mandag den 25. november 2013

Carte Blanche

Restaurant: Carte Blanche
Hjemmeside: http://www.restaurant-carteblanche.dk

Carte Blanche har længe stået på vores ønskeliste, og nu fik vi os endelig taget sammen til at spise der.

Jeg fik:
Karl Johann suppe med trøffelskum
Perlehøne med morkelsovs
Hvid chokolademousse med blåbær

Og Sebastian fik:
Dobbeltbagt ostesouffle med emmentalersovs
Perlehøne - samme som den jeg fik
Citron tallerken


Min favorit ret denne aften var min suppe, der var dejlig cremet og havde en meget intens svampesmag og trøffel. Det er nok en af de bedste svampe supper, jeg har fået. Og min dessert var også rigtig dejlig. Derimod ville jeg gerne have haft lidt mere smag ved hønen, og så kunne den måske have fået lidt mindre.

Sebastian var glad for alle hans retter - inkl. hønen, så måske er det bare mig, der er besværlig :)

Vi havde en dejlig aften, og jeg kan godt forestille mig, at vi vender tilbage engang, men er samtidig ikke helt overbevist. Jeg følte mig måske lidt ved siden af, da vi f.eks. sad ved det eneste 2 mands bord, og resten var grupper, og så virkede det som et meget lokalt sted, hvor mange af gæsterne måske var gengangere.

Hungaria

Restaurant: Hungaria
Hjemmeside: http://hungaria.dk/

Vi var nok lidt skeptiske inden besøget på Hungaria - vi kan godt lide ungarsk mad, men frygtede nok, at det ikke ville leve op til vores forventninger, og mit første indtryk, da jeg trådte ind i restauranten, var da også negativt. Det var rustikt og gammeldags både i udseende, stemning og betjening.

Men maden, i hvert fald de salte retter, var skønne og noget, man bare ikke får andetsteds i denne by.

Jeg fik:
Farseret kål med spicy kål og creme fraiche
Andelår med kartofler og pink rødbedesovs
Og Sebastian fik:
Gullaschsuppe
Vildt med brødboller og vildtsovs 

Og til dessert delte vi:
Kastanjemousse i glas
chokolade dessert med kastanje is


Som sagt kunne vi rigtig godt lide de salte retter. De var vellavede og med masser af smag. Rustikke som stedet selv, men det skal ungarsk mad også helst være. Jeg vender gladeligt tilbage til Hungaria en anden gang, jeg har lyst til det østeuropæiske køkken, og især den farserede kål var bestemt en, jeg gerne spiser igen.

lørdag den 16. november 2013

Tilbage til Marv og Ben

Restaurant: Marv og Ben
Hjemmeside: http://cargocollective.com/marvogben

Vi startede med at få serveret en lille snack, der bestod af friteret griseøre med dip til.

På Marv og Ben kan man vælge at få mellem 2 og 5 retter, men når der kun er 100 kr. forskel i prisen fra 2 til 5 retter, er det svært ikke bare at gå hele vejen og vælge de 5. Sidst vi var her, blev vi MEGET mætte af de 5 retter, men vi havde læst et review for nyligt, der for det første var meget positiv, og det er derfor vi var tilbage denne aften, og for det andet tydede den på, at retterne skulle være blevet mindre og mere forfinede.

Som forret valgte vi:
Pocheret æg med selleri strimler, svampe creme og chips på kammusling (Begge)
Røget makrel med mayo, agurk og rugbrød (Sebastian)
Lammetunge, jordskokker og smør (Mig)


Disse retter var alle udmærket uden at være fantastiske. Ægget var godt og passede fint med tilbehøret, men retten trængte klart til noget mere salt - faktisk tror jeg, at de fleste retter kunne have været bedre med lidt mere salt denne aften. Jordskokkerne der kom med den saftige lammetunge var fantastiske. De bestod af en sprød friteret skal og en blød bagt indre.

Til hovedret fik vi:
Bagt torsk, stegt spidskål, bacon og en skum på persillerod (Mig)
Konfiteret kyllingelår som pølse, stegt blomkål, salte mirabeller og hasselnødder (Begge)
Oksenakke, bagt rødbede, tyttebær og brøndkarse (Sebastian)


Aftenens bedste ret var klart torsken for mig, og for Sebastian var det oksenakken. Kål, bacon og fisk var en rigtig god kombination. Sidst vi var her var det faktisk også en fiskeret, som var min favorit. Jeg kan godt lide den måde, hvorpå de behandler fisken - næsten mere som en kødret end en fiskeret. Kyllingeretten var interessant men måske lidt rodet.

Og til dessert fik vi begge:
Æble, luftig kærnemælksfromage og brændt hvid chokolade.


Dette var en udmærket dessert men måske ikke lige hvad jeg havde forventet, når det, jeg bestilte, var en kærnemælksfromage.

Vi havde en udmærket aften på Marv og Ben. Det er godt, at de har forfinet retterne siden sidst, men det kunne måske trænge til en omgang mere - især kyllingeretten. Det sagt, så er det gode kraftige smage, de arbejder i her, og jeg kan da godt forestille mig, at jeg vender tilbage engang, men det bliver nok ikke foreløbigt.

søndag den 10. november 2013

Luksus brunch på Nimb Bar

Restaurant: Nimb Bar
Hjemmeside: http://www.nimb.dk/da/bar/luksus+brunch/

Sidste søndag spiste Sebastian og jeg luksus brunch med Katrine på Nimb Bar. Det er en hel anden oplevelse at spise brunch i en bar i bløde tilbagelænede sofaer. Det havde både sine fordele og ulemper. Jeg syntes, at Katrine sad lige lovlig langt fra os. I starten af brunchen var det ikke så stort et problem, da lydniveauet var lavt, men senere kom der et lidt større selskab i nabo lokalet, og det blev lidt sværere at tale sammen. Samtidig virkede det bare også lidt sært, at Sebastian var lige ved siden af mig på samme sofa, og Katrine havde sin helt egen sofa på den anden side af bordet. Jeg vil derfor ikke anbefale stedet til 3 personers brunch men mere til blot 2 eller måske 4 personer. Det var desuden rart og hyggeligt med sofaer men ikke så praktisk, når man rent faktisk spisede.

Brunchen bestod af fire serveringer samt en buffet. Også dette havde sin fordel og ulemper. Det er jo altid dejligt at blive forkælet, men det kunne være lidt af et problem at time det med buffeten, og så var der ting i buffeten, jeg gerne ville have prøvet, men som jeg simpelthen ikke havde plads til. Jeg tror jeg ville foretrække, at der bare var buffeten og så med ala carte tilvalg med æg og lignende.

Serveringerne bestod denne dag af:
1 glas champagne
Øster, urteolie og sellerisaft
Rogn, blomkål, pomelo og trøffel
Croissant, boller, marmelader, chokoladecreme og sprøde flager med trøffel og foie gras cremer.
Pocheret æg, kål, beurre blanc og bacon.



Og i buffeten kunne man bl.a. få:
Surmælksprodukter med müsli og syltede bær
Lune pølser, grøntsags cassoulet og ande confit
Små desserter, hjemmebag og frugt

Bedste servering var klart æggeretten, der smagte virkelig lækker. Jeg ville ønske, at den var blevet serveret varm, men måske ville den havde været mindre god så - det er svært at sige.

De sprøde flager med de to slags cremer var også rigtig lækker, men østers og rogn kunne jeg godt havde undværet. Desuden passede menuen ikke med, hvad jeg kunne se online, og derfor var nogle af serveringerne og lidt af buffeten skiftet ud med andre ting, som måske stadig var godt, men bare ikke hvad jeg havde håbet på.

Jeg kan ikke udelukke, at vi vender tilbage en anden gang - jeg kan godt lide brunch. Men der er nok andre steder, vi vil prøve af først.

søndag den 3. november 2013

Tøseaften på Enomania

Restaurant: Enomania
Hjemmeside: http://www.enomania.dk/

Enomania var et oplagt valg til denne tøseaften, da vi havde lyst til italiensk og vinbar - og den er jo begge. Personligt syntes jeg, at den minder mere om en restaurant end vinbar.

Vi fik denne aften:

Tagliolini med torsk og jordskokker
Risotto med karl johan svampe og braiseret svinekæber
Dådyrryg med kartofler, grønne bønner og balsamico sky
Lun mørk chokolade kage med æble puré, hasselnøddeis og sprøde hasselnødder.

og vinene hertil var:
Flor de Vis 2011 Vie di Romans
Barolo Baiolo 2009 Enzo Boglietti
Vino Nobile de Montepulciano riserva 2007 Sanguineto
Recioto della Valpolicella Cortegiara 2010 Allegrini


Favorit vinen denne aften var klart baroloen, der havde en fantastisk kraftig smag.

Og favorit retterne var pasta retten og risottoen tæt efterfulgt af desserten. Ideen med torsk og jordskok i en pasta ret var overraskende god og måske noget, jeg vil prøve af herhjemme, og risottoen havde en dejlig kraftig smag, og svinekæberne var super mørt og velsmagende dertil. Begge disse retter kan i øvrigt vælges som en større hovedret, hvis man gerne vil skippe kød hovedretten. Og det skulle jeg nok have gjort, da dådyr sjældent er blandt mine favoritter. Desserten var en lun chokolade kage ned en nøddeis til. Jeg havde været lidt skeptisk overfor denne, da jeg ikke altid er så meget for nødder i desserter, men den var faktisk ret god.

Vi havde en dejlig aften på Enomania. Lydniveauet er relativt højt, og serveringen kan være lidt ustabil. Vi havde kun bordet i 2 timer, og vi ville ikke havde nået desserten, hvis ikke de havde haft en frameldning, og vi endte med at være der i næsten 3 timer. Men stedet har klart en god stemning, og maden var god, og jeg kan ikke udelukke, at jeg vender tilbage en anden gang. Stedet har desværre ikke lørdags åben, så det bliver ikke så nemt at få Sebastian med derhen, da han arbejder primært om aftenen.

lørdag den 2. november 2013

Tilbage til Rebel

Restaurant: Rebel
Hjemmeside: http://www.restaurantrebel.dk

Dette var vores andet besøg på restaurant Rebel efter at de rev sig løs fra Oubæk's verden. Efter første besøg konkluderede vi, at selvom vi ville savne nogle af Oubæk retterne, så kunne vi godt lide den nye stil og menu. Og vi kan stadig godt lide den nye stil, men retterne imponerede nok ikke helt så meget denne gang som sidst.

Vi fik denne aften:
Solæg, løg, trøffelmayo og citron toppet med ekstra trøfler som et tilvalg (mig)
Kulmule, vilde svampe og brandade (Sebastian)
Tatar af okse, syltede bær og urtemayo (Sebastian)
Glaseret brissel, butternut og fedtegrever (mig)
Grisebryst, rødbede, peberrod og kartoffel med stegt foie gras som tilvalg (os begge)


Alle retter var gode, men der var ikke rigtig nogen favorit denne aften, og så ville jeg ønske, at de fjernede stegt foie gras som et tilvalg, og i stedet lavede en reel foie gras ret, hvor dette fantastiske stykke kød bedre kunne komme i fokus. Det samme gælder den hummer, jeg fik som tilvalg sidste gang. I begge tilfælde endte det med, at jeg ikke rigtigt syntes, at tilvalget passede ind. Tilvalget med trøffel ovenpå solægget denne gang var til gengæld ret oplagt.

lørdag den 26. oktober 2013

Amass og Noma - fantastiske på hver deres måde

Det var Sebastians fødselsdag i søndags, og lørdag fik han hans fødselsdags middag på Amass. Han havde bestemt sig for dette allerede sidst, vi spiste på Amass, og han var tidlig ude med sin bookning for at få et bord netop denne lørdag aften.

For et par uger siden kom han så til at se, at der var et ledigt bord til 2 på Noma til frokost om fredagen, og han fik mig overtalt til, da det var over 2 og et halv år siden sidst, vi var der, at selvfølgelig skulle vi også det. Så jeg tog en ferie dag på arbejde, og vi spiste frokost på Noma om fredagen og aften på Amass om lørdagen for selvfølgelig kan og bør hans fødselsdag fejres over flere dage, sådan ala julen med Lille Sebastians aftens dag på Noma, Sebastians aften på Amass og Sebastians dag i mine hænder. Sebastian kan godt få lidt storhedsvanvid til tider :)

Jeg tog ingen billeder på Noma, da der allerede bliver skrevet så meget om stedet, og engang imellem er det rart bare at læne sig tilbage og blive forkælet uden at skal tænke på den slags ting. Der er ingen tvivl om, at Noma er i konstant udvikling. Retterne er smagfulde og til tider meget opfindsomme. Det meste af tiden virker det, men engang imellem kan man også føle lidt at eksperimenterne tager lidt overhånd.

Vores favoritter til denne frokost var:
glaskål saft serveret i udhulet glaskål med en urtebuket til
en blæksprutte ret serveret i is tallerken
dessert med kartoffelmos og blomme på to måder, selve blommen som "mos" og en skum på kernen

Vi fik desuden mulighed for at se køkkenet ved dette besøg - og ikke bare serveringskøkkenet nedenunder men også produktionskøkkenet ovenpå og grillområdet bagved. Det var sjovt at se, hvor mange der skal til for at få det hele til at køre.

Og så til Amass.

Vi bestilte deres udvidede menu denne aften, der i alt kom op på 9 serveringer.

Sprød torskeskind fyldt med rillette på torskehoved
Saltet makrel, agurk, grillet skind, blomster
Let grillet blæksprutte, løg (ekstraret)
Minimajs og svampe med blåbærsovs (ekstraret)
Rå rejer, varmtrøget foie gras (genganger fra sidst)
Brændt grønkål, kyllingeskind, mandler
Vildand, rødbede, sort hvidløg, karl johan
Gulerødder og friskost (ekstraret)
Rehydreret dehydreret æble, is af sort peber, eddikekaramel, oregano


Den eneste ret, vi måske ikke var så glade for, var desserten med gulerødder, ellers var alle retter skønne, og vi er begge enige om, at aftenens bedste ret var den med svampe, en god kraftig og fed blåbærsovs og en variation på minimajs heribland det sprødtstegte "majshår" på toppen.

Eneste genganger fra sidst var rejerne med foie gras, ellers var alle retter nye. Vi fik også makrel sidst, men det var en helt anden ret. Jeg kunne rigtig godt lide denne let tilberedte makrel, hvor Sebastian måske foretrak den fra sidst.

Vi fik endnu engang vinmenu til maden, og det var stadig en rigtig god vinmenu med nogle gode og interessante vine, der passede godt til maden.

Vi er stadig meget begejstrede for Amass, og Sebastian har allerede erklæret, at der maksimalt må gå 6 måneder inden vi besøger stedet igen.

Amass er i min mening en helt anden oplevelse end Noma. Noma er eksperimenterende og let. Amass er opfindsom uden at være for udfordrende, og så er den fuld af gode fede og kraftige smage. Begge restauranter er fantastiske på hver deres måde, og vi vil klart komme tilbage til begge steder. Men mit gæt er, at vi kommer til at besøge Amass en del gange inden, at vi kommer tilbage til Noma igen.

Og om søndagen på Sebastians dag fik han "Lousiana Chicken Pasta ala Bitten" :)

søndag den 6. oktober 2013

Nimb Bar'N'Grill

Restaurant: Nimb Bar'N'Grill
Hjemmeside: http://bargrill.nimb.dk/

Vi startede med to forretter, som vi delte:
Friteret blæksprutte med grillet citron og en sort pebermayonnaise.
Stegt foie gras med kærnemælkspandekage, bacon og abrikos.

Den stegte foie gras var rigtig lækker, og tilbehøret passede godt dertil. Blæksprutten, mener vi dog begge, var lidt for solid i det. Vi ville hellere have haft flere stykker mindre blæksprutter.

Til hovedret fik Sebastian en god medium-rare hangersteak, og jeg fik deres burger. Burgeren bestod af en dejlig blød og relativ sød bolle - en brioche, en stor fed bøf, der var perfekt medium stegt og en god lagret cheddar ost. Vi fik det samme tilbehør, der kom ind i fælles skåle. Nogle fantastiske fritter og en god cæsar salat, som Sebastian syntes var så fantastisk, at jeg ikke nåede at få så meget af den. Jeg syntes også den var god, men jeg syntes nok ikke, at cæsar dressingen passede så godt til burgeren. Derudover fik jeg nogle små syltede agurker, en let krydret mayonnaise, og så bad jeg om noget ketchup også, da jeg nok fandt mayonnaisen for kedelig. Sebastian kunne dog rigtig godt lide den, så den fik han også :) Og så fik Sebastian en valgfri sovs til bøffen.


Det var en udmærket burger, men jeg foretrækker nok noget grønt i burgeren selv, og selvom jeg rigtig godt kunne lide, at bollen var så dejlig blød, så fandt jeg smagen for sød, og alt i alt kommer den lige netop ikke på min favorit liste over burgere.

Min liste over mine favorit burgere er derfor stadig (i alfabetisk rækkefølge):
Halifax's Lone Star burger
Retour Steak lunch burger

Og kommer vi tilbage til Bar'N'Grill en dag? Nej det gør vi nok ikke. Der var bare ikke noget, som vi ikke kan få lige så godt eller bedre et andet sted. Måske med undtagelsen af foie grasen, hvor det er ved at være svært, at finde steder der serverer en god stegt foie gras.

søndag den 29. september 2013

Pony

Restaurant: Pony
Hjemmeside: http://www.ponykbh.dk/

Nu fik vi os endelig taget sammen til at besøge Kadeau's lillebror Pony. Madstilen er lidt det samme som på Kadeau blot med et ala carte koncept fremfor de faste menuer, man kan få på Kadeau.

Vi startede med to snacks; ølpølser og røget laks med dild og kommen. Laksen i sig selv var udmærket, men jeg bryder mig absolut ikke om hel kommen. Ølpølserne var udmærket, men måske en lidt sær start på en måltid i sig selv.

Til forret fik Sebastian rå makrel med radisser, peberrod, dild og "rottehaler", der er en slags radisse. Jeg fik en bid af retten, og den var ok men lidt for syrlig til min smag. Jeg fik fintskåret rå blæksprutte, små blancherede blæksprutte arme, biodynamisk courgette som tynde rå skiver og stegte strimler, sprøde brødkrummer og bronzefennikel. Dette var en god ret omend ikke perfekt - forholdet mellem blæksprutte og grønt var lidt forkert i min mening, og måske ville lidt væde have gavnet retten.

Vi delte vores hovedretter, hvor den ene var grillet svinenakke med beder, flæskesvær, sauce og en gelé på syltet hyldeblomst, og den anden var lammebryst med grønlangkål, sennep, tyttebær og skysauce. Begge retter var udmærket - især når man sørgede for at fordele ingredienserne godt.

Desserterne blev også delt, hvor den ene bestod af blåbær, marmelade, maltkiks og en fast hvid chokolade mousse. Og den anden var bagte blommer, youghurtsorbet, rød syre og mandelkage. Begge desserter var gode, men den med blåbær var alligevel klart den bedste. I den kunne vi iser godt lide moussen, som egentlig mindede mere om en semifreddo pga. dens meget faste tekstur.


Og til maden fik vi en flaske 2010, La Lune fra Angeli, der er en hvidvin, vi kender godt, og som har en god fylde.

Vi havde en god aften på Pony. Hovedretterne og den ene dessert var virkelig skønne, og det resterende var bare ok. Jeg kan absolut ikke udelukke, at vi vender tilbage, men samtidig er jeg heller ikke overbevist om, at vi vender tilbage. Sebastian føler nok, at madstilen bedre egner sig til en fast menu, som man får på Kadeau. Egentlig er jeg ikke helt enig, men samtidig er jeg ikke tændt nok på Pony, til at jeg vil kæmpe for at vende tilbage.

På den anden side vil stedet måske egne sig til en tøsefrokost, så måske kommer jeg alligevel tilbage en dag :)

lørdag den 21. september 2013

London madoplevelser mm.

Vi besøgte London i 8 dage i August måned, hvor min mor var med det halve af tiden. Vi boede denne gang i en lejlighed, vi havde fundet på airbnb fremfor at bo på hotel. Dette var især mere praktisk, når nu vi var 3, og det er helt klart noget, vi vil gøre igen. Vi boede midt i Soho, der betød en vis mængde larm og maddufte. Vi kunne f.eks. ikke sove med åbne vinduer om natten, da den kinesiske restaurant, vi havde som nabo, havde udluft tæt på vores vindue, så næste gang vælger vi nok ikke lige Soho. Det var dog dejligt at bo så tæt på alt.

Restaurant: HKK
Hjemmeside: http://hkklondon.com/

Første fine restaurant besøg i London var til HKK, som ligger i Londons finans distrikt (City). Stedet er rigtig fornemt og simpelt indrettet med en afslappet og samtidig præcis betjening. Det var klart et sted, hvor man følte sig godt tilpas. Og de blev overhovedet ikke fornærmet over, at vi bad om almindelig bestik til min mor fremfor spisepinde. Vi har faktisk været ude for steder, hvor dette enten ikke var muligt, eller at de ikke lagde skjul på, at dette bare ikke passede dem. Her var det heldigvis ikke et problem, og de var rigtig gode til at huske det i løbet af aftenen også.

Vi bestilte stedets 15 retters tasting menu, der som udgangspunkt var en surprise menu, men hvor vi fik en menu udleveret sidst på aftenen:


Jeg vil ikke gå igennem hele menuen, men blot udvælge et par highlights at fortælle jer om.

Vi fik f.eks. en ret med Peking and, hvor vi fik mulighed for at se på dem tilberede retten. Resultatet blev en ret i tre dele, hvor man nøje blev instrueret i, hvordan man skulle spise den. Først; et supersprødt stykke skind, som man skulle dyppe i noget sukker. Så; et stykke rigtig fed og saftig and, der skulle spises med salaten, som skindet havde lagt på. Og sidst; "pandekagen" med fyld af and og grønt sammen med en hoisin sovs. Normalt foretrækker jeg den oprindelige og mere grove version af klassiske retter som denne, fremfor forfinede versioner vi har fået på diverse gourmet asiatiske køkkener, men dette var en klar undtagelse. Det smagte fantastisk - især det fede og ekstremt smagfulde hele stykke med salaten til.



Herudover fik vi f.eks. ægnudler med havtaske og italienske hvide trøfler.

Den eneste ret, vi ikke var så glad for denne aften, var en goji bær kage - den var virkelig speciel. Alt andet var interessant og god, og en del retter var altså direkte fantastiske.

Især de to kød retter (griseslag og wague bøf), vi fik sidst i menuen, var fantastisk smagfulde - måske endda bedre en anden.


Til maden fik vi en vinmenu, der skilte sig lidt ud fra de sædvanlige, da nogle af glassene var sake eller drinks, og dette var en afveksling, vi klart kunne lide. Det var også denne aften, at det gik op for os, at vi faktisk godt kan lide sake - i hvert fald god sake :)

Vi havde en skøn aften med en menu, der var alsidig og velsmagende - lige med den ene undtagelse altså :) Og det kan absolut ikke udelukkes, at vi en dag vender tilbage hertil.


Normalt når vi besøger London, så bruger vi mere tid på shopping, madoplevelser og bare at gå rundt og opleve stemningen i byen end at se de mere turistlige attraktioner. Sebastian boede i London det første års tid efter, at vi mødte hinanden, og stedet er derfor mere blevet et andet hjem end en ferieby for os.

Denne gang havde vi dog min mor med på noget af turen, og da hun aldrig har været i London, havde vi ekstra grund til at se de mere turistlige steder. Faktisk var det eneste, vi ikke fik set, som hun gerne ville have nået at se, tower of london og tower bridge, ellers så vi parlamentet, big ben, trafalgar square, buckingham palace og meget andet.

Derudover var vi på voksmuseet, hvor mor bl.a. fik set en voks Elvis, som hun er stor fan af. Hun var dog en anelse skuffet, da det var en ung Elvis og ikke en fra hans lidt ældre dage, som hun bedst kan lide ham fra. Voksmuseet var en noget blandet oplevelse i min mening. Selve voksdukkerne, som er det man først ser, var udmærket. Især kunne jeg godt lide dem, der skilte sig lidt ud. Såsom en turist med et kamera, der var ved at tage et billede af en af voksfigurerne, men som altså viste sig at være en voksfigur i sig selv. Derefter kom der nogle mere eller mindre mislykkede udstillinger, som en ekstrem kedelig gyser-afdeling, en lettere kikset "London gennem tiderne udstilling" og en virkelig vellykket 4D film, hvor en 3D film blev ekstra krydret med kraftig vind, vandsprøjt osv. Den var godt lavet, hvor både historien og effekterne var underholdende. Min største kritik af voksmuseet udover de mindre gode udstillinger er mængden af turister, de lukker ind. Det er simpelthen for meget på en gang, hvor man til tider knap kunne komme rundt for andre mennesker.

Og vigtigst af alt, så fik vi os endelig taget sammen til at se Stonehenge. Og ja, selvom det bare er nogle sten på en mark, så var det bestemt turen værd. Man kommer ikke helt hen til stenene mere, de skal jo beskyttes, men man går rundt om stedet med en audio guide, hvor man hører om nogle af teorierne om, hvordan den blev lavet og hvad den blev brugt til. For som Ylvis synger, så ved man det jo bare ikke :) Salisbury, som er byen turist bussen til Stonehenge kører fra, er i øvrigt også en hyggelig by at gå rundt i.


Restaurant: Pollen Street Social
Hjemmeside: http://www.pollenstreetsocial.com/

Dette var nok en af de mest positive overraskelser på turen til London. Stedet har duge på bordene men er stor, travl og larmende nok til, at det mere minder om en bistro end om en michelin restaurant - alligevel er der ingen tvivl om, at de fortjener deres stjerne.

Jeg valgte fra deres billige frokost menu, og Sebastian valgte fra den lidt dyrere ala carte menu.

Jeg fik:
Langsomt kogt æg med svampe på toast og sprød kyllingeskind.
Griseslag og kinder med kartoffel, stegt æble, blodpølse og abrikosgelé.
Parfait på gedemælk med abrikos, timian, basilikum og abrikossorbet.

Og Sebastian fik:
Kammusling carpaccio.
Lam med jordskok og aubergine.
Jordbær og basilikum "Eton mess".

Den mad, man får her, er kompliceret, eksperimenterende og fuld af kraftige og skønne smage. Og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage hertil, og måske vil vi også prøve et af stedets mindre fine søster restauranter næste gang.


Restaurant: Gauthier
Hjemmeside: http://gauthiersoho.co.uk/

Gauthier lå lige om hjørnet fra, hvor vi boede i London. Stedet mindede på mange måder mere om et fint hjem end en restaurant, hvor gæsterne sad i forskellige rum fremfor i et stort. Indretningen var fin og romantisk.

Vi valgte hver tre retter fra deres ala carte menu. De havde også en billigere frokost menu, men prisforskellen var ikke så stor, og der var især en ret fra denne menu, som jeg bare måtte prøve.

Mine retter var:
Hummer og kammusling med lime, koriander og skaldyrs skum.
Risotto med brunet smør og sort sommer trøffel.
Due med have merian, løg, artiskokker og sovs lavet på duens lever og hjerte.
Mørk chokolademousse.

Og Sebastian fik:
Varm sommer salat grønne bønner, hestebønner, løg, trøffel og sprød griseslag.
Stegt Sankt Petersfisk med porrer, kørvel, basilikum og en fiskefond.
Lam med abrikos, hestebønner, asparges og timian.
Baba (kage med alkohol) serveret med kirsebær som hele, marmelade og sorbet.

Frokostens bedste ret var klart min trøffel risotto, der er den bedste risotto, jeg har fået, og også den bedste brug af trøffel, som jeg har oplevet. Min due var også god omend ikke så god, som den jeg fik på Dinner tidligere på ugen, og resten af retterne var enten ok eller lettere skuffende.

Jeg er ikke sikker på, at vi vender tilbage til Gauthier, men hold da kæft, hvor var den risotto god.



Restaurant: Hedone
Hjemmeside: http://hedonerestaurant.com/

Vi havde forventet meget af Hedone, da vi havde læst en del meget positive reviews om stedet skrevet af andre madbloggere. Stedet lå et godt stykke fra centrum, og det tog os næsten en time at komme dertil - nu var det så også ekstra besværligt fordi central line kørte efter særlige tider pga. arbejde på linjen.

Stedet er lyst og enkelt indrettet og mindede igen mere om en bistro end en michelin restaurant - både i stemning og indretning. Dette gør mig nu ikke noget så længe maden bare er god.

Menuen var denne aften:
Pocheret østers med æbler og skalotteløg.
Tomater med Orléans sennep, dild og youghurt sorbet.
Kammusling kogt i sine egne safter og skal med tang. (ekstraret)
Flydende parmesan ravioli med mælde, mild peberrod og svampe.
Dyr med mangold, rødbeder og kirsebær.
Friske figener med citron og timian.
Varm chokolade med hindbærstøv, passionsfrugt gelé og vanilje is.

Maden var udmærket men absolut ikke noget at råbe hurra for. Tomat retten var nok den bedste, men ved samtlige andre retter sad vi bare og tænkte, at dette har vi fået bedre andetsteds. Vi er altså klart skuffede over Hedone og vender ikke tilbage - jeg syntes bare, at deres retter manglede lidt smag.


Restaurant: Galvin
Hjemmeside: http://www.galvinatwindows.com/

Galvin at Windows ligger på øverste etage af London Hilton hotellet i Mayfair, hvor man kan få en fantastisk udsigt over London. Man kunne se rigtig lang næsten uanset, hvor man sad, men samtidig er der ingen tvivl om, at der har været bedre retninger at kunne se i end den, vi sad ved.

Jeg fik:
Salat "Lyonnaise" med langsomt kogt andeæg og røget and
Safran risotto med rødspætte, tomat fondue og "jus gras"
Figen tærte med portvin, lavendel og marcipan is

Og Sebastian fik:
Stegt makrel med  karamel på sort oliven
Langsomt stegt griseslag, quinoa, fersken, syltede shimeji svampe og krydret sovs på egne safter
Yoghurt parfait med kirsebær og pistacie


Vi havde nok været lidt i tvivl om Galvin inden besøget og valgte det måske mest for udsigtens skyld, men maden var faktisk udmærket - især min risotto, der var en fantastisk simpel, vellavet og smagfuld ret. Vi har faktisk forsøgt at genskabe den herhjemme - med nogenlunde held :)

Efter frokosten satte vi os ind i baren til et par drinks, hvor man havde en lidt anden udsigt - bl.a. imod city i den ene retning.

Restaurant: Yasin sushi
Hjemmeside: http://www.yashinsushi.com/

På Yasin sushi fik vi:
Knivmuslinger med smørsovs og sort trøffel
Yellow tail carpacchio med hvidløgs dressing
Rulle med "soft shell" krabbe

Og herudover fik vi deres "The Yasin" menu med et udvalg af 15 stk. meget forskellige nigiri.


Og til sushien fik vi deres sake tasters, hvor vi kunne prøve flere forskellige sake. Det var sjovt at prøve men det blev nu hurtigt sværd at skelne mellem dem, og da vi havde drukket dem alle, endte vi bare med at bestille endnu en taster fremfor at vælge den bedste at fortsætte med.

Yasin har serveret os noget af det bedste sushi, vi har fået, og vi kan nemt finde på at finde tilbage. Der var dog et andet sushi sted, som Sebastian gerne ville have besøgt "Sushi Tetsu", der dog var fuld booket ved dette besøg, så måske vil vi forsøge at booke den igen næste gang.

Restaurant: Dinner
Hjemmeside: http://www.dinnerbyheston.com/

Vi var desuden på Dinner, hvor jeg foruden endnu en tipsy cake og meat fruit fik en fantastisk due, der var endnu bedre end alle andre retter, jeg har fået her. Jeg er stadig meget imponeret over Dinner, men skal jeg være helt ærligt, så nød jeg maden på Pollen Street ligesåmeget, og den var betragtelig billigere, så næste gang skipper vi nok Dinner. Men vi skal tilbage en eller anden gang igen, for at besøge Dinner er nu noget helt specielt.

lørdag den 14. september 2013

Bror

Restaurant: Bror
Hjemmeside: http://www.restaurantbror.dk/

Dette var vores første besøg på restaurant Bror.

Vi bestilte 3 snacks:
Ærter, verbena
Blæksprutte med söl, hvidvin
Panerede og friturestegte tyretestikler med tatar sovs

Og som en sidste snack fik vi gratis fra køkkenet:
Kind af torsk med sprødt brød

Den bedste snack var ærterne og også blæksprutterne og tyretestiklerne var udmærket, men torskehovedet faldt ikke lige i vores smag - smagen af fiskekødet var bare for fed.


Menuen bestod af:
Rå (eller næsten rå) multe med grillet minimajs
Stegt hornfisk med syltet og stegt blomkål og små sprøde tern af kålrabi
Svinenakke med spinat, porre og blomkål
Sommebær og boghvede creme

Alle retterne i menuen var gode og retter, jeg gladelig ville spise igen. Favoritten for mig var den stegte hornfisk, der havde en fantastisk kraftig smag.


Bror er endnu en Noma-afstikker, hvor kokke, der tidligere har arbejdet på Noma, åbner eget sted. Lidt som vi har set med Relæ og Amass, og bror kan nok også sammenlignes med netop disse to. Den er ikke så imponerende og storslående som Amass, men i min mening meget bedre end Relæ's lidt for udfordrende stil. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vende tilbage en dag, men det begynder virkelig at være svært med så mange gode steder i København, der alle fortjener et besøg mere - ikke at jeg klager :)

tirsdag den 3. september 2013

Tøseaften på Geranium

Restaurant: Geranium
Hjemmeside: http://www.geranium.dk/

Jeg besøgte Geranium sidste fredag sammen med min gode veninde Katrine. Og ca. en halv time inden, vi skulle være der, åbnede himlen sig med masser og masser af regn. Jeg havde heldigvis set, at det måske ville komme til at regne lidt, men det her havde jeg nu ikke forventet. Jeg kom dog nogenlunde tør derhen, da jeg havde taget en paraply med, men stakkels Katrine var tør under regnjakken, hun havde taget på i sidste øjeblik, men resten af hende var drivvåd. Og det var sjov at se, da hun var gået ud på toilettet for at tørre sig lidt, hvordan tjeneren håndterede hendes serviet. Som altid blev den foldet pænt og lagt klar på bordet, men efter at han havde lagt den, kunne man se en mystisk og ret undrende udtryk på hans ansigt, og han tog den op igen og følte lidt på den, hvorefter den straks blev erstattet med en ny fra skuffen. Den var naturligvis blevet våd af at have lagt på hendes godt våde bukser. Heldigvis var det varmt nok i restauranten til, at hun ikke kom til at fryse i løbet af aftenen, og bukserne blev dog også mere og mere tørre i løbet af aftenen, og hver gang tjenerene skiftede servietterne hjalp det også lidt på det :)

Som snacks inden menuen fik vi:
Grene af vesterhavsost
Sprød kugle af gulerod og havtorn
Jordskok chips med valnøddecreme
Karl Johan suppe med syltet æggeblomme
Saltet okse og tørret  rødbede
"Lomme" med tørrede blomster og tørrede æbler
Sellerichips med tangsalt

Alle snacks var lækre. En del af dem kunne jeg genkende fra mit sidste besøg i Oktober 2012. Da jeg undersøgte denne dato, gik det desuden op for mig, at jeg nu har besøgt Geranium hele 6 gange. Og det er interessant at se, hvor meget de har udviklet sig over tiden. De har altid serveret smukke og elegante retter, men der er ingen tvivl om, at retterne er blevet finpudset meget over tiden, og jeg fornemmer ved dette besøg, at de bevæger sig i retningen af endnu mere simplistiske og super skarpe retter - især mht. hovedretten, men det hører i mere om senere.

Nå men det var en lille sidetur - nu tilbage til snacksene ... Mine favoritter denne aften var suppen og chipsen med selleri og tang.

Hertil fik vi et glas:
NV Goustan, Demarne-Frison, Champagne


Og herefter gik vi videre til menuen, hvor vi først fik
Geleret skinke og tomatvand
"Knivmusling"
Mælkeost & gæret saft på gulerødder

Af disse var det klart knivmuslingen, der var min favorit, hvor en tatar på knivmusling var placeret inde i en spiselig "knivmuslingeskal". Den var super let og delikat, og så var det sjovt, at man bare kunne spise det hele - det er et koncept, jeg har set og kunnet lide før.


Og aftenens første favorit var:
"Dildsten" med syltet makrel i midten serveret med frossen syltet agurk og en peberrod

Dette er faktisk ikke en blanding af ingredienser, der normalt falder i min smag, men her var det helt perfekt sammensat og præsenteret - og smagen var fantastisk frisk og intens.


De næste fire retter bestod af:
Bitre salat blade og rygeost
Brød på gamle kornsorter serveret med pisket smør
Biodynamiske løgvækster og smeltet høost
Kammusling, havtorn og strandplanter

Brødet er altid skønt på Geranium, og jeg kan godt lide, at de vælger at servere det som en ret istedet for, at det blot er på bordet under hele middagen. Derudover var salaten med rygeosten helt ubeskrivelig fantastisk. Det var en meget smuk ret, men samtidig havde man ikke forventet sig så meget af smagen. Det var jo bare nogle blade med lidt rygeost, men allerede efter første bid vidste jeg, at dette ville være min favorit denne aften. Og det er nok også en af de ting, jeg bedst kan lide ved Geranium, at det ofte er det simpleste, der virker bedst for dem.


Herefter fik vi:
"Forkullet" kartoffel serveret med en ske med røget fåresmør med karse og syre
Kulmule med söl og gæret kål (fik desværre ikke et billede af denne)

Og aftenens "hovedret" var:
Udbenet kyllingevinge fyldt med kylling, kærnemælk og enebær aroma

Og dette var klart den mindste og simpleste hovedret, jeg nogensinde har fået serveret, og det passer mig egentlig helt fint, da det jo blot giver bedre plads til alt det andet.


Vi fik vores predessert i køkkenet, som var en kølet te på lyng, tyttebær og hybenroser. Det var sjovt at se tjenerne udføre deres præcise arbejde. Vi så bl.a. salaten blive lavet, hvor visse blade blev placeret enkeltvis med en pincet.

Og det var da vi kom tilbage til bordet efter køkkenbesøget, at Katrines 4. serviet lå klar til hende :)

Og herefter fik vi vores to desserter:
Fåremælksyoughurt og sprøde rødbeder
Kompot på "Flore Danica" rabarber, marengs, krystaliseret timian og røget biodynamisk fløde

Og til kaffen/teen fik vi "grønne æg", som var chokolade æg fyldt med bl.a. flydende karamel og dækket med knust fyrrenål.

Begge desserter var skønne - især den første, der var dejlig frisk og smagfuld.


Til maden delte vi en vinmenu, da vi begge havde planer for næste dag, og vi derfor måtte holde os lidt tilbage. Vinene bestod af:
2011 Cuvée Bistroligie, Robinot, Loire
2009 Eden Riesling Feinherb, Orea, Saar
Højsommer, Kølster, Humlebæk (dette var en øl)
2009 Cuvée Oregané, Jean-Fransoise Ganevat, Jura
2007 Gavi Filagnotti, Casina Degli Ulivi, Piemonte
2011 Saint-Romain "Combe Bazin", Domaine de Chassornay, Bourgogne
2009 Rosso di Moltalcino, Stella di Campalto, Toscany
2010 Le Petit Beaufort Doux, Alice Beaufort, Bourgogne
2011 Spätburgunder Weissherbst, Krone, Rheingau

Vi havde en fantastisk aften på Geranium på trods af regnvejret og våde bukser.

lørdag den 10. august 2013

Taormina, Sicilien - madoplevelser og meget meget mere

For første gang i vores fælles liv har Sebastian og jeg været på en god gammeldags charter rejse. Normalt arrangerer vi selv vores rejser, men denne gang lod vi Star Tour gøre en del af arbejdet for os. Vi bestilte en charter tur til Taormina i starten af Juni måned med overnatning på Villa Belvedere. Vi havde egentlig udkig på et andet hotel med egen teresse, finere og også lidt dyrere, men vi brugte for lang tid til at bestemme os for, at vi nu også ville dette, at værelset forsvandt. Istedet valgte vi Villa Belvedere, der var billigere men så også kun havde 3 stjerner, ingen egen teresse og kun delvis havudsigt. Heldigvis var hotellet ikke så fyldt af gæster så tidlig på sæsonen, og vi blev gratis opgraderet til et mindre værelse men med fuld havudsigt og egen område på en opdelt større teresse - dette passede os fint, da vi endte med at bruge en del tid på teressen med den skønne udsigt og en god bog i hånden :)

Taormina:

Taormina er en underlig blanding af en turist by og en seværdighed i sig selv. Mange besøger netop også Taormina blot for et hurtigt visit, og derfor kunne vi også opleve Taormina som en tom by den ene dag og proppet den anden dag - især, hvis man gik rundt i midten af byen eller ved en af seværdighederne i byen, såsom det græske teater. Det er en romantisk by med mange smalle gader, pladser med fantastiske udsigt over havet og Etna og en mere turistlig gågade i midten. Jeg tror klart, at byen var det rette valg for os, hvor byen "Giardini Naxos" nedenfor bjerget, som Taormina ligger på, virkede som en ren turist by uden charme.

Af seværdighederne i byen selv kan jeg især anbefale det græske teater, og hvis ikke for teateret selv, så for den fantastiske udsigt man får fra bagenden af teateret - dette er nok den bedste i byen, hvor man har mulighed for at se i begge retninger. Da vi var der, var en del af teateret afskærmet, da de var ved at gøre teateret klar til en filmfestival, men som sagt var udsigten skøn og faktisk pengene værd i sig selv, så jeg klager ikke.


Da Lorenzo:

Første restaurant oplevelse i byen var på restaurant "Da Lorenzo", der blev anbefalet af hotellets personale. Vi fik der to foretter; sværdfisk carpaccio med citron olie og røde peberkorn og en tallerken med marinerede rå rejer, ansjoser og blæksprutte. Sværdfisken var fantastisk, men den anden ret faldt ikke rigtig i min smag. Derefter delte vi to "pasta" retter; en tomat risotto med tomat og rejer og en pasta med asparges og rejer. Pasta retten var rigtig god i min mening, men risottoen var skuffende. Det er sikkert sådan, den skal laves hernede, men jeg foretrækker den nu på normal vis med masser af ost i - vi tror, at denne var helt uden.


Vicolo Streto:

Til aften samme dag spiste vi på Vicolo Streto, der lå af en smal gyde fra Taorminas hovedgade. Gyden var ca. 50 cm. bred med stejle trapper. Taormina var fyldt med denne slags gader. Her sad vi indenfor på en teresse men tæt på udeområdet og med en ok udsigt over Etna.

Vi fik først en gratis grøntsagssuppe, som de laver hver dag på 20 af sæsonens forskellige grøntsager. Til forret fik jeg en bagt aubergine bagt med parmesan, der var udmærket men nok ikke den bedste, jeg har fået. Og Sebastian fik en trio af fisk; en gratineret kammusling, en bagt laks og tuntatar.

