Restaurant: Søllerød Kro
Hjemmeside: http://www.soelleroed-kro.dk/
Så fik vi os endelig taget sammen til at besøge Søllerød Kro. Den ligger i naturskønne oplevelser i Holte området. Kroen selv har en rigtig lækker og hyggelig gårdhave, som var perfekt til sådan en varm sommer aften som vi var der.
Vi fik først 4 små snacks; parmesan stængler, brændt brød, skinke ruller og en foldet kinaradis.
Sidste snack inden menuen var oliven is i gazpacho suppe. En virkelig frisk og smagfuld ret.
Vi valgte den 5 retters Søllerød menu hvor vi dog opgraderede desserten til deres gourmandise dessert hvor man får fire desserter; en efter en. Normalt er vi mere til de varme retter men Søllerød kro er især berømte for deres desserter, så vi måtte prøve, og vi blev ikke skuffede.
Første ret i menuen var nye kartofler med syrnet fløde, peberrod og rogn fuldt dækket med karse. En udmærket ret omend meget anderledes end jeg havde forventet. Jeg ville gerne have haft at de nye kartofler var i centrum, men istedet var det karsen.
Og derefter fik vi ristet kammusling med ærter og persille. Dette er første gang jeg har fået kammuslinger med ærter som tilbehør. Ærterne kom både som sovs i bunden, små perler ovenpå kammuslingerne og skud øverst. En dejlig frisk og smagfuld ret.
Og pighvar med hvide asparges, brunet smør, kogt æggeblomme og salvie. Simpelt og lækkert.
Og sidste forret var kyllingvinge med grøn asparges, parmesan skum og sommertrøffel.
Hovedretten var sprængt kalvebryst med spæde løg, stegt fois gras og brøndkarse og den smagte fantastisk. Kødet var dejligt mørt og smagte lækkert med den kraftige sovs og de spæde løg.
Pre desserten var gulerods sorbet i havtorns skum.
Første dessert var citron, skovsyre og hvid chokolade.
Anden dessert var rabarber som sorbet, skum, marengs, gele og stykker. Dette var klart aftenens bedste dessert. Det smagte skønt og det var meget fascinerende at man kan få rabarber til at smage på så forskellige måder og med så forskellige teksturer.
Jordbær som hele, sorbet, hakket, frysetørret og gele. Med fløde og mandler og en cremet tube med jordbær geleen omkring. En udmærket dessert men ikke så god som den forrige.
Chokolade som sorbet, creme, knust kage og marengs. En tungere dessert end de andre og vi var godt mætte på dette tidspunkt som nok betød at vi ikke nød den som meget som vi burde have gjort. Jeg tror at denne dessert står bedst alene.
Vi havde en dejlig aften på Søllerød kro og vi kommer klart tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar