Hjemmeside: http://www.mandarinoriental.com/london/dining/foliage/
Foliage er en af vores favorit restauranter i London og et sted vi besøger næsten altid, når vi er på besøg i London. Maden er fantastisk og deres frokost menu giver en muligheden for en gourmet oplevelse ud over det sædvanlige og til rimelige penge.
En af de bedste forretter, jeg har fået, fik jeg en af de første gange jeg besøgte dette sted og denne gang fik jeg en ret der mindede meget om den; en slags varm salat med bacon, svampe, løg, en kraftig sovs (måske rødvins) og et blødkogt æg. Det smagte skønt.
Min anden ret var kalvebrissel (sweetbread) med moreller, glaserede forårsløg, en cremet kartoffelmos, saltede peanuts og en kraftig reduceret sovs. Brissel har en meget speciel smag og konsistens og er noget man enten hader eller lærer at elske, og jeg elsker det nu, men kun når det er professionelt tilberedt. Og Foliage er et af de få steder, jeg kan bestille det, og vide at jeg vil få en god oplevelse ud af retten.Sebastian fik som sin anden ret tun tatar med vasabi is.
Min sidste forret var gnocchi i en cremet sovs af moskusgræskar (butternut squash) med svampe, sprødstegte løgringe og oste flager på toppen. En dejlig cremet og smagfuld ret. Og oste flagerne og det sprøde løg på toppen gav retten det perfekte pift.
Som hovedret fik jeg fiske tempura. En lys fisk med tang om sig og let friture stegt og med en let cremet skum til. Simpelt og lækkert. Dog ikke så godt som de andre retter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar