lørdag den 14. september 2013

Bror

Restaurant: Bror
Hjemmeside: http://www.restaurantbror.dk/

Dette var vores første besøg på restaurant Bror.

Vi bestilte 3 snacks:
Ærter, verbena
Blæksprutte med söl, hvidvin
Panerede og friturestegte tyretestikler med tatar sovs

Og som en sidste snack fik vi gratis fra køkkenet:
Kind af torsk med sprødt brød

Den bedste snack var ærterne og også blæksprutterne og tyretestiklerne var udmærket, men torskehovedet faldt ikke lige i vores smag - smagen af fiskekødet var bare for fed.


Menuen bestod af:
Rå (eller næsten rå) multe med grillet minimajs
Stegt hornfisk med syltet og stegt blomkål og små sprøde tern af kålrabi
Svinenakke med spinat, porre og blomkål
Sommebær og boghvede creme

Alle retterne i menuen var gode og retter, jeg gladelig ville spise igen. Favoritten for mig var den stegte hornfisk, der havde en fantastisk kraftig smag.


Bror er endnu en Noma-afstikker, hvor kokke, der tidligere har arbejdet på Noma, åbner eget sted. Lidt som vi har set med Relæ og Amass, og bror kan nok også sammenlignes med netop disse to. Den er ikke så imponerende og storslående som Amass, men i min mening meget bedre end Relæ's lidt for udfordrende stil. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vende tilbage en dag, men det begynder virkelig at være svært med så mange gode steder i København, der alle fortjener et besøg mere - ikke at jeg klager :)

Ingen kommentarer: