Som anden ret fik Sebastian en ravioli med fyld af en dejlig sød græskar mos med salviesmør og parmesan på toppen. En dejlig fyld til en ravioli og er den stadig på menuen næste gang vi besøger stedet må jeg have en portion for mig selv :)
Jeg fik en en lun salat med stegte auberginer, rå tomater, pinjekerner, rosiner og basilikum. Jeg elsker auberginer og denne ret var ingen undtagelse. Jeg tror faktisk at retten er en af de bedste italienske anti pasti retter jeg har fået nogensinde. Aftenens absolutte højdepunkt.
Som tredje ret fik Sebastian en udmærket cremet risotto med vilde svampe.
Og jeg fik en en frisk båndpasta med braiseret lammeskank. En lækker pasta ret.
Vi havde egentlig kun bestilt tre retter men bestemte os alligevel til at bestille en mere til sidst. Sebastian valgte den lune aubergine salat, som jeg var så begejstret for, og jeg valgte en pasta ret med små ”ører” af frisk pasta i en sauce af jomfruhummer, rejer, tomat, fløde og basilikum. En udmærket pasta ret men ikke så god som mine tidligere retter.
Vi havde en dejlig aften med god og simpel mad. Og der er ingen tvivl om at vi vil besøge stedet igen. Stedet er for italiensk mad hvad Ricemarket er for Thai maden. God og billig og absolut værd at prøve. Og så er det et plus at stedet har åben en søndag aften.
1 kommentar:
Er lidt overrasket over din positive oplevelse, må jeg sige :)
Min kæreste og jeg var forbi, og (ud over at min kæreste fik en allergisk reaktion pga. græskartortellinierne, hvilket bestemt ikke var deres skyld), fandt vi det ret uinspireret rent indretningsmæssigt og alt for dyrt ift. kvaliteten. Betjeningen var dog helt på toppen, i modsætning til den originale Cofoco, som vi i øvrigt var på i går, og som jeg har anmeldt på min egen blog, hvis jeg må være så fræk at linke:
Cofoco-anmeldelse
Cool nok med billederne i øvrigt :)
Send en kommentar