lørdag den 15. marts 2014

Mielcke & Hurtigkarl

Restaurant: Mielcke og Hurtigkarl
Hjemmeside: http://www.mhcph.com/

Vi besøgte Mielcke og Hurtigkarl første gang i december 2009, men jeg fik dengang aldrig skrevet om stedet. Jeg husker maden fra sidste besøg som eksperimenterende og velsmagende dog uden rigtig at kunne huske retterne.

Nu bestemte vi os for, at det var på tide at besøge stedet igen. Indretningen er lyst og afslappende med hvide vægge med grønne påmalede planter og små kunstige sorte biller eller lignende insekt. Serveringen var afslappet og uden mangler, og i højtalerne var stemningsmusik, der dog ikke lige faldt i vores smag.

Snacksene var denne aften:
Kartoffel marengs med stenbidderrogn
Skinke
Banxao
Tapoyaki
Smelt
Soba
Snobrød med lammepølse
Et havtorns blad

Vores favoritter af disse var kartoffel marengsen med stenbidderrogn og snobrøddet, der nok var den mest opfindsomme og sjove af snacksene. Største delen af snacksene var asiatisk inspirerede, hvad vi også stolt blev fortalt i starten af aftenen, men i betragtning af, at vores favoritter netop ikke inkluderede nogle af disse, vurdere jeg, at de bør genoverveje den beslutning

Selve menuen bestod af:
Rødding - østers, quinoa, peberrod
Røget ål - løg, banan & teriyaki
Jordskok - tunge, trøffel & kompotpeber
Jomfruhummer - shiso, løg & meidasan
Due - solbær, karl johan & selleri
Rødbede - chokolade, timian & chili
Sesam - vilde ris, tang & hvid chokolade

Vores favoritter af disse var den delikate ret med rødding og den mere bombastiske ret med jomfruhummer. Jeg kan generelt godt lide retter, hvor fisk og skaldyr bliver behandlet lidt som kød i valget af tilbehør. Og dette er ingen undtagelse.


Men foruden vores favoritter, må jeg indrømme, at jeg ikke er helt solgt på deres mad, og jeg har nu en uge efter besøget svært ved at huske, hvordan de andre retter smagte. Jeg ved, at vi nød aftenen, men vi kunne nok have nydt den mere visse andre steder, og jeg er ikke sikker på, at vi vender tilbage til Mielke og Hurtigkarl.

Ingen kommentarer: