Restaurant: Il Grappolo Blu
Vi var meget glade for restauranten da vi sidst besøgte den og valgte derfor at besøge stedet igen sammen med mine forældre. Min stedmor har for nyligt fyldt rundt og dette var hendes gave fra os.
Første ret var ricotta ost med noget meget sødt på toppen som jeg tror har været karameliseret appelsinskrald samt lidt birkes. Det var en udmærket omend meget sød start på aftenen.
Derefter fulgte en lille portion risotto med en tørret syltet tomat, en ananas kugle og et blad citron melisse. En meget anderledes risotto især fordi den blev serveret kold og meget løs i det.
Tredie ret var tun carpaccio ovenpå en salat af ruccola og fennikel og rødløg på toppen. Og ved siden af blev serveret noget støv af tørret æg og et edderkop spind af blæk fra blæksprutte. En flot og velsmagende ret, der især smagte godt hvis man fik lidt af alt på en gang.
Næste ret var en tatar af oksemørbrad med salat, æble og pinjekerner.
Femte ret var en spinatravioli med fyld af forskellige grøntsager og parmesan på toppen. En udmærket ret omend jeg godt kunne have ønsket at den havde været lidt varmere.
Og sidste ret inden hovedretten var en pakke af aubergine med små pasta som fyld, en tomatsovs og parmesan på toppen. Dette var helt klart aftenens højdepunkt for mig men nu elsker jeg jo også aubergine.
Til hovedret fik vi et valg mellem fisk og kød og vi valgte alle kød. Vi fik her perlehønebryst med fyld af pinjekerner og ruccola salat serveret på en bund af salat med en passende velsmagende sovs. Det var et lækkert og tilpas stegt stykke fugl og tilbehøret var simpelt og lækkert dertil.
Inden desserten fik vi en god tallerken ost med fire forskellige oste og vi fik senere to ekstra oste. Alle oste var lækre og smagte godt med det tilhørende honning.
Som pre-dessert fik vi en skefuld af vanilje creme med frisk chokolade på toppen.
Og desserten bestod af to ting. Først tre små kager; en med hvid chokolade og jordbær, en linse med pinje og creme og en slags vandbakkelse med kaffe.
Og den anden del bestod af en lagret kage med lag af pære, chokolade og en superlet flødeskum. Og til denne blev serveret lidt ribs og en vanilje creme. Dette var en rigtig lækker dessert og aftenens anden og sidste højdepunkt.
Mine forældre var positive over oplevelsen omend meget trætte efter en meget lang aften. Det er ikke alle der er i træning med en middag på over fire timer :)
Og min egen vurdering ... Det var en god aften og den indeholdt mange gode ting men mht. maden var det nok bedre og mere overraskende sidste gang. Nu var vi også uheldige at være der en aften hvor der også var en meget larmende selskab tilstede og det er muligt at køkkenet denne aften har simplificeret menuen for at kunne hamle op med dette selskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar