Restaurant: Bastard
Hjemmeside: http://www.bastardrestaurant.se/
Vi bor så tæt på Malmø, og alligevel er dette kun anden gang, vi besøger byen. Første gang var med mine forældre, hvor vi ikke havde booket bord i forvejen eller undersøgt spise mulighederne derovre. Denne gang havde vi booket bord på restaurant Bastard i forvejen og havde besøget som en af vores primære grunde til at tage til Malmø.
Vi valgte at dele vores to foretter, der var en "Bastard planke" og "Marv med persille og cornichoner". Brættet indeholdt 6 forskellige ting heribland pølser, skinker, rillette og paté. Det var en god og alsidig blanding, og er nok en af de bedste brætter, vi har fået. Marven var også god men pga. det store indhold af persille og de meget syrlige cornichoner nød Sebastian nok denne ret mere end mig.
Til hovedret fik Sebastian gris med gulerødder, sølvbede og ingefær. Det er svært ikke at sammenligne Bastard med Nose2Tail, hvor vi også fik gris. Og Sebastian sagde om denne ret, at den var bedre, end den han fik på Nose2Tail. Jeg fik en smagsprøve, og der er ingen tvivl om, at dette var en skøn griseret, men jeg kunne nu også rigtig godt lide den på Nose2Tail, så jeg ved ikke helt, om jeg er enig.
Og jeg fik "Boudin Blanc", som var en hvid pølse med ærter, mørkler, kartoffelpuré og ramsløg. Dette var en yderst smagfuld ret. Pølsen i sig selv smagte egentlig ikke af så meget, men tilbehøret havde en god og kraftig smag. Jeg spiser gladelig denne ret igen. Sebastian derimod kunne ikke lide den - nu er han så heller ikke så meget for denne type pølser.
Til dessert fik Sebastian en brioche med is, chokolade og nødder.
Og jeg fik profiteroles med is, chokolade sovs og karamel sovs. De smagte udmærket, men næste gang, vi besøger stedet, springer vi nok desserten over. Kødretterne var bare så meget bedre.
Og kommer vi tilbage til Bastard? Det er meget muligt. Nu hvor det ikke er så tit, at vi besøger byen, kommer det an på, hvilke andre steder vi også gerne vil besøge i Malmø. Næste gang håber vi på at få et bord på Bloom in the Park.
tirsdag den 3. april 2012
mandag den 2. april 2012
Farvel til Herman
Dette var vores 6. og desværre sidste besøg på Herman, der lukkede 31. Marts.
Vi startede med nogle appetizers, der alle var lækre og helt i Herman's stil. De to, der mest imponerede os, var først et ben fyldt med kalvetatar, østers og toppet med en kraftig rygeost. Dernæst var det æbleskiverne, som vi altid er begejstret for på dette sted, og som, for mig, er en af de to ting, jeg mest vil savne ved Herman. Selve æbleskiverne smagte som altid, men denne aften var tilbehøret en syrlig blanding af østers og agurk (tror jeg), og dette gav retten en mere frisk stil, end den normalt har haft.
Menuen startede med fire foretter:
Alle forretter var skønne. Især imponerede hummerhalen med den meget kraftig smagende sauce. Det var en yderst simpel ret men alligevel en af aftenens bedste. Herman er desuden en af de bedste til stegt fois gras, og det er dermed den anden ret, som jeg vil savne mest ved Herman. Faktisk har jeg kun en gang i mit kulinariske liv fået en fois gras, som var bedre, end den de serverer på Herman, og det var på Cinc Sentits i Barcelona.
Hovedretten var:
Inden desserterne fik vi et udvalg af danske ost med hybenmarmelade, brød og knækbrød.
Vi fik to desserter denne aften:
Den første dessert lavet af den islandske surmælksprodukt skyr var en frisk, sprød og let ret, som jeg syntes var fantastisk. Sebastian var dog ikke så glad for de små sprøde tern af jordskok, der var i. Pære desserten var helt anderledes; blød, cremet og med en kraftig chokolade og pære smag. Denne syntes vi begge var fantastisk.
Til kaffen fik vi lidt sødt heribland en chokolade gren og lakridsskum blandt sten.
Til alt det lækre mad fik vi en flaske rødvin: Vosne Romanee 2009 fra Domaine Francois Lamarche. Normalt vælger vi vinmenu eller en flaske hvid til denne type for mad, men det viste sig faktisk at være en udmærket valg med en blid rødvin til maden.
Vi havde en dejlig aften på Herman. Og selvom det ærgrer os, at stedet forsvinder, er vi også spændte på, hvad Herman finder på næst, og hvordan den nye "Nimb Louise" vil være.
Vi startede med nogle appetizers, der alle var lækre og helt i Herman's stil. De to, der mest imponerede os, var først et ben fyldt med kalvetatar, østers og toppet med en kraftig rygeost. Dernæst var det æbleskiverne, som vi altid er begejstret for på dette sted, og som, for mig, er en af de to ting, jeg mest vil savne ved Herman. Selve æbleskiverne smagte som altid, men denne aften var tilbehøret en syrlig blanding af østers og agurk (tror jeg), og dette gav retten en mere frisk stil, end den normalt har haft.
Østersblad
Afkølede franske østers
Østerscloud med grønne æbler og tang
Ben med kalvetatar, østers og rygeost
Syltet agurk med urter
Æbleskiver som "brændende kærlighed"
Herefter fik vi brød på bordet lavet af Manitoba mel og med havregryn på toppen og menuen startede.
Lun salat af vesterhavs torsk og råkost af knoldselleri
Svampe bisque og forkullet hummerklo med syltet dødstrompet og sherry perler
Grillet hummerhale og ægte sauce af karl johan og mild enebær
Stegt fois gras med henkogte rødbeder, tørrede kirsebær og plade af nougatin
Alle forretter var skønne. Især imponerede hummerhalen med den meget kraftig smagende sauce. Det var en yderst simpel ret men alligevel en af aftenens bedste. Herman er desuden en af de bedste til stegt fois gras, og det er dermed den anden ret, som jeg vil savne mest ved Herman. Faktisk har jeg kun en gang i mit kulinariske liv fået en fois gras, som var bedre, end den de serverer på Herman, og det var på Cinc Sentits i Barcelona.
Confiteret bryst af ungdue med variation af løg, brøndkarsestilke og ramsløgsskud
Inden desserterne fik vi et udvalg af danske ost med hybenmarmelade, brød og knækbrød.
Vi fik to desserter denne aften:
Skyr, jordskokker og marengs også kaldet "Skyr, skyr og atter skyr"
Chokolade og pære også kaldet "Pære Belle Herman"
Den første dessert lavet af den islandske surmælksprodukt skyr var en frisk, sprød og let ret, som jeg syntes var fantastisk. Sebastian var dog ikke så glad for de små sprøde tern af jordskok, der var i. Pære desserten var helt anderledes; blød, cremet og med en kraftig chokolade og pære smag. Denne syntes vi begge var fantastisk.
Til alt det lækre mad fik vi en flaske rødvin: Vosne Romanee 2009 fra Domaine Francois Lamarche. Normalt vælger vi vinmenu eller en flaske hvid til denne type for mad, men det viste sig faktisk at være en udmærket valg med en blid rødvin til maden.
Vi havde en dejlig aften på Herman. Og selvom det ærgrer os, at stedet forsvinder, er vi også spændte på, hvad Herman finder på næst, og hvordan den nye "Nimb Louise" vil være.
fredag den 23. marts 2012
Brdr. Price
Restaurant: Brdr. Price
Hjemmeside: http://rosenborggade.brdr-price.dk/
Dette var vores første besøg på Brdr. Price i Rosenborggade. Vi spiste i spisestuen, som er den lidt mere formelle del af restauranten. Der var en del retter på deres kort, vi gerne ville prøve, og vi valgte derfor at dele vores forretter og hovedretter.
Vi valgte følgende to forretter:
Kammuslinger "Rockefeller", som var kammuslinger gratineret med en blanding af rasp, krydderurter, hvidløg og smør.
Samt en Landpaté på økologisk gris serveret med cornichoner og selleri remoulade.
Begge forretter var lækre uden at være fantastiske. Kammuslingerne havde den største wow effect, men smagsmæssigt kunne jeg nok bedst lide den simple og velbalancerede landpaté.
Til hovedret valgte vi følgende retter:
"Lammenavarin", som var en ragout på lam, gulerødder, perleløg, kartofler og andet grønt. Der blev desuden anbefalet, at man valgte deres kartoffelmos fra "side-order menuen" til, hvad vi så gjorde.
Samt "Pollo Sorpresa", som var paneret kyllingbryst med fyld af hvidløgsmør, skinke og bøffelmozarella serveret med en grøn salat.
Begge hovedretter var gode, men det var klar den supermøre lammeret, der var den bedste. Vi undrede os dog over, hvorfor der var kartofler i, når nu de anbefalede mosen til. Da mosen klart passede bedre til den smagfulde ret end de kartofler, der var i, syntes jeg, at de skal droppe de hele kartofler og istedet tilføje mere af det andet grønne - især perleløgene og gulerødderne var gode.
Kyllingen var også en udmærket ret, men jeg fandt den nok en anelse tør. Sebastian syntes dog klart bedre om den end mig, så måske er det bare mig, der er lidt for krævende.
Til dessert fik Sebastian en Tiramisu, som han selv fik lov at spise - jeg kan jo ikke lide kaffe.
Og jeg fik en lækker crème brûlée, som havde en dejlig tyk og sprød sukkerskorpe.
Vi havde en dejlig aften på Brdr. Price. Ikke alt var perfekt, men da vi ikke har mange af denne type (mere rustikke og søndagsåbne) steder på vores liste, vil vi klart vende tilbage, og på trods af, at vi delte vores retter denne aften, er der stadig andre retter på menuen, jeg gerne vil prøve.
Hjemmeside: http://rosenborggade.brdr-price.dk/
Dette var vores første besøg på Brdr. Price i Rosenborggade. Vi spiste i spisestuen, som er den lidt mere formelle del af restauranten. Der var en del retter på deres kort, vi gerne ville prøve, og vi valgte derfor at dele vores forretter og hovedretter.
Vi valgte følgende to forretter:
Kammuslinger "Rockefeller", som var kammuslinger gratineret med en blanding af rasp, krydderurter, hvidløg og smør.
Samt en Landpaté på økologisk gris serveret med cornichoner og selleri remoulade.
Begge forretter var lækre uden at være fantastiske. Kammuslingerne havde den største wow effect, men smagsmæssigt kunne jeg nok bedst lide den simple og velbalancerede landpaté.
Til hovedret valgte vi følgende retter:
"Lammenavarin", som var en ragout på lam, gulerødder, perleløg, kartofler og andet grønt. Der blev desuden anbefalet, at man valgte deres kartoffelmos fra "side-order menuen" til, hvad vi så gjorde.
Samt "Pollo Sorpresa", som var paneret kyllingbryst med fyld af hvidløgsmør, skinke og bøffelmozarella serveret med en grøn salat.
Begge hovedretter var gode, men det var klar den supermøre lammeret, der var den bedste. Vi undrede os dog over, hvorfor der var kartofler i, når nu de anbefalede mosen til. Da mosen klart passede bedre til den smagfulde ret end de kartofler, der var i, syntes jeg, at de skal droppe de hele kartofler og istedet tilføje mere af det andet grønne - især perleløgene og gulerødderne var gode.
Kyllingen var også en udmærket ret, men jeg fandt den nok en anelse tør. Sebastian syntes dog klart bedre om den end mig, så måske er det bare mig, der er lidt for krævende.
Til dessert fik Sebastian en Tiramisu, som han selv fik lov at spise - jeg kan jo ikke lide kaffe.
Og jeg fik en lækker crème brûlée, som havde en dejlig tyk og sprød sukkerskorpe.
Vi havde en dejlig aften på Brdr. Price. Ikke alt var perfekt, men da vi ikke har mange af denne type (mere rustikke og søndagsåbne) steder på vores liste, vil vi klart vende tilbage, og på trods af, at vi delte vores retter denne aften, er der stadig andre retter på menuen, jeg gerne vil prøve.
mandag den 12. marts 2012
Chokolade Festival 2012
Vi besøgte chokolade festival 2012 i søndags. Det kostede 150 kr. og inkluderede 6 poletter. Der var masser af smagsprøver på messen, både af de små og de lidt større, som man så skulle bruge poletter på.
Udstillerne var i år:
Der var godt travlt på messen. Jeg syntes nok, at der var lidt for mange mennesker, da det ofte var svært at komme til en bod. Det lykkedes os dog at komme hele vejen rundt, og det var interessant at snakke med så mange fagfolk. Det er en meget anderledes oplevelse at købe en chokolade af en, der har forstand på chokolade, end bare at snuppe en bar i en eller anden ubetydelig forretning. Her kunne man bedre sige, hvad man kan lide, og bede dem om at anbefale noget.
Chokomania -boden havde en godt udvalg af Amadei chokolader, som er et mærke, vi har været glade for. De fleste havde vi set og smagt før, men de havde også et udvalg af Amedei's "1. Cru" chokolader, som vi ikke har smagt før. De havde dem både i normale bar størrelser og disse ministørrelser, som vi brugte tre poletter på. Vi spiste dem alle på messen, så vi vidste, hvilke vi bedst kunne lide, og dermed skulle købe til senere. Vi købte de tre øverste på billedet, da de var de tre, vi bedst kunne lide. Faktisk var de alle gode - dog syntes vi, at Venezuela var lidt kedeligt.
Vi brugte også poletter på et lille udvalg af Pralus chokolader. På det tidspunkt var vi dog så mætte af chokolade, at vi har valgt ikke at spise dem endnu. Så må vi håbe, at vi senere kan få fat i dem, vi bedst kan lide af disse.
I alt købte vi følgende chokolader, og reviews af disse vil i senere kunne finde på min chokolade blog.
søndag den 4. marts 2012
Tilbage på Restaurant Dim Sum
Restaurant: Dim Sum
Hjemmeside: http://restaurantdimsum.dk/
Det er nu over 2 år siden, vi sidst besøgte Restaurant Dim Sum, og vi var spændte på, hvordan stedet og maden kunne havde ændret sig.
Menukortet har ændret sig en del, da man nu selv kan vælge mellem ala carte retter og den fulde dim sum menu, som man har haft fra start. Vi valgte naturligvis menuen, da det var dim sum, vi kom efter og ikke større retter - dem kan vi få andetsteds.
Den faste menu har på nogen måder ændret sig meget siden sidst, og på andre måder er den præcis den samme.
I dag består menuen af 5 omgange; forretter, dampede dim sums, stegte dim sums, hovedretter og til sidst dessert. Sidste gang fik man kun en forret, og nu får man fire. Mængden af dim sums er ca. det samme, men de har byttet om på rækkefølgen, så man nu får de dampede først, og det syntes jeg, er et meget klogt valg. De dampede dim sums var i øvrigt nøjagtig de samme som sidst og det samme gælder nogle af de stegte men dog ikke alle. Sidst fik man kun en meget minimal hovedret, og nu får man tre. Sidst fik man 3 desserter, og nu får man 2.
Så på mange måder mindede menuen om sidst, men alligevel var den anderledes; større og mere struktureret sammensat. En fordel ved dette er, at de nu har en vinmenu til menuen, hvor man får et glas vin pr. omgang. Dette valgte vi, og jeg syntes faktisk, at de klarede den del ret godt.
Som sagt fik vi først forretter:
Og vinen var en champagne fra Charpentier.
Forretterne var alle gode. Især kunne vi godt lide reje chipsene med den meget smagfulde dip, de kom med, og suppen var også virkelig god. Summer rullen virkede som en fortolkning af den klassiske pandekage med sprød Peking and og hoisin sovs. Den smagte ok, men kan overhovedet ikke hamle op med den oprindelige opskrift, da den hverken var sprød eller varm.
Derefter fik vi de dampede dim sums:
Og vinen var en riesling fra Charles Smith Washington.
Og til hovedretter fik vi:
Og hertil en glas Cabernet Shiraz fra Musican Coonawarra.
Svampene var ret interessante og meget krydrede. Anden var lidt sær. Men for mig var det klart ribsene, der var bedst. De smagte skønt med den søde barbeque smag og saftige og fede kød.
Og til dessert fik vi:
Og hertil en glas Buller Muscat fra Victoria, Australien.
Desserterne var ok men ikke noget særligt. Vi var så også ret mætte på dette tidspunkt. Vinen var til gengæld fantastisk. Det var en meget anderledes Muscat, da den var mørk og kraftig. Den mindede næsten om en Pedro Ximénez vin. Alle vinene var i øvrigt gode, men denne er nok den eneste, der var så god, at vi kunne finde på at købe den selv.
Det er ikke kun menuen men også stemningen og indretningen, der har ændret sig. Før sad man ved en bar og kunne direkte se på, at de lavede maden bag baren. Nu sidder man ved borde, og man har knap så nemt ved at se ind i køkkenet, der gemmer sig bag en delvis åben "gitter og glas"-agtig væg. Det ser lidt mystisk ud, og især i starten tænkte jeg, at det nok var bedre at lukke helt af på køkkenet. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg syntes nu. Stemningen var måske bedre før, hvor man sad ved baren, men man sad bare ikke særlig godt der, så måske er dette bedre - bare ikke så hyggelig.
Vi havde en god aften på Restaurant Dim Sum og kan nemt finde på at vende tilbage, men der skal nok gå en god stykke tid først, når nu retterne ikke ændrer sig mere end de gør. Vi vil nok ikke prøve ala carte på stedet. Det vil vi hellere have på Chai Wong eller Ricemarket.
Hjemmeside: http://restaurantdimsum.dk/
Det er nu over 2 år siden, vi sidst besøgte Restaurant Dim Sum, og vi var spændte på, hvordan stedet og maden kunne havde ændret sig.
Menukortet har ændret sig en del, da man nu selv kan vælge mellem ala carte retter og den fulde dim sum menu, som man har haft fra start. Vi valgte naturligvis menuen, da det var dim sum, vi kom efter og ikke større retter - dem kan vi få andetsteds.
Den faste menu har på nogen måder ændret sig meget siden sidst, og på andre måder er den præcis den samme.
I dag består menuen af 5 omgange; forretter, dampede dim sums, stegte dim sums, hovedretter og til sidst dessert. Sidste gang fik man kun en forret, og nu får man fire. Mængden af dim sums er ca. det samme, men de har byttet om på rækkefølgen, så man nu får de dampede først, og det syntes jeg, er et meget klogt valg. De dampede dim sums var i øvrigt nøjagtig de samme som sidst og det samme gælder nogle af de stegte men dog ikke alle. Sidst fik man kun en meget minimal hovedret, og nu får man tre. Sidst fik man 3 desserter, og nu får man 2.
Så på mange måder mindede menuen om sidst, men alligevel var den anderledes; større og mere struktureret sammensat. En fordel ved dette er, at de nu har en vinmenu til menuen, hvor man får et glas vin pr. omgang. Dette valgte vi, og jeg syntes faktisk, at de klarede den del ret godt.
Som sagt fik vi først forretter:
Rejechips med misodip
Frossen curry med æbler og bladselleri
Won ton suppe med koriander, forårsløg og bønnespirer
Summer rulle med Peking and, agurk og hoisin sovs
Og vinen var en champagne fra Charpentier.
Derefter fik vi de dampede dim sums:
"Shu mai" med kylling
Laks og dild
"Ha gau" med reje
Kammuslinger i ingefærsuppe
Og vinen var en riesling fra Charles Smith Washington.
De dampede dim sums var alle udmærket, men vi fortrækker klart de øvrige retter.
Og derefter de stegte dim sums:
Sesam brød med rejer og koriander
Gyoza med and og blomme chutney
Rejer med wasabidip
Klassiske forårsruller med chilidip
Og vinen hertil var en Chardonnay fra Domaine des Chezelles Loire.
Alle de stegte dim sums var alle rigtig gode, og det er svært at vælge en favorit. Gyozaen (øverst til højre) var måske den bedste og klart den mest innovative. Anden deri var blød og saftig og dejen sprød, og så smagte blomme chutney'en skøn dertil.
Og til hovedretter fik vi:
Fivespice Svampe
Barbeque baby ribs med sød sovs
And med porrer i sød soya
Og hertil en glas Cabernet Shiraz fra Musican Coonawarra.
Svampene var ret interessante og meget krydrede. Anden var lidt sær. Men for mig var det klart ribsene, der var bedst. De smagte skønt med den søde barbeque smag og saftige og fede kød.
Og til dessert fik vi:
Earl Grey is med anis crumble
Soya og mandel kage med ingefærskum
Og hertil en glas Buller Muscat fra Victoria, Australien.
Desserterne var ok men ikke noget særligt. Vi var så også ret mætte på dette tidspunkt. Vinen var til gengæld fantastisk. Det var en meget anderledes Muscat, da den var mørk og kraftig. Den mindede næsten om en Pedro Ximénez vin. Alle vinene var i øvrigt gode, men denne er nok den eneste, der var så god, at vi kunne finde på at købe den selv.
Det er ikke kun menuen men også stemningen og indretningen, der har ændret sig. Før sad man ved en bar og kunne direkte se på, at de lavede maden bag baren. Nu sidder man ved borde, og man har knap så nemt ved at se ind i køkkenet, der gemmer sig bag en delvis åben "gitter og glas"-agtig væg. Det ser lidt mystisk ud, og især i starten tænkte jeg, at det nok var bedre at lukke helt af på køkkenet. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg syntes nu. Stemningen var måske bedre før, hvor man sad ved baren, men man sad bare ikke særlig godt der, så måske er dette bedre - bare ikke så hyggelig.
Vi havde en god aften på Restaurant Dim Sum og kan nemt finde på at vende tilbage, men der skal nok gå en god stykke tid først, når nu retterne ikke ændrer sig mere end de gør. Vi vil nok ikke prøve ala carte på stedet. Det vil vi hellere have på Chai Wong eller Ricemarket.
fredag den 2. marts 2012
Sushi eksperimentet: Bento
Restaurant: Bento
Hjemmeside: http://uki.dk/
Vi besøgte Bento til en lørdag frokost. Normalt er det ikke nødvendig at booke et bord til frokost, fortalte tjeneren os, men netop denne lørdag havde de rigtig mange gæster, der havde en smartbox, de skulle have brugt inden udløbsdatoen. Vi havde heldigvis booket et bord i forvejen og måtte derfor ikke gå forgæves som nogle ellers måtte.
Vi fik til denne frokost
2 forretter/sideretter: gyoza med kylling og grønt samt misosuppe.
3 nigiri: en "sake" med laks, en "unagi" med grillet ål og en "maguro no aburi" med grillet tun.
3 ruller: en "california maki", en "pirikara ebifurai maki" med ebi tempura reje og en "pirikara sake maki" med laks.
Gyozaerne var lette og delikate og meget omhyggelig tilberedt, hvor de var dampet på den ene side og sprødstegt på den anden. De smagte skønt og er klart de bedste vi har fået.
Jeg bliver aldrig fan af misosuppe. Alligevel vil jeg sige, at dette klart er en af de bedste, jeg har fået. Et andet bord roste dem også for suppen - især tofu'en, der havde en let saltet smag, og tjeneren forklarede, at det var pga. den lage de opbevarede tofuen i.
Sushien var simpel og smagfuld.
Lakse nigirien var virkelig blød og dejlig og havde en skøn smag. Åle nigirien var god, men var måske lidt for stort et stykke og var klart ikke den bedste, jeg har fået. Jeg elsker ellers ål, og også i sushi, men fisken er nok bedre egnet til ruller sammen med noget andet fyld. Den med grillet tun smagte godt og kom med noget dejligt sprødt tilbehør på toppen.
Det er især ved rullerne, at man lægger mærke til, hvor simpel denne sushi er. Den med laks havde f.eks. kun laks og agurk i sig, den med tempura reje havde også kun agurk og reje i sig, men kom dog med en dip ved siden af og california rullen havde både agurk, avokado, salat, reje og laks i sig, men var stadig næsten udmyg i både smag og udseende.
Lakse rullen var udmærket uden at være fantastisk. Tempura reje rullen fandt jeg skuffende. Jeg tror, at det er fordi, at jeg fandt tempura dejen for spød, som nok er fantastisk i sig selv men, i min mening, for sprød til en rulle. California rullen var klart min favorit; især pga. salaten, der gjorde rullen mere let end normal, og dette kunne jeg godt lide. Den blev dog også lidt sværere at spise pga. den lette rulning, da den havde let ved at falde fra hinanden. Alligevel klart min favorit. Sebastian derimod syntes, at de alle var ca. lige gode. Vi er dog enige om, at vi næste gang vil fokusere på nigirierne, som klart er Bento's stærke side i vores mening. Dem der bedre kan lide denne simple type for sushi fremfor den mere komplicerede fusion sushi, vi normalt spiser, vil sandsynligvis elske rullerne på dette sted.
Nu tænker i så måske, at det lyder da godt nok, men måske ikke et besøg værd?
Men nu har jeg så heller ikke fortalt om det bedste endnu. Som sagt er dette en familie restaurant, og dette resulterer i en rolig og hyggelig stemning og klart den bedste og mest kvalificerede sushi betjening, vi nogensinde har fået. F.eks. kunne tjeneren fortælle os, hvordan dippen til tempura reje rullen var lavet af fedtet fra stegning af den ål de bruger, fordi de vidste, at netop disse smage smager godt sammen. Og vi fik også mange andre detaljer at vide.
Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage til Bento; både pga. den kompetente betjening men også fordi, at de har en del andre ting, vi gerne vil prøve på deres menu; f.eks. deres bento boxe, ramen nudler og så vil vi gerne prøve flere af deres nigirier også.
Pointene bliver hermed
Hjemmeside: http://uki.dk/
Vi besøgte Bento til en lørdag frokost. Normalt er det ikke nødvendig at booke et bord til frokost, fortalte tjeneren os, men netop denne lørdag havde de rigtig mange gæster, der havde en smartbox, de skulle have brugt inden udløbsdatoen. Vi havde heldigvis booket et bord i forvejen og måtte derfor ikke gå forgæves som nogle ellers måtte.
Vi fik til denne frokost
2 forretter/sideretter: gyoza med kylling og grønt samt misosuppe.
3 nigiri: en "sake" med laks, en "unagi" med grillet ål og en "maguro no aburi" med grillet tun.
3 ruller: en "california maki", en "pirikara ebifurai maki" med ebi tempura reje og en "pirikara sake maki" med laks.
Gyozaerne var lette og delikate og meget omhyggelig tilberedt, hvor de var dampet på den ene side og sprødstegt på den anden. De smagte skønt og er klart de bedste vi har fået.
Jeg bliver aldrig fan af misosuppe. Alligevel vil jeg sige, at dette klart er en af de bedste, jeg har fået. Et andet bord roste dem også for suppen - især tofu'en, der havde en let saltet smag, og tjeneren forklarede, at det var pga. den lage de opbevarede tofuen i.
Sushien var simpel og smagfuld.
Lakse nigirien var virkelig blød og dejlig og havde en skøn smag. Åle nigirien var god, men var måske lidt for stort et stykke og var klart ikke den bedste, jeg har fået. Jeg elsker ellers ål, og også i sushi, men fisken er nok bedre egnet til ruller sammen med noget andet fyld. Den med grillet tun smagte godt og kom med noget dejligt sprødt tilbehør på toppen.
Det er især ved rullerne, at man lægger mærke til, hvor simpel denne sushi er. Den med laks havde f.eks. kun laks og agurk i sig, den med tempura reje havde også kun agurk og reje i sig, men kom dog med en dip ved siden af og california rullen havde både agurk, avokado, salat, reje og laks i sig, men var stadig næsten udmyg i både smag og udseende.
Lakse rullen var udmærket uden at være fantastisk. Tempura reje rullen fandt jeg skuffende. Jeg tror, at det er fordi, at jeg fandt tempura dejen for spød, som nok er fantastisk i sig selv men, i min mening, for sprød til en rulle. California rullen var klart min favorit; især pga. salaten, der gjorde rullen mere let end normal, og dette kunne jeg godt lide. Den blev dog også lidt sværere at spise pga. den lette rulning, da den havde let ved at falde fra hinanden. Alligevel klart min favorit. Sebastian derimod syntes, at de alle var ca. lige gode. Vi er dog enige om, at vi næste gang vil fokusere på nigirierne, som klart er Bento's stærke side i vores mening. Dem der bedre kan lide denne simple type for sushi fremfor den mere komplicerede fusion sushi, vi normalt spiser, vil sandsynligvis elske rullerne på dette sted.
Nu tænker i så måske, at det lyder da godt nok, men måske ikke et besøg værd?
Men nu har jeg så heller ikke fortalt om det bedste endnu. Som sagt er dette en familie restaurant, og dette resulterer i en rolig og hyggelig stemning og klart den bedste og mest kvalificerede sushi betjening, vi nogensinde har fået. F.eks. kunne tjeneren fortælle os, hvordan dippen til tempura reje rullen var lavet af fedtet fra stegning af den ål de bruger, fordi de vidste, at netop disse smage smager godt sammen. Og vi fik også mange andre detaljer at vide.
Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage til Bento; både pga. den kompetente betjening men også fordi, at de har en del andre ting, vi gerne vil prøve på deres menu; f.eks. deres bento boxe, ramen nudler og så vil vi gerne prøve flere af deres nigirier også.
Pointene bliver hermed
Bitten Sebastian
1. Lakse nigiri 4,8 4,5
2. California rulle 4,0 4,0
3. Gyoza 3,8 4,2
4. Resten af maden 3,7 4,0
5. Service/omgivelser 4,1 4,1
Og hermed får Bento samlet 41,2 point og kommer ind på en 3. plads.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Og hermed er Sushi eksperimentets resultat:
1) Alex sushi med 42,5 point
2) Umami med 42,3 point
3) Bento med 41,2 point
4) Ebisu med 38,5 point
5) Sushitarien med 38,1 point
6) Izumi Sushi med 36,1 point
7) Fifty Fifty med 35,7 point
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi mangler nu at besøge/genbesøge:
Og hermed får Bento samlet 41,2 point og kommer ind på en 3. plads.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Og hermed er Sushi eksperimentets resultat:
1) Alex sushi med 42,5 point
2) Umami med 42,3 point
3) Bento med 41,2 point
4) Ebisu med 38,5 point
5) Sushitarien med 38,1 point
6) Izumi Sushi med 36,1 point
7) Fifty Fifty med 35,7 point
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Vi mangler nu at besøge/genbesøge:
Susu
Selfish
A sushi
Omakase sushi
Selfish er ny på listen og anbefalet af Taste and Experience.
Derudover har jeg tilføjet asushi. Er der nogen der kender til denne?
Selfish
A sushi
Omakase sushi
Selfish er ny på listen og anbefalet af Taste and Experience.
Derudover har jeg tilføjet asushi. Er der nogen der kender til denne?
søndag den 19. februar 2012
Slankekuren: Atkins, VLCD og konklusionen om det langsomme vægttab
Nytårsforsættet sidste år bestod i at tabe 5 kg. Vi startede på en "very low calorie" diæt og skruede op for antal kalorier efter et par måneder, og vi tabte os meget hurtigt. Faktisk tabte vi os 10 kg., men tog desværre også godt de 5 på igen i løbet af året. Nytårsforsættet dette år (for mig) er at komme ned under en BMI på 25 og holde den derunder - dvs. jeg vil så officielt kunne kalde mig normal vægtig for første gang i mit voksne liv :) Og for en, der engang havde en BMI på lidt over 35, og der derfor var i fedme klasse 2, er det en stor sag.
Når nu VLCD virkede så godt og hurtigt for os sidste år, forventede vi naturligvis, at den ville igen i år, så den startede vi ud med. Vi tabte os ret hurtigt de 2+ kg. - dvs. det sædvanlige væske tab, man har i starten af næsten alle kure, og derefter gik det i stå. På trods af, at vi dagligt fik kun 800 Kcal, tabte vi os ikke :(
Vi skiftede derefter til en Atkins kur, hvor man, som de fleste nok ved, ikke må spise ret mange kulhydrater. Og vi nåede endelig vores første mål på 3 kg., og fik vores første fortjeneste, som var en tur på madklubben - for sushi må man jo ikke spise på en Atkins kur. Og derefter gik vægttabet i stå igen igen :(
Nu har vi så endelig erkendt, at den hurtige vægttab nok ikke er mulig for os længere. Vi vejer jo nu en del mindre, end da vi startede på kur sidste år, og man taber sig langsommere, jo mindre man vejer. Det har vi altid vidst, men det kunne jo have været rart, at det gik lidt hurtige, og derfor skulle de lidt hårde kure, som VLCD og Atkins, prøves af igen.
Vi starter derfor nu på en kur med maks. 1300 Kcal og, hvor vi med eget opfundet point system, forsøger at undgå for meget af de tunge kulhydrater samt for megen fedt. Begge dele er ok - bare ikke i for store mængder. Og så må vi acceptere at tabe os langsommere fremover.
Vi vil stadig arbejde med et mål system, så vi , når vi når et mål, må noget ekstra godt - typisk en middag i byen. Men samtidig vil vi være mindre strikse for, hvad vi må på kuren. F.eks. vil vi tillade os lidt sushi til frokost engang imellem. Hvis vi ikke tillader os dette, bliver det bare for surt at være på kur, og så er det, at man risikerer at give op.
Så nu vil vi ud og spise sushi :)
Abonner på:
Opslag (Atom)










