suppe.
Første ret var 3 gange tun; fra venstre ser vi en med salat og brød, i midten en let grillet stykke tun med tomat og til højre en tun tatar med en is på sort oliven olie. Alt sammen lækkert og isen var helt fantastisk i smagen.
Næste ret var en hvid suppe af tomat og mozzarella med vilde konge rejer og basilikums olie. Og det smagte virkelig herlig friskt.

Tredie ret var stegt sandart med agurk, dill gnocchi og hummer bisque. Endnu en lækker ret.
Og på dette tidspunkt måtte vi så flygte indenfor; der lød først et tordenbrag og et bord valgte straks at gå indenfor. Vi satsede og blev sidende lidt. Så lød der et til og kun få sekunder senere styrtede det ned. Og tjeneren sagde til alle; er der meget i jeres glas, da tag dem gerne med ellers efterlad alt og kom ind i tørvejret. Vi tog vores glas og kamera og skyndte os indenfor og kort tid senere kom tjeneren med vores jakker, som vi altså havde efterladt på vores stole. Tjenerne viste her klart deres professionalisme; ikke nok med at de reddede vores jakker men de fik også hurtigt vist os et nyt bord og fik gang i det hele igen.

Fjerde ret.
Femte ret var 2 gange stegt gris med en grillet hummerhale og en sovs på bl.a. kantareller.
Sjette ret.
Syvende ret.
Og til dessert fik vi en variation på pære, karamel og chokolade. En udmærket ret.
Maden var fantastisk og innovativ men 8 retter med vin var klart for meget. Der er ingen tvivl om at vi vender tilbage til dette sted men næste gang satser vi nok på de 5-6 retter istedet.

Jeg håber at I har fået et indtryk af stedet på trods af min manglende hukommelse. Næste gang vi skal til Berlin vil dette være det første sted vi booker.

First Floor (berlin)

Restaurant: First Floor

Inden menuen fik vi to små starters. Først denne som var en frisk og saftig lille "karbonade" lignende ret med et skønt tilbehør. Og en kold suppe på radiser ved siden af.
Og derefter en lille fiskeret med nogle skiver af en kold hvid fisk og en mousse på noget grønt ved siden af.
Som forret fik Sebastian en variation over gåselever; et stykke stegt, en mousse og en creme brulee med gåselever i sig. En interessant ret men jeg tror faktisk ikke at han var særlig imponeret. Han mente at den stegte stykke var bedst og at de andre var lidt skuffende.
Her var jeg så lidt mere heldigt for jeg bestilte blot en stegt fois gras. Og den smagte herligt.
Til hovedret fik Sebastian rosastegt kalvekød med kantareller, braseret julesalat og "Semmeltaler", som er en slags stykke brød.
Og min hovedret var noget speciel, det vidste jeg dog allerede at den ville være da jeg bestilte den grundet den specielle sammensætning af ingredienser. Den bestod af et dejligt sprødstegt hvid fisk ovenpå en kartoffelmos og med en sovs der både havde melon tern og kantareller i sig. Jeg vil ikke sige at retten var fantastisk men det var klart interessant at prøve en så speciel smags sammensætning.
Inden desserten fik vi en lille pre-dessert som bestod af en mousse af chokolade og en kraftig chokolade is ved siden af.
Til dessert havde man mulighed for blot 3 euro ekstra at få hele tre desserter så dette måtte vi naturligvis prøve. Og første dessert var en variation på jordbær; der var friske skiver af jordbær, en sorbet med en god kraftig smag af jordbær og nogle aflange jordbær marengs.
Anden dessert var en kold suppe på skov frugter med en kugle is i midten.
Og sidste dessert var en fersken og hindbær variation.

Besøget var lidt af en blandet fornøjelse hvad angår maden, men jeg vil helt klart anbefale stedet til alle dessert elskere. De var alle friske, smagfulde og virkelig lækre.