fredag den 6. juni 2008

skøn italiensk på FAMO 51

Restaurant: Famo 51 Pris: 1475 kr. for to personer Hjemmeside: www.osteriafamo.dk/omfamo51.html Vi startede med en mousserende vin som aperitif og fik derefter et hav af starters; bl.a. grillet aubergine og courgette, balsamico marineret roast beef, skinke, salami, parmesan, friteret risbolle, marineret peberfrugt og en spelt salat. De forskellige starters kom af flere omgange og det smagte alt sammen fantastisk. Derefter fik vi to pasta retter. Først var der penne med artiskok og diverse andre smagfulde ingredienser. Derefter var det pasta med pancetta og gul peberfrugt. Begge pastaretter var skønne, utrolig smagfulde og nok de bedste pastaretter jeg har fået i Danmark. Til hovedret fik vi et let rosa stegt okse med pancetta og råmarineret tomater og agurk. Endnu en skøn ret. Til dessert fik vi en udmærket panna cotta, dessertvin og et glas grappa til Sebastian – det skulle han lige prøve. Jeg smagte den også men var ikke så imponeret. Til alt det lækre mad fik vi flaske hvidvin; en Lugana Riserva, Zenato til kun 400 kr. Kraftig og tør uden at være sur. Den var rigtig lækker. Alt i alt en god aften, jeg gerne gentager mange gange. Jeg vil anbefale stedet til ALLE, der er til italiensk sted. Det er den bedste italienske restaurant, jeg har været på i Danmark. Og det er selvom jeg har prøvet både era ora og l’altro. Jeg vil give stedet 4,6 i karakter (ud af fem) og Sebastian giver den 4,5. Mmmh jeg glæder mig allerede til næste gang :)

Ingen kommentarer: