Restaurant: Wild Honey
Hjemmeside: http://www.wildhoneyrestaurant.co.uk/
På anden dagen i London var vi på Wild Honey til frokost. Jeg valgte fra den billige frokost menu og Sebastian valgte retter fra den lidt dyrere ala carte menu.
Det regnede en del denne dag og vi valgte derfor begge en suppe til forret.
Sebastian fik en suppe på hvide bønner, krydderurter og grøntsager. Han siger at det var en god suppe til at opvarme hans kolde mave.
Og jeg fik en pureret suppe lavet af ristet squash. En mild og let ret.
Til hovedret fik Sebastian dagens ret som var udskåret grillet kylling i 6 dele med svampe risotto. Han siger at som "risotto producent" (hans ordvalg) der synes han at den var rigtig god.
Og jeg fik en fantastisk "Cottage Pie" hvor kødsovsen var lavet på langsomt kogt okse kinder. Klart den bedste "Cottage Pie" jeg har fået og jeg spiser den gerne igen og igen. Kødet var helt fantastisk mørt og sovsen dejlig smagfuld.
Vi valgte at dele vores to desserter.
Den ene var langsom bagt cheese cake med engelske jordbær.
Og den anden var "Floating island", som er en fransk dessert hvor en blød merengs flyder ovenpå en afkølet flydende creme.
Begge dessertere var skønne.
Vi er begge meget imponerede over Wild Honey og vender tilbage til endnu en frokost en senere gang vi er i London. Faktisk er det lige nu det sted i London jeg har mest lyst til at besøge igen - og det gælder også i sammenligning med de mere fancy steder jeg har været.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar