Restaurant: Tom Aikins
Hjemmeside: http://www.tomaikens.co.uk/index.php
Dette var anden gang at vi besøgte Tom Aikins og vi valgte at tage to retter fra frokost menuen og derefter en dessert fra a'la carte menuen.
Først fik vi lidt brødchips med en fois gras gele. Det smagte lækkert men jeg synes at fois gras geleen var for hård til chipsene - de ville gerne knække når vi forsøgte at få noget fois gras med på chippen.
Til forret fik Sebastian en risotto med jomfruhummer.Og jeg fik en stegt fois gras med cikoria og appelsin.
Til hovedret fik vi begge stegt pattegris med kartoffel mos og sovs på skalotteløg og æble.
Og til dessert fik vi en æble tarte tatin.
Maden smagte godt og jeg var især begejstret over grisen, der var dejlig mør, saftig og skøn i smagen. Men portionerne var alt for store og vi var klart over-mætte da vi forlod restauranten. Skal vi tilbage til Tom Aikins skal vi kun have to retter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar