lørdag den 5. juli 2008
mere VESPA
Restaurant: Vespa
Pris: 1000 kr. for to personer
Hjemmeside: http://www.cofoco.dk/
Da jeg allerede har skrevet et review af Vespa vil jeg gøre det kort denne gang.
Vi startede med samme aperitif som sidste gang. Det viste sig at den ikke længere er på deres menu kort men det viste sig heldigvis at de stadig havde et par flasker stående ude bag ved så vi fik hvad vi gerne ville have.
Første ret var en kold tomatsuppe med stykker af agurk og bladselleri. Denne ret var eneste genganger fra vores sidste besøg og vi kunne faktisk bedre lide den denne gang. Jeg tror måske at den var en anelse mere krydret og det gjorde den mere interessant end sidste gang.
Anden ret var en salat af vandmelon, fetaost, feldsalat, saltede pinjekerner og olivenolie. En overraskende lækker ret.
Tredje ret var en stegt laks med bælg ærter, oliven, daddel tomater og en grøn pesto. Jeg synes at denne ret var aftenens højdepunkt og noget jeg gerne prøver igen. Desværre er Sebastian ikke så glad for varm laks, så det er ikke nemt at sige hvornår jeg får det igen.
Fjerde ret var en stegt unghane bryst med en polenta kage og kantareller og godt med trøfler på. Endnu en lækker ret. Desværre har vi hjemme spist så meget fugl i den sidste tid at jeg er blevet lidt træt af det, så jeg kunne havde nydt den mere.
Desserten var en tarte tatin af abrikos og karamel med en vanilla creme fraiche til. En god kontrast mellem den meget syrlige abrikos og det søde karamel og creme fraiche. Dog vil jeg sige at det var næsten for syrligt og jeg tror ikke at det er en ret for alle; tror at der var mindst en medspiser der ikke spiste desserten.
Alt i alt en god aften med godt mad, men ikke så godt som sidste gang. Vi vil helt sikkert besøge Vespa igen, men ikke lige i den nærmeste fremtid.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar