Restaurant: Kai
Hjemmeside: http://www.kaimayfair.co.uk/kai/kaihome.html
Kai er en michelin stjernet kinesisk restaurant i Mayfair, London. Normalt får vi kinesisk mad i Soho når vi besøger London men nu syntes vi (ja, ok det var nok mest min ide) at vi skulle prøve med en finere form for kinesisk mad.
Vi fik først en misosuppe som havde en god smag.
Til forret fik jeg ruller af tofu skind med fyld af rejer serveret med wasabi mayonnaise, chutney med jordbær og grape samt en passionsfrugt dressing. Det smagte lækkert nok men jeg ville have foretrukket den varm.
Og Sebastian fik et udvalg af krydret skåret okse tunge og lår serveret med en salat.Til hovedret fik Sebastian lammekrone marineret i soya, honning, chili, hvidløg og koriander serveret med rodfrugts "chip" og agurk og gulerods pickle.
Og jeg fik en tallerken med to slags honning ristet gris "char siew" og slag serveret med stegte nudler, to slags dip og en ret interessant soya marineret grøntsag. En virkelig interessant ret der smagte rigtig dejligt.
Til dessert fik vi begge pære pocheret i rødvin og kanel serveret med kastanje parfait.
Det var godt mad vi fik hvor især min hovedret var virkelig lækker men jeg er ikke i tvivl om at vi burde havde valgt fra a la carte menuen hvor der er flere retter jeg godt kunne tænke mig at prøve. Stadig så ved jeg ikke om jeg kommer tilbage hertil. Måske er en del af til trækningen med at få kinesisk mad i London at man får den i Soho og ikke i Mayfair. Måske skal kinesisk mad bare ikke være så "fin".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar