The Ledbury (London)

Restaurant: The Ledbury
Hjemmeside: http://www.theledbury.com/

Dette var vores andet besøg på The Ledbury. Vi var allerede imponeret over restauranten på første besøg og har siden da hørt så mange gode ting om restauranten, at vi bare måtte prøve stedet igen.

Som snacks fik vi først en ingefærskiks med fois gras creme på toppen.

Og derefter laks med curd, koriander og brøndkarse gele. Dette var en dejlig lille starter med en skøn smag, hvor især korianderen satte prikken over i'et.

Til snacksene inden menuen fik vi et glas engelsk mousserende vin "Nyetimber" fra West Sussex. Den var dejlig frisk og syrlig i smagen.

Og herefter startede menuen.

Vi fik først en ceviche (kold fiskesalat) af kammusling med tang, kålrabi og frossen peberrod. Det var en frisk og let ret, og vi fandt det begge interessant med rå kammusling fremfor de stegte kammuslinger vi normalt får.

Til kammuslingen fik vi et glas 2010 chenin blanc "Cederberg" fra Sydafrika. Dette var en dejlig frugtig vin, som var en god match til retten - især til peberroden. Sebastian mener, at dette er en vin man kan drikke en hel flaske af. Jeg er måske ikke helt enig.

Anden ret var sprød kylling vinge med ærter og fyldte moreller i en cremet men stadig nogenlunde let sovs. Dette var en meget smagfuld ret med en god kontrast mellem de frisk smagende ærter og den mere tunge og kraftige smag af kyllingen og morellerne.

Til kyllingen fik vi et glas 2006 "Le Soula" fra Gerard Gauby et Associés i Catalonien, Spanien. Dette var et glas med en god duft og en smag af fad, nødder og nougat.

Der var en ret fra tasting menuen, som vi allerede havde fået ved sidste tasting på Ledbury. De var dog mere end villige til at erstatte denne med en ret fra deres ala carte menu. Tjeneren foreslog en snegle ret, som vi sagde ja til. Dette var dejlig snegleret med interessante smage og teksturer. Selv Sebastian kunne lide retten, og han spiser normalt ikke snegle.

Til sneglene fik vi et glas fra en magnum flaske; "Le Grand Blanc" fra Henri Milan i Provence, Frankrig. Denne bestod af en blend af forskellige druer heribland Granache blanc. Det var en virkelig god og usædvanlig vin, men nok ikke en man kan drikke en hel flaske af.

Herefter fik vi en fiskeret; grillet pighvar med vild hvidløg, vilde svampe og gnocchi. Dette var en sindsyg lækker ret - aftenens bedste. Måske en af de bedste retter vi nogensinde har fået. Den eneste ret, vi kan komme i tanke om, der måske kunne slå den, er en kartoffel ret fra Geranium. Fisken var perfekt stegt med en dejlig stegeskorpe og tilbehøret var helt perfekt dertil.

Til fisken fik vi et glas 2008 A. A. Badenhurst fra Syd Afrika. Dette var endnu en blandings vin med bl.a. Syrah, Chenin Blanc og mindst 2 andre. Den var blød og cremet i smagen.

Til hovedret fik vi dådyr med rødbeder, marv, sprød kartoffel og en kraftig sovs. Dådyret kom både som stykke og pølse og begge smagte skønt med det kraftig smagende tilbehør til. Dette er klart den bedste dådyr ret, som vi har fået. Vi er normalt ikke så glade for dådyr, men denne var helt fantastisk. Kartoffel "tingen" var også helt fantastisk sprød og velsmagende. Lidt som en mini, sprød og meget tæt pakket hasselbagte kartofler.

Til dyret fik vi et glas 2004 "Tilenus", Mencia Crianza fra Bodegas Estefania, Bierso Spanien.

Og det var så omkring dette tidspunkt, at vi begyndte at diskutere; "Er The Ledbury virkelig bedre end både Geranium og Noma?" og vores enige svar er ja. Det er ikke overraskende, at The Ledbury er rykket ind på en 34. plads på top 50 restaurant listen uden i forvejen at være på listen. Stedet er simpelthen fantastisk.

Inden desserten tilvalgte vi noget ost fra ostebordet. Sebastian fik en omgang stærke oste, og jeg valgte nogle lidt mildere, hvor jeg især godt kunne lide en Cantal ost jeg fik. Sebastian føler nok, at han fik lidt for meget af det stærke, og ville hellere have varieret det noget mere.

Pre desserten var et lille glas Panna Cotta med jordbær, der smagte virkelig lækker.

Til dessert fik vi en chokolade kage med en mælke puré og en malt is, som jeg klart mener havde kaffe i sig også. Jeg er ikke så meget for kaffe, så jeg efterlod det meste af isen. Resten var ok, men ikke så god som det, vi havde fået tidligere på aftenen. Det er dog ret typisk os at sige sådan. Vi er klart mere til det salte køkken end det søde.

Til desserten fik vi et glas sherry; en Pedro Ximenez, Cardinal Cisneros fra Sanchez Romate.

Og lidt petit fours til at slutte af med.

Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage til The Ledbury, og nu hvor vi ved at de er villige til at bytte nogle retter ud, så behøver vi ikke at vente til menuen er helt ny igen. Det er dog nemmere for køkkenet, at gæsterne ikke har for mange specielle ønsker, så vi venter nok lidt tid endnu.

Bar Boulud (London)

Restaurant: Bar Boulud
Hjemmeside: http://danielnyc.com/barbouludLondon.html#intro

Vi besøgte Bar Boulud for første gang til en hurtig frokost, hvor vi hver fik en forret efterfulgt af en hovedret.

Jeg fik først grillet blæksprutte med kikærte fritter, aubergine, oliven, kapers, pesto og tomat. Dette var en virkelig interessant og smagfuld forret. Jeg kan klart anbefale denne forret til alle der kan lide blæksprutte.

Og Sebastian fik friteret æg med asparges og sennepsdressing. Dette viste sig desværre at være en ret som lød og så bedre ud end den smagte.

Og til hovedret fik Sebastian en udmærket coq au vin.

Og jeg fik en piggie burger, der foruden en bøf også indeholdt barbecue marineret "pulled" gris. Det var en god burger, men jeg havde nok forventet, at den ville være bedre.

Bar Boulud var nok ikke så god, som vi havde ventet, men alligevel tror jeg, at vi vender tilbage en dag - på grund af deres meget varierende menukort med interessante muligheder. F.eks. har de et interessant udvalg af pølser, jeg også gerne vil prøve.

Murano (London)

Restaurant: Murano
Hjemmeside: http://www.schoolofhartnett.co.uk/

På Murano kan man få en tasting menu, men stedet har også et ret stort a la carte kort, hvorfra man kan vælge 3-4 retter. Vi valgte 3 retter i første omgang; to forretter og en hovedret og derefter valgte vi dessert som den 4. ret.

Inden menuen fik vi først nogle riskugler med trøffel, som var rigtig lækre, samt nogle meget kraftig smagende parmesan flager.

Og lidt udskæringer af italiensk pølse og skinke.

Til første ret fik Sebastian en minestrone med blandede grøntsager, pesto og parmesan. Den var udmærket, men måske ikke noget man bør bestille et sådant sted, hvor man bare gerne vil imponeres.

Til denne ret fik han et glas Campo del Soglia, der var udmærket men ikke noget særligt.

Og jeg fik en ret med svampe, artiskokker, asparges og et spejlæg. Det smagte udmærket, men blev desværre ret hurtig kold.

Til denne ret fik jeg et glas 2009, Montesecondo, rosso de Toscana fra Silvio Messana i Italien, som viste sig at være en dejlig mild, behagelig og lækker rødvin.

Til anden ret fik Sebastian pappardelle med lamme ragout, citron zest, oliven og mynte. Han kalder denne ret for god men igen måske for simpelt et valg på en michelin restaurant. Den var i virkeligheden mere en ret for mig.

Til denne ret fik han et glas 2007 Fonterenza fra Lupo di Fonterenza. Dette var en blød, mild og behagelig rødvin.

Og jeg fik brisler med fennikel, melon, krydret brødkrummer, skalotteløgs puré og noget grønt, som jeg er en anelse usikker på hvad var. Dette er nogle af de bedste brisler, jeg nogensinde har fået. De var smagfulde men knap så fede i smagen som normalt, og tilbehøret gav den en mere frisk smag end normalt. Så alt i alt en meget usædvanlig brissel ret, der virkelig imponerede mig.

Til denne ret fik jeg et glas 2008 Les Candeliers fra Domaine Seguela i Frankrig. Dette var aftenens mest komplekse vin for mig. En blanding af Carignan 60 %, Syrah 20 % og 20 % Grenache. Vinen havde toner af bær og vanilla og smagte himmelsk.

Til hovedret fik Sebastian en bøf med marv, moreller og en fondue på hvide løg.

Til hovedretten fik Sebastian et glas 2003 L' Esprit de Font Claude fra Alain Chabanon.

Og jeg fik kulmule med stegt fois gras, en vinaigrette på hvide bønner, en puré på hvide løg, persille og røgede gulerødder. Dette var en rigtig god og usædvanlig fiskeret med mange forskellige smage; det magre fisk, den fede fois gras og de røgede gulerødder.

Til hovedretten fik jeg et glas 2007 Ca Moréi fra Fay i Italien. Dette var en udmærket vin, dog bedst drukket sammen med maden, hvor de tidligere, jeg fik, også var gode i sig selv.

Som pre dessert fik vi et lille udvalg af en slags sorbet kugler med forskellige smage. De smagte udmærket, men var svære at håndtere.

Til dessert fik Sebastian mango med lime, hvid chokolade og litchi granita. Dette var en god dessert, siger han; "bedre end Apsleys dessert".

Sebastian fik et glas 2008 Wehlener Sonnenuhr Auslese fra Joh. Jos. Prüm. Han siger, at den var ok, men at han foretrækker en mere fyldig dessert vin.

Og jeg fik vanilje panna cotta med blodappelsin som gele, sorbet og friske skiver. Dette var en skøn panna cotta. Simpel, men samtidig gjort til lidt mere end bare en panna cotta.

Og til sidst fik vi lidt petit fours.

Stemningen på Murano er afslappet og præcis. Man bliver kræset omkring, men på en meget let og til tider underholdende måde. Vi havde f.eks. en længere samtale med vintjeneren, der for nyligt har besøgt Danmark med besøg på både Noma og Herman, og en anden tjener, der f.eks. skulle sørge for at fjerne krummer fra bordene jokede med, at vi fratog ham hans arbejde, når nu vi ikke krummede mere.

Vi havde en dejlig aften på Murano. Jeg tror dog, at jeg var heldigere i mine valgt af retter end Sebastian. Jeg vil gerne vende tilbage til Murano, men Sebastian vil kun, hvis de får en mere interessant tasting menu. Jeg ville have det fint med endnu en omgang af deres ala carte.

Dette er første gang, vi besøger italienske michelin steder i London, og jeg synes at både Murano og Apsleys klarede sig rigtig godt. Det er svært at sige, hvilken er bedst. Maden var god begge steder for mig, men Sebastian kan klart bedst lide den på Apsleys. Han kunne også bedre lide stemningen og vinen på Apsleys end Murano. Jeg fandt dog musikken lidt irriterende på Apsleys og kan ligesågodt lide stemningen på Murano. Men jeg må nok give ham ret i det med vinen. Hvis man skal vælge kun en af disse steder, kommer det nok mest an på, hvor Italiensk det skal være; hvis man har lyst til rigtig italiensk skal man vælge Murano, men må det gerne være et mere fusion køkken med Italienske indflydelser, så er Apsleys et bedre valg.

Apsleys (London)

Restaurant: Apsleys
Hjemmeside: http://www.lanesborough.com/#culinary_experience/apsleys

Restauranten ligger i et super fint hotel med hotel priser på 275 pund om natten i weekend tilbud, men så har man også sin egen butler og andre luksuriøse ting. Vi valgte dog at bo på en billigere hotel og gik gennem Mayfair for at komme til restauranten.

Restauranten ligger i en relativ stor sal med en glaskuppel som tag, hvorunder der hang store special lavede lysekroner. Indretningen var autentisk og fornem. Stemningen var afslappet med musik, der efter lidt tid desværre blev lidt trættende. Betjeningen var omhyggelig, præcis men samtidigt meget naturligt og med et smil på læberne, der gjorde, at selv jeg følte mig tilpas med at blive så forkælet.

Som snacks før menuen fik vi; sticks med kikærter, polenta og soltørret tomat, en parmesan shot og en panini.

Første ret i menuen var en havbars tatar med papaya og agurk skåret i meget små tern samt tapioka (ligner lidt rogn) og små blandede urter. Dette var en virkelig frisk og godt sammensat ret, hvor det lidt søde papaya gav en god smag med den rå fisk.

Til denne ret fik vi et glas 2009 Santa Barbara 'Le Vaglie' Verdicchio dei Castelli di Jesi, Marche, Italy.

Anden ret var kammuslinger med sød chili sovs, gulerødder, salturt og små traditionelle toscanske brød. Dette var en ok ret, men jeg har fået bedre kammuslinger andre steder. Måske var der bare for mange blandede smage deri.

Til denne ret fik vi et glas 2009 Gaja 'Rossj-Bass' Chardonnay, Langhe, Italy. En virkelig god vin, der især var interessant, da den havde lagt på fad i lang tid og derfor havde en kraftig men stadig rund fad smag.

Tredie ret var den mest italienske af dem alle. Artiskok tortellini med en super blød aubergine creme og skiver af rå jomfruhummer i bunden. Dette var aftenens bedste ret for os begge. Den var super blød, lækker og rund i smagen. Dette er nok den bedste tortellini, jeg nogensinde har fået; måske endda den bedste pasta ret.

Til denne ret fik vi et glas 2007 Cloudy Bay ‘TeKoko’ Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand. Denne vin var også god. Den havde en fantastisk duft og smag af blomster.

Fjerde ret var helleflynder tempura med små specielle bønner (fik ikke fat i navnet) i tomat og hvid sne.

Til denne ret fik vi et glas 2006 Paul Jaboulet Aîné 'Le Chevalier de Stérimberg' Hermitage, Rhône Valley, France. Dette er en ret dyr vin, og derfor blev den tappet fremfor hældt fra en flaske, så vinen ikke blev beskadiget af luften og rester derfor ikke vil gå til spilde. Den var udmærket, men ikke nødvendigvis så god som de andre vi fik denne aften.

Og så fik vi aftenens anden højdepunkt. Stegt fois gras med karameliseret kanel på toppen og i en svampe consommé. Dem af jer, der har læst mine andre reviews, undrer sig måske over, hvorfor jeg kunne lide denne ret, når jeg gang på gang har klaget over brugen af kanel i andet end julemad. Men surprise; i denne ret sammen med den fede og perfekt stegte fois gras var den prikken over i'et, der gjorde retten perfekt i mine øjne. Det er ikke den bedste fois gras jeg har fået men den er tæt derpå.

Til denne ret fik vi et glas Franz Haas, Pinot Noir. Jeg er ikke sikker på årgangen, da vinen var udskiftet i forhold til deres online menu. Det var en mild men stadig kompleks vin med en anelse røget smag.

Hovedretten var indbagt lam, paneret brisler og sprødt sommergrønt. Lammet i sig selv var perfekt rare stegt og det grønne var da også udmærket. Men jeg fatter ikke, hvordan de kunne finde på at behandle brislerne på en så skamløs måde. Det smagte jo slet ikke af brisler, når den havde en så tyk panering. Dog er dette måske bare fordi, at jeg rent faktisk kan lide den rigtige smag af brisler, hvor Sebastian ikke kan lide den, men godt kunne lide denne "skjulte" brissel.

Til denne ret fik vi et glas 2008 Vietti 'Tre Vigne' Barbera d’ Alba, Piedmont, Italy.

Pre desserten var kokos, abrikos og ananas, som var en dejlig forfriskende sammensætning - lige som en pre dessert skal være.

Og desserten selv var i 3 lag; kiks, karamel og chokolade samt en havsalt sorbet på toppen og hindbær og karameller ved siden af. Dette var en udmærket dessert.

Til denne ret fik vi et glas 2007 G. Allegrini, Recioto della Valpolicella Classico, Veneto, Italy. Dette var en rød dessert vin, som jeg altid finder interessant. Det var god men måske ikke aftenens bedste vin, men klart den bedste match.

Vi havde en dejlig aften på Apsleys. Maden var god og nogle retter endda fantastiske. Vinmenuen var også en oplevelse i sig selv med interessante og meget smagfulde vine. Og så er det dejlig at få en vinmenu uden at betale overpris som man gør i danmark.