lørdag den 10. august 2013

Taormina, Sicilien - madoplevelser og meget meget mere

For første gang i vores fælles liv har Sebastian og jeg været på en god gammeldags charter rejse. Normalt arrangerer vi selv vores rejser, men denne gang lod vi Star Tour gøre en del af arbejdet for os. Vi bestilte en charter tur til Taormina i starten af Juni måned med overnatning på Villa Belvedere. Vi havde egentlig udkig på et andet hotel med egen teresse, finere og også lidt dyrere, men vi brugte for lang tid til at bestemme os for, at vi nu også ville dette, at værelset forsvandt. Istedet valgte vi Villa Belvedere, der var billigere men så også kun havde 3 stjerner, ingen egen teresse og kun delvis havudsigt. Heldigvis var hotellet ikke så fyldt af gæster så tidlig på sæsonen, og vi blev gratis opgraderet til et mindre værelse men med fuld havudsigt og egen område på en opdelt større teresse - dette passede os fint, da vi endte med at bruge en del tid på teressen med den skønne udsigt og en god bog i hånden :)

Taormina:

Taormina er en underlig blanding af en turist by og en seværdighed i sig selv. Mange besøger netop også Taormina blot for et hurtigt visit, og derfor kunne vi også opleve Taormina som en tom by den ene dag og proppet den anden dag - især, hvis man gik rundt i midten af byen eller ved en af seværdighederne i byen, såsom det græske teater. Det er en romantisk by med mange smalle gader, pladser med fantastiske udsigt over havet og Etna og en mere turistlig gågade i midten. Jeg tror klart, at byen var det rette valg for os, hvor byen "Giardini Naxos" nedenfor bjerget, som Taormina ligger på, virkede som en ren turist by uden charme.

Af seværdighederne i byen selv kan jeg især anbefale det græske teater, og hvis ikke for teateret selv, så for den fantastiske udsigt man får fra bagenden af teateret - dette er nok den bedste i byen, hvor man har mulighed for at se i begge retninger. Da vi var der, var en del af teateret afskærmet, da de var ved at gøre teateret klar til en filmfestival, men som sagt var udsigten skøn og faktisk pengene værd i sig selv, så jeg klager ikke.


Da Lorenzo:

Første restaurant oplevelse i byen var på restaurant "Da Lorenzo", der blev anbefalet af hotellets personale. Vi fik der to foretter; sværdfisk carpaccio med citron olie og røde peberkorn og en tallerken med marinerede rå rejer, ansjoser og blæksprutte. Sværdfisken var fantastisk, men den anden ret faldt ikke rigtig i min smag. Derefter delte vi to "pasta" retter; en tomat risotto med tomat og rejer og en pasta med asparges og rejer. Pasta retten var rigtig god i min mening, men risottoen var skuffende. Det er sikkert sådan, den skal laves hernede, men jeg foretrækker den nu på normal vis med masser af ost i - vi tror, at denne var helt uden.


Vicolo Streto:

Til aften samme dag spiste vi på Vicolo Streto, der lå af en smal gyde fra Taorminas hovedgade. Gyden var ca. 50 cm. bred med stejle trapper. Taormina var fyldt med denne slags gader. Her sad vi indenfor på en teresse men tæt på udeområdet og med en ok udsigt over Etna.

Vi fik først en gratis grøntsagssuppe, som de laver hver dag på 20 af sæsonens forskellige grøntsager. Til forret fik jeg en bagt aubergine bagt med parmesan, der var udmærket men nok ikke den bedste, jeg har fået. Og Sebastian fik en trio af fisk; en gratineret kammusling, en bagt laks og tuntatar.

Til hovedret fik jeg en pasta, der var aftenens specialitet, og jeg fik derfor heller ikke helt fat i alle ingredienser. Pastaen selv var lavet med blæk fra en blæksprutte og derfor sort, og så var der rejer, myntesovs og noget afskyeligt, som jeg stadig ikke ved hvad var. Som i kan regne ud, var jeg ikke en fan af denne ret. Sebastian fik cannelloni med kødsovs - den var udmærket.

Til dessert fik jeg en blød shortcake med mandelmælk ved siden af, og Sebastian fik en pistacie semifreddo, der var en slags hård is med en rigtig god smag af pistacie. Og til sidst fik vi en sidste ting fra køkkenet; en luftig creme på mascarpone serveret med en mandel likør.

Vicolo Streto var altså en lidt blandet oplevelse med en næsten uspiselig ret, fantastiske desserter og ellers ok retter.



Dagen efter stod i afslapningens tegn. Vi var ude til et formiddags velkomstmøde arrangeret af Star Tour, fik en pizza i byen og tog derefter hjem til ren afslapning på teressen, inden vi tog ud og spiste til aften igen.

Pizzaria Varo:

Vi valgte at gå hele vejen og bestilte to antipasti til deling inden vores to pizzaer. Sebastian valgte en klassisk Caprese salat med tomat og frisk bøffel mozzarella, og jeg valgte en antipasti misto ala Varo, der bestod af bl.a. gratineret ost, bagt aubergine, der var ligesågod, som den jeg fik dagen før, løgringe, siciliansk ratatouille og nogle gode oliven.

Vi valgte en pizza hver og delte dem halvvejs. Jeg havde valgt en "Violetta", der var en hvid pizza med aubergine creme istedet for tomatsovs, men den var desuden toppen med små cherry tomater, bøffel mozzarella, parmaskinke, parmesan ost og basilikum, så den var altså ikke helt hvid - en hvid pizza har normalt ingen tomater på sig overhovedet. Og Sebastian valgte en "Varo", deres specialitet med tomatsovs, aubergine, mozzarella, skinke, skiver af kogt æg og parmesan ost. Vi kunne ikke lide de kogte æg på en pizza, men ellers var den ok. Min til gengæld var fantastisk.

Foruden de kogte æg var vi glade for, hvad vi fik her.


Le Naumachie:

Til forret fik jeg en carpaccio med store flager af parmesan ost. Jeg foretrækker nok mindre flager, men ellers smagte det ok. Og Sebastian fik en tatar på havbars, der var rigtig god - i hans mening bedre end den sværdfiske carpaccio vi fik første dag - jeg foretrækker nu stadig sværdfisken.

Og til hovedret fik jeg ruller af sværdfisk med pinjekerner, urter og måske ost. Og Sebastian fik lammekoteletter med en sovs - måske på marsala, men jeg er ikke sikker.

Indtil videre var vi godt tilfredse med dette sted - god mad, omgivelser og betjening, og vi fortsatte derfor med dessert/ost. Det viste sig desværre at være en stor fejl, da jeg fik en skuffende panna cotta, og Sebastian fik en skuffende ost.


Så efter to dage havde vi stadig ikke fundet et rigtigt godt sted men heller ikke et rigtigt dårligt sted. Alle steder havde indtil da både serveret nogle fantastiske retter og nogle dårlige, og vi begyndte at tænke, at måske er det bare sådan, det er hernede.

Isola Bella og Mazzaro:

På tredie dagen gik vi ned af bjerget til Mazzaro området, der ligger ved vandet lige nedenfor Taormina. Det var en hård gåtur ned af bjerget, men det kunne nemt lade sig gøre, og så var udsigten skøn nedad. På vejen hjem tog vi svævebanen :)

Vi tog her en sejltur langs vandet og halvvejs rundt om øen/halvøen "Isola Bella", og derudover så vi også "Grotto Azzurra" og andre grotter med det flotte lysende vand, og så var det på denne tur, at vi fik vore første gode billede over Etna - de andre dage havde den været let skjult af skyer og dis, og var derfor meget svær at se på vores billeder. Vores "kaptajn" fortalte livligt om diverse ting langs kysten, især var han meget imponeret over de mange 5 stjernede hoteller. Han viste os også stenen, der ligner et dyr, og bad os gætte hvilket. Det var Sebastian, der først så elefanten i stenen - kan i se den?. Og så fik jeg lov at styre speed båden på noget af vejen retur :)


Osteria Nero d'Avolo:

Dette var nok mit favorit madoplevelse i Taormina - det var måske ikke perfekt, men ret tæt på.

Til forret fik jeg en skøn "eggplant parmigiano", som modsat, den jeg fik på "Vicola Streto", var helt fantastisk og nok er en af de bedste, jeg har fået, og da jeg elsker aubergine, har jeg prøvet en del. Sebastian fik et udvalg af fiske sashimi, der var rigtig god men ikke den bedste, han fik hernede - den hører i om senere.

Til hovedret fik jeg blæksprutte stegt med svampe og grisekinder fra sort svin. Dette var en yderst smagfuld ret, der på trods af sine magre ingredienser var en relativ tung ret fuld med olie. Jeg elskede retten, men den kunne nok havde været bedre med mindre olie i sig. Og Sebastian fik en endnu tungere ret med pølser fra det sorte svin, svampe og cherrytomater. Det var egentlig denne ret, jeg ville have bestilt, men da vi gerne ville prøve forskellige ting, lod jeg mig overtale til, at han fik den istedet. Jeg smagte selvfølgelig retten, og den smagte fantastisk, men var en meget tung ret. Til retten fik vi en citron salat lavet på deres lokale citroner, der er lidt sødere, og hvor man faktisk kan spise skallen med. Det var en meget speciel sideret men faktisk ret god sammen med det fede mad.

Til dessert fik Sebastian en god tiramisu, og jeg fik en fantastisk cannelloni, der er en lokal ret med skal af bagt dej fyldt med creme. De andre steder, jeg fik den, kunne jeg faktisk ikke lide den, men her var den helt fantastisk, da forholdet mellem skallen og cremen var omvendt, og der var mest creme og kun lidt af den ret hårde skal.

Jeg kan godt lide stilen på Nero d'Avolo - både mht. service, indretning og maden, og det er nok dette sted, jeg vil prioritere højest, hvis vi engang kommer tilbage til Taormina.


Etna:

Etna var en af de primære grunde til, at vi valgte Sicilien til vores første charterrejse. Jeg har altid været meget fascineret af bjerge og vulkaner, men dette er første gang, jeg ser en aktiv vulkan så tæt på. Etna kaldes en aktiv vulkan, fordi den meget tit er i udbrud, og den var altså ikke reelt i udbrud, da vi var der. Det var der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. Et udbrud ville have været fantastisk at se i sikker afstand, men det kunne også have resulteret i, at vi ikke kunnet være kommet så tæt på toppen.

Vi kørte i bus til ca. 2000 m højde, og derfra tog vi svævebane til ca. 2500 m højde, og til sidst tog vi en lava-jeep til ca. 3000 m højde, hvor vi altså kun var 300 m fra toppen. Etna består af mere end et krater, og derfor kunne vi også se en af disse på denne højde uden at skulle helt til toppen. Faktisk så jeg kun en gruppe bevæge sig tættere på toppen, end hvor vi var, og det så ud til at være professionelle - måske vulkanologer. Det var fantastisk at bevæge sig rundt i månelandskabet på toppen af Etna, og se hvor "aktiv" den var på trods af, at den ikke var i udbrud. Hvis man skrabede lidt af asken væk fra jorden, så var der meget varmt under. Og andre steder lå der sjovt nok stadig sne fra vinteren - dækket af aske dog, for det kommer der hele tiden mere af. Og så kom der hele tiden damp op af kraterne.

Det var fantastisk at besøge Etna, og det er en absolut must at besøge den, når man er på Sicilien. Som guiderne sagde; "Har man ikke været på Etna, har man ikke været på Sicilien." Hvortil, at vi kun kunne sige, at det er derfor, at vi kom dertil.



A Zammara:

Det bedste ved A Zammara var nok deres hyggelige gårdhave, men maden var nu heller ikke så dårlig, omend Sebastian var lidt heldigere i hans valg end jeg var.

Jeg fik først en makaroni med aubergine, tomat og bagt ricotta ost. Jeg elsker aubergine, så jeg havde naturligvis forventet at elske denne ret, men det viste sig desværre, at jeg ikke så godt kan lide den bagte ost - faktisk hader jeg den. Havde jeg på forhånd vist dette, kunne jeg sikkert have bestilt den med parmesan istedet. Til hovedret fik jeg oksekødboller svøbt i citronblade med et sidevalg af kartofler. Dette var en udmærket ret, men med et forkert sidevalg - retten var nemmelig lidt tør i det, så den har brug for noget mere saftig tilbehør. Og til dessert fik jeg vilde og almindelige jordbær med vaniljeis.

Sebastian fik:
Rå tunrulle i fine skiver marineret i olie og urter med parmesan på toppen.
Bøf i gorgonzola sovs med et sidevalg af parmegiano og carponera (siciliensk ratatouille).
Semifreddo med pistacie og chokolade sovs.

Madmæssigt kunne Sebastian faktisk bedre lide denne end Nero d'Avolo, men jeg er lidt mere afdæmpet i min mening. Det var et godt måltid, men der var bare ikke så meget, der vækkede min begejstring.


Lørdag slappede vi bare af. Vi var ude at spise til frokost og aften, men ellers sad vi bare på teressen derhjemme.

Da Nino:

Vi spiste en frokost på Da Nino, hvor vi delte alt mua. desserterne.

De to forretter var; et udvalg af ting fra havet, med laks, tun, rejer, blæksprutte mm., der ikke faldt i vores smag, samt en omgang god parmaskinke med melon. Til hovedret fik vi to pasta retter; pasta carbonara - i den turist venlige version, hvis den skal sammenlignes med dem, vi har fået i Rom, men rigtig god, samt en pasta bolognese, der også var god.Og til dessert fik Sebastian en pistacie parfait, og jeg fik en udmærket panna cotta.

Ser man bort fra forretten fra havet, så var vi faktisk tilfreds med det hele her, og kommer vi tilbage til Taormina, kommer vi også tilbage til endnu en frokost her. Jeg så desuden en mand ved et andet bord spise en kyllingeret, der så helt fantastisk ud, så måske skal jeg prøve en rigtig hovedret næste gang.



Timeo:

Timeo var rejsens eneste rigtig dyre restaurant besøg og også den restaurant, der havde den bedste udsigt og service.

Til forret fik jeg friteret courgetteblomst fyldt med gedeost og urter, der var en virkelig skøn og delikat ret, og Sebastian fik en tatar af tun og en anden fisk, der desværre begge var let tilberedt som gjorde, at han ikke nød den så meget, som han burde.

Derefter delte vi en trio af pasta, der bestod af "norma" med aubergine og tomat, og her fik vi faktisk valget om hvilken ost, vi ville have på toppen. Jeg kunne jo netop ikke lide den med ricottaosten. Vi fik istedet parmesan, og dette gjorde pasta retten meget bedre. Derudover fik vi en med sværdfisk, der nok var den bedste af de tre - den var delikat og havde masser af smag. Og til sidst fik vi en med ansjoser, som vi ikke spiste så meget af.

Til hovedret fik Sebastian skiver af bøf serveret med tre slags sovse, og jeg fik en filet af ung gris "suckling pig" med marsala sovs og kartoffel puré. Bøffen lidt for rød, og min gris var god og saftig, men ville nok have været bedre med en anden sovs

Til dessert fik jeg to slags cannelloni - en med ko og en med ged eller får, og Sebastian fik en pæredessert. De smagte begge godt, men der var lidt for meget skal i min. Der vil jeg hellere have mere fyld som på Nero d'Avolo.

Stedet havde klart den bedste udsigt og service, af de steder vi besøgte dernede, og maden var også god, men burde nok have været bedre til prisen.



Panea & Stromboli:

Vi var kun på to udflugter på denne tur; Etna og så en laaang heldagstur tur til vulkanøerne Panea og Stromboli. Først kørte vi i bus til byen Milazzo, hvorfra vi sejlede med en masse andre mennesker først til jetset- øen Panea, og derefter videre til Stromboli, der lå så tæt på Panea, at man kunne kigge dertil.

Det var på Panea, at vi spiste vores frokost på denne tur. Det blev på "Da Frencesca", hvor vi delte to pasta retter, der var en pasta med tomat, oliven og kapers samt en pasta med courgette og pesto på måske spinat. Det var to udmærket pastaretter, men smags varianterne er ikke rigtig favoritter hos mig - men klart godt lavet. Jeg anbefaler, at hvis i tager på sådan en tur som os, og at i vil have en god frokost så book et bord i forvejen. Det var der flere andre, der havde gjort, og der blev godt pakket i restauranten. Og havde vi booket et bord i forvejen, så kunne vi måske have fået en plads med udsigt.

Derefter gik vi en lille tur i byen omkring havnen. Der var ikke rigtig nok tid at nå ud i den mere grønne del af øen. Det var hyggelig nok, men jeg fandt det nok lidt stressende, at man vidste, at båden ville sejle på et bestemt tidspunkt - om man var der eller ej, og det endte naturligvis med, at vi var der i ret god tid.

Herefter sejlede vi til vulkanøen Stromboli, som har en vulkan midt på øen, der altid er i udbrud med et mindre eller større udbrud ca. hver 20. minut. Det sjove er så, at den kun er aktiv ud til den ene side af øen, som betyder, at den har en grøn side med en lille by osv. og så en brændt side med udbrudene.

Stromboli var i min mening en langt mere interessant ø pga. vulkanen og de sorte "sand" strande. Til aften sejlede vi så om på den anden side, og efter lang tid med bare små bøvser fra vulkanen, så vi endelig et stort og flot udbrud med lava højt i luften og derefter ned af den brændte side af vulkanen. Det var rigtig smukt og imponerende, og det var hele den lange tur værd.


Sidste dag i Taormina var det meningen, at vi ville tage op til bjergbyen Castelmola, men vi havde simpelthen ikke kræfterne til det. Min mave drillede lidt, og vi var trætte efter sejlturen dagen før. Vi valgte derfor endnu en afslapningsdag på teressen, hvor vi kun gik ud for at få lidt frokost og aftensmad.

Al Paladino:

Vi spiste vores frokost på en restaurant, vi ofte havde gået forbi på vej op til byen, og som vi havde læst godt om på nettet - Al Paladino. Sebastian fik til forret stykker af marineret tun med ruccola salat og appelsin. Jeg nøjedes med et par mundfulde af hans ret, pga. maven, og det smagte udmærket. Til hovedret fik han ravioli med pistacie, og jeg fik en lasagne. Sebastians pasta havde virkelig en skøn cremet smag, og pistaciesmagen var overraskende passende til en pasta ret. Det er meget sjældent, at jeg bestiller lasagne, når vi er ude at spise. Problemet er, at jeg altid bliver skuffet, fordi jeg så meget bedre kan lide den, jeg selv laver. Men jeg havde denne dag brug for noget simpelt, så jeg bestilte det alligevel vel vidende, at jeg nok ville blive skuffet. Men det blev jeg ikke. Det var en rigtig skøn og velsmagende lasagne - meget lang fra den, jeg selv laver, men mindst ligesågod.


La Giara:

Sidste aften i Taormina spiste vi på La Giara, der har en fantastisk udsigt over vandet, kysten og en del af Etna. Jeg sørgede naturligvis for at have Etna udsigten, som betød, at jeg kunne se toppen af Etna bag Sebastian :)

Til forret fik jeg en usædvanlig aubergine ret, hvor den sædvanlige aubergine, tomat og parmesan var tilføjet noget dejligt fiskekød - mener, at det var sværdfisk, og Sebastian fik hans bedste fisketatar på turen, som var strimler af tun med en wasabi og avokado creme. Til hovedret fik Sebastian en noget rare bøf, som han var glad for, og jeg fik en overtilberedt andebryst, der var noget skuffende. Og til dessert en klassisk Siciliansk kage samt en cheesecake, som begge ikke var noget særligt.

Rent madmæssigt svingede kvaliteten og tilberedningen en del på dette sted - noget var skønt, og andet var tæt på uspiselig. Mine kritik punkter på mange af de andre Taormina restauranter har primært været baseret på, at ens egen personlige smag ikke altid falder i hak, med det de laver hernede. Dette er nok første gang, hvor det er tilberedningen, der fejler. Og det var ikke bare os, der var utilfreds.

Men hvor var udsigten dog skøn.



Vi havde en fantastisk tur til Taormina. Det viste sig, at det var udmærket at tage på chartertur for os, når nu vi selv kunne bestemme, hvor meget vi ville tage på tur med de andre fremfor at passe os selv. Det var også dejligt afstressende blot at lade dem styre alt det praktiske, selvom det var ret irriterende at stå i kø i lufthavnen for at checke ind i så lang tid, at vi nærmest ingen tid havde efter check ind til at købe lidt vand og mad til turen. Lige den del kunne de have klaret bedre, men ellers var vi tilfredse nok. Og Taormina selv var et skønt sted med en god blanding af kultur, seværdigheder og service. Næste gang vi tager på denne type for tur, vil vi dog helt klart hjemmefra sikre os et værelse med udeplads, da turen ville have været helt anderledes for os, havde vi ikke blevet opgraderet til dette.

Jeg kan ikke udelukke, at vi rejser med Star Tour igen, og jeg kan absolut ikke udelukke, at vi tager til Taormina igen - næste gang kan vi dog nok klare det alene, når nu vi kender stedet, og måske kunne vi finde på at kombinere stedet med andre steder på Sicilien på en slags rundtur.

Der er dog en ting, de slet ikke kan finde ud af her nede, og det er at lave chokolade. Vi købte måske fire styks, som jeg ville have anmeldt på min chokolade blog, men da vi efter to forsøg erklærede, at de var nærmest uspiselige, så opgav vi.

1 kommentar:

dalsgaardiskivholme.com sagde ...

Hej Bitten,
Sicilien er skøn, og det kan gøres ultrabilligt med Ryan Air til Trapani. Vi lejede en bil og kørte på må og få ad smalle gedestier og fandt B&B'er undervejs - absolut anbefalelsesværdigt, når man kun er to. Du kan se mere her:
http://dalsgaardiskivholme.com/2012/04/02/forar-pa-sicilien/
vh/Karen