lørdag den 16. april 2016

Berlin madoplevelser

Vi rejste til Berlin i påsken, hvor vi besøgte fire Michelin restauranter. Normalt får vi også besøgt nogle mindre fine steder for at få f.eks. en schnitzel eller curry wurst, men denne gang blev der desværre ikke tid til overs.

---

Tim Raue (2 Michelin stjerner)

Tim Raue er en af vores gamle favoritter og dette var vores tredie besøg på stedet. Vi har både prøvet deres tasting menu og deres billigere frokost menu, og til denne frokost valgte vi igen fra deres frokost menu, hvor vi fik følgende retter (beskrivelse taget direkte fra menu kortet):

Goose liver, jiaguian & nori (Bitten)
Gilthead sashimi, celtuce & apple (Sebastian)
Dim Sum "bbq pork bun & lettuce" (Begge)
Dim Sum "peking duck" (Bitten)
Red prawn, tomato & galangal (Sebastian)
Suckling pig, dashi & ginger (Begge)
Shanghai beef, blood orange & star anise (Bitten)
Turbot, jade sauce & sansho pepper (Sebastian)
Stilton, pear & parmesan (Bitten)
Thai mango, lime & safron (Sebastian)

Ved tidligere besøg har min favorit været dim sum med gris, men denne viste det sig desværre at de helt havde ændret, og selvom Sebastian var begejstret for den nye version var jeg lidt skuffet. Den var stadig god men på ingen måder som den var før. Dim sum med and derimod var fantastisk saftig og velsmagende og frokostens favorit for mig.


Min første ret gåselever var jeg ved første bid også skuffet over; blandingen af gåselever og tang var bare sær, men så opdagede jeg wasabien og retten ændrede sig markant, og jeg endte med at nyde den og retten blev også en favorit.


Sebastians favorit var den dejlig sprøde og møre gris, vi begge fik. Den var simpel og havde en dejlig saftig og fed smag - på den gode måde.


Derudover var han også begejstret for min dim sum med and, som han var så heldig at få nogle bidder af.

I virkeligheden var der ingen retter, der var skuffende (hvis man ser bort fra min forventning til grise dim summen), og Tim Raue er klart en sted vi vender tilbage til. Det er så dejligt et afslappet sted at sidde, maden er skøn, og så er det rart med et sted der kan lave en sake menu til maden.

---

Les Solistes (1 Michelin stjerne)

Jeg vil ikke sige så meget om Les Solistes. Stemningen og servicen er rigtig god på stedet, men mad stilen er ikke så meget os. Vi har prøvet noget lignende på Pierre Gagnaires anden restaurant i London; Sketch, hvor vi var begejstrede, men måske har vi ændret os siden da eller også lykkedes det bare ikke så godt med retterne denne aften.

Vi valgte hver 3 retter; forret, hovedret og dessert, og det specielle ved dette sted er så at hver ret består af en hoved tallerken og 2-4 satellit retter. Nogle af de smage, vi fik denne aften, var skønne og andre ramte lidt mere ved siden af. Vores primære kritik af stedet er nok at satellit retterne ikke altid passede sammen eller med hoved tallerkenen, og det var lidt forvirrende at regne ud på hvilken måde man skulle spise det hele, så det gav optimal oplevelse.

Pierre Gagnaire var i øvrigt selv til stede denne aften, hvor han var ude og hilse på gæsterne inklusiv os. Det gjorde han også, da vi besøgte hans sted i Paris. Han virker meget personlig investeret i hans restauranter og hans gæster.

---

Horváth (2 Michelin stjerner)

Dette var vores første besøg på Horváth og vi endte der primært fordi vi skulle finde et sted, der havde åben en søndag aften og havde gode anmeldelser.

Selvom stedet har to Michelin stjerner og en fancy omend lidt sær tasting menu, så passede service og stemning ikke dertil i vores mening - nu er vi måske også lidt forkælede, hvad det angår. Jeg føler både at stedet og madstilen vil passe sig bedre til en mindre menu. Det kunne man dog også vælge, men da vi ikke kendte madstilen i forvejen, valgte vi desværre den lange menu.

Maden på Horváth var meget hit-and-miss og mere miss end hit. Vores favorit ret var grønne tomater, kyllingeskind og sorte kantareller. Retterne er godt komplicerede, hvad det kort man fik med til hver en ret også beskrev - med alle ingredienser og hvordan de var lavet.

Retterne var udfordrende med mange usædvanlige ingredienser. Hovedretten var en pink stegt kalvelever, som ikke altid blev spist op, hverken af Sebastian eller af flere af de andre gæster. Overraskende nok så kunne jeg lide retten, selvom jeg fra helt lille hårdnakket har nægtet at spise lever.

Vi kommer ikke tilbage til Hórvath, og jeg vil kun anbefale stedet til folk, der kan lide udfordrende mad.

VAU (1 Michelin stjerne)

Sidste dag i Berlin spiste vi en frokost på restaurant VAU, som vi har besøgt en enkel gang før.

Denne gang fik vi et bord ved vinduet ud mod gaden, hvor vi sidste gang sad længere inde i restauranten. Jeg kunne klart bedre lide dette bord - især en dag som denne, hvor solen bagte skønt ind af vinduet.

Jeg valgte dagens frokost menu, hvor jeg fik:
Salat med kalv og nye kartofler
Kylling med makaroni, spinat og gulerødder
Kvark, rabarber og hindbær

Min favorit til denne frokost var kyllingen, der nok er den bedst stegte kylling, jeg nogensinde har fået, og så var tilbehøret perfekt dertil. Forret og dessert var også skønne.


Og Sebastian valgte følgende retter fra deres frokost ala carte menu:
Stegt torsk med løgtærte
Rødding med spinat, grape og brunet smør
Tarte tatin med rom, rosiner og valnødder

Sebastian har ikke en klar favorit men siger at de alle var gode.

Maden på VAU var faktisk det bedste vi fik på turen i Berlin; simpelt, klassisk og velsmagende. Og der er ingen tvivl om at vi vender tilbage hertil.

---

På næste besøg i Berlin vil vi forsøge at levne plads til lidt robust tysk mad, og så vil vi gerne tilbage på både VAU og Tim Raue igen.

Og måske skulle vi få prøvet en döner kebab også. Det er ellers ikke noget, jeg har forbundet med Berlin eller Tyskland. Men en kollega mener, at dette var det rigtige at prøve i Berlin, og efter lidt internet søgning kan jeg dog også finde ligeså mange lister over döner kebab steder, som jeg kan om curry wurst steder. Tjah, man lærer jo altid noget nyt.

søndag den 10. april 2016

Restaurant besøg 2015 - lidt blandet uden stjerner

Jeg håber snart, at få mig taget sammen til at udgive min oversigt over de bedste restaurant besøg i 2015 - den er desværre ikke skrevet færdig endnu. Her vil jeg blot nævne lidt løst og fast fra 2015, som ikke er blandt de bedste men stadig bør nævnes enten som en postiv eller negativ oplevelse.

Først restauranter, der måske ikke var blandt de bedste, men som stadig bør nævnes som noget specielt og positivt:


MASH i Bredgade har fået ægte japansk Wagyu kød og efter have nydt det på Rasmus Munks “Tree Top “ i Vejle måtte vi prøve det som en hovedret også. MASH har både Wagyu kød (som kan være opdrættet flere steder i Japan) og Kobe (som skal komme fra en mindre region af Japan - relativt mindre, da regionen har lige så mange beboere som Danmark). Wagyu kød er ekstremt fedtmarmoreret og en speciel oplevelse.

Vi prøvede en Kobe “prime cut” og både en “prime” og “round cut” af Wagyu fra Miyazaki regionen. Vi foretrak den lidt mindre fede Miyazaki kød - til en anden gang vil vi anbefale 100g “prime cut” til deling som forret (uden tilbehør) og derefter 100g “round cut” per person til hovedret.
Det var en majestætisk oplevelse, men Sebastian mener, at Wagyu kød er bedst i små portioner i en større tasting menu (som på Tree Top). Jeg er til dels enig, men skal samtidig prøve dette igen på den anbefalede måde.

Vin til maden: Catena Zapata’s “Nicasia” Cabernet 2010. En fantastisk sydamerikaner fra et vinhus vi er vilde med.


Era Ora - Vi fik også besøgt Era Ora sidste år for første gang siden 2008. I denne periode har de fået ny chef kok, og der er da heller ingen tvivl om at stilen har ændret sig. Alligevel er vores mening stadig den samme om stedet; det er da udmærket men nok ikke pengene værd.


Bæst - På bæst serverer de simpelt og velsmagende italiensk mad og man har både pizza og diverse småretter og forretter at vælge imellem. Og det var alt sammen lækkert. Vi vender klart tilbage.


Og så årets skuffelser:

Höst - Vi har ellers før kunnet lide dette sted, men 2015 besøget var langt under standard. Måske havde de bare for travlt omkring nytår. Det håber jeg på, men med så mange skønne restauranter i København, går der nok lang tid inden vi giver dem en chance igen.


lørdag den 2. april 2016

Kadeau - en hel ny oplevelse

Sidst jeg besøgte Kadeau var i 2014 med min veninde Katrine og sidst jeg var der med Sebastian var 2012. Der er sket meget siden disse besøg. Faktisk vil jeg kalde det en helt anden oplevelse; både mht. maden men så sandelig også mht. oplevelsen - omgivelser, service og stemning.

Deres nye lokaler er meget mere behagelige at sidde i med skønne og behagelige stole og servicen er helt i top - afslappet og præcis.

Sebastians favorit denne aften var hengemte grøntsager, friskost, sensommer tomat og kamille. Foruden smagen var det især håndværket der imponerede, hvor super tynde skiver grøntsager var stablet sammen og udskåret til en perfekt firkant med de tynde grøntsagslag vendt opad.


Min favorit denne aften var jomfruhummer med valnødder, fingertang og saltet kammusling rogn. Dette var en meget usædvanlig ret, hvor valnødden var skåret i supertynde skiver og dækkede jomfruhummeren hel således at valnødden var i fokus men alligevel ikke overdøvede jomfruhummeren. Det smagte skønt.

En anden favorit var varmt røget selleri med kaviar, skovmærke og gæret hvid asparges. Som med jomfruhummeren, var det en ret, hvor kaviaren skulle dele hovedrollen med det øvrige tilbehør. Normalt er begge disse ingredienser noget der bør serveres simpelt og uden for meget andet på tallerkenen, men i begge tilfælde lykkedes det Kadeau at løfte retten ved at tilføje de helt rigtige ingredienser, hvilket imponerede mig meget.


Maden på Kadeau startede super stærkt og i vores lille point system endte jeg med at give top karakter til hele 4 retter, hvilket er meget usædvanligt. Desværre faldt deres desserter slet ikke i min smag og nogen af deres større salte retter kunne godt forfines noget mere - f.eks. serverede de et ret stort stykke gris til hovedret, som egentlig smagte ok men bare var for meget som en del af en så lang menu. Der er dog stadig ingen tvivl om, at vi vender tilbage, for når de rammer plet så er det perfektion over alt.

Den samlede menu denne aften var:


lørdag den 27. februar 2016

Valentines aften på Formel B

På Valentines dag i år spiste vi på Formel B for første gang i mange år. Og det viste sig heldigvis, at være et udmærket valg.

Vi fik et hyggeligt hjørne bord, og havde hjørnet for os selv et godt stykke tid, inden der kom andre gæster til nabobordene. Stemningen var hyggelig, afslappet og romantisk og betjeningen var stille og rolig. Stedet havde ingen speciel valentines menu men blot den samme 5-retters menu, som de normalt har. Vi valgte dog at vælge vores retter a la carte i stedet, så vi kunne prøve endnu mere ved at smage lidt på hinandens retter.

Sebastian fik:
Ceviche på torsk med sprød glaskål, citron og tatar sovs.
Oksetatar med spæde ramsløg, comté og grillet kål.
Stegte jomfruhummer haler med blodappelsin, artiskok og hollandaise.
Vesterhavspighvar med persille, hvidløg og braiserede kalvehaler.
Sprøde æbler med vanilla parfait og rosmarin.

Og jeg fik:
Marineret blæksprutte med soya, selleri remoulade og æbler.
Råstegt hummer a la Nage med gulerodspuré og lammefjordsgrønt.
Stegt kanin med sprød kartoffel, brunet smør, salvie og nye hvidløg.
Sprødstegt brissel med rosmarin, gulerødder og mandarin puré.
Lun øllebrød med vanilleis, blåbærsgranité og crumble.

Mine favoritter var klart kaninen og hummeren, der begge havde en skøn kraftig og samtidig velbalanceret smag. Hummeren havde noget dejlig sprøde og spæde grøntsager til som måske overtog lidt fra hummeren. Når alt kommer til alt kan jeg bedst lide en hummer på klassisk vis; kogt og med citronmayo, men kvaliteten af grøntsagerne gjorde alligevel retten noget helt specielt. Og kaninen - den var jo bare perfekt. Den bestod at to små medaljoner med grønt og kartoffel til. Simpelt, velbalanceret og fantastisk smagfuldt.


Sebastians favorit var tataren, der var kom i gode chunky stykker netop som han kan lide den. Sådan får han den også hos Sushi Lovers, hvor han får en omakase menu hver uge. Han var lidt skuffet over pighvaren med kalvehaler men ellers var han glad for de salte retter.



Vi syntes begge, at Formel B er et rigtigt godt a la carte sted, dog vil jeg sige, at 5 retter er alt for meget, og da vi mere er til de salte retter end søde og samtidig også syntes, at det er de salte, der er bedst på Formel B, så skipper vi nok desserten næste gang.