Til hovedret fik jeg en pasta, der var aftenens specialitet, og jeg fik derfor heller ikke helt fat i alle ingredienser. Pastaen selv var lavet med blæk fra en blæksprutte og derfor sort, og så var der rejer, myntesovs og noget afskyeligt, som jeg stadig ikke ved hvad var. Som i kan regne ud, var jeg ikke en fan af denne ret. Sebastian fik cannelloni med kødsovs - den var udmærket.

Til dessert fik jeg en blød shortcake med mandelmælk ved siden af, og Sebastian fik en pistacie semifreddo, der var en slags hård is med en rigtig god smag af pistacie. Og til sidst fik vi en sidste ting fra køkkenet; en luftig creme på mascarpone serveret med en mandel likør.

Vicolo Streto var altså en lidt blandet oplevelse med en næsten uspiselig ret, fantastiske desserter og ellers ok retter.



Dagen efter stod i afslapningens tegn. Vi var ude til et formiddags velkomstmøde arrangeret af Star Tour, fik en pizza i byen og tog derefter hjem til ren afslapning på teressen, inden vi tog ud og spiste til aften igen.

Pizzaria Varo:

Vi valgte at gå hele vejen og bestilte to antipasti til deling inden vores to pizzaer. Sebastian valgte en klassisk Caprese salat med tomat og frisk bøffel mozzarella, og jeg valgte en antipasti misto ala Varo, der bestod af bl.a. gratineret ost, bagt aubergine, der var ligesågod, som den jeg fik dagen før, løgringe, siciliansk ratatouille og nogle gode oliven.

Vi valgte en pizza hver og delte dem halvvejs. Jeg havde valgt en "Violetta", der var en hvid pizza med aubergine creme istedet for tomatsovs, men den var desuden toppen med små cherry tomater, bøffel mozzarella, parmaskinke, parmesan ost og basilikum, så den var altså ikke helt hvid - en hvid pizza har normalt ingen tomater på sig overhovedet. Og Sebastian valgte en "Varo", deres specialitet med tomatsovs, aubergine, mozzarella, skinke, skiver af kogt æg og parmesan ost. Vi kunne ikke lide de kogte æg på en pizza, men ellers var den ok. Min til gengæld var fantastisk.

Foruden de kogte æg var vi glade for, hvad vi fik her.


Le Naumachie:

Til forret fik jeg en carpaccio med store flager af parmesan ost. Jeg foretrækker nok mindre flager, men ellers smagte det ok. Og Sebastian fik en tatar på havbars, der var rigtig god - i hans mening bedre end den sværdfiske carpaccio vi fik første dag - jeg foretrækker nu stadig sværdfisken.

Og til hovedret fik jeg ruller af sværdfisk med pinjekerner, urter og måske ost. Og Sebastian fik lammekoteletter med en sovs - måske på marsala, men jeg er ikke sikker.

Indtil videre var vi godt tilfredse med dette sted - god mad, omgivelser og betjening, og vi fortsatte derfor med dessert/ost. Det viste sig desværre at være en stor fejl, da jeg fik en skuffende panna cotta, og Sebastian fik en skuffende ost.


Så efter to dage havde vi stadig ikke fundet et rigtigt godt sted men heller ikke et rigtigt dårligt sted. Alle steder havde indtil da både serveret nogle fantastiske retter og nogle dårlige, og vi begyndte at tænke, at måske er det bare sådan, det er hernede.

Isola Bella og Mazzaro:

På tredie dagen gik vi ned af bjerget til Mazzaro området, der ligger ved vandet lige nedenfor Taormina. Det var en hård gåtur ned af bjerget, men det kunne nemt lade sig gøre, og så var udsigten skøn nedad. På vejen hjem tog vi svævebanen :)

Vi tog her en sejltur langs vandet og halvvejs rundt om øen/halvøen "Isola Bella", og derudover så vi også "Grotto Azzurra" og andre grotter med det flotte lysende vand, og så var det på denne tur, at vi fik vore første gode billede over Etna - de andre dage havde den været let skjult af skyer og dis, og var derfor meget svær at se på vores billeder. Vores "kaptajn" fortalte livligt om diverse ting langs kysten, især var han meget imponeret over de mange 5 stjernede hoteller. Han viste os også stenen, der ligner et dyr, og bad os gætte hvilket. Det var Sebastian, der først så elefanten i stenen - kan i se den?. Og så fik jeg lov at styre speed båden på noget af vejen retur :)


Osteria Nero d'Avolo:

Dette var nok mit favorit madoplevelse i Taormina - det var måske ikke perfekt, men ret tæt på.

Til forret fik jeg en skøn "eggplant parmigiano", som modsat, den jeg fik på "Vicola Streto", var helt fantastisk og nok er en af de bedste, jeg har fået, og da jeg elsker aubergine, har jeg prøvet en del. Sebastian fik et udvalg af fiske sashimi, der var rigtig god men ikke den bedste, han fik hernede - den hører i om senere.

Til hovedret fik jeg blæksprutte stegt med svampe og grisekinder fra sort svin. Dette var en yderst smagfuld ret, der på trods af sine magre ingredienser var en relativ tung ret fuld med olie. Jeg elskede retten, men den kunne nok havde været bedre med mindre olie i sig. Og Sebastian fik en endnu tungere ret med pølser fra det sorte svin, svampe og cherrytomater. Det var egentlig denne ret, jeg ville have bestilt, men da vi gerne ville prøve forskellige ting, lod jeg mig overtale til, at han fik den istedet. Jeg smagte selvfølgelig retten, og den smagte fantastisk, men var en meget tung ret. Til retten fik vi en citron salat lavet på deres lokale citroner, der er lidt sødere, og hvor man faktisk kan spise skallen med. Det var en meget speciel sideret men faktisk ret god sammen med det fede mad.

Til dessert fik Sebastian en god tiramisu, og jeg fik en fantastisk cannelloni, der er en lokal ret med skal af bagt dej fyldt med creme. De andre steder, jeg fik den, kunne jeg faktisk ikke lide den, men her var den helt fantastisk, da forholdet mellem skallen og cremen var omvendt, og der var mest creme og kun lidt af den ret hårde skal.

Jeg kan godt lide stilen på Nero d'Avolo - både mht. service, indretning og maden, og det er nok dette sted, jeg vil prioritere højest, hvis vi engang kommer tilbage til Taormina.


Etna:

Etna var en af de primære grunde til, at vi valgte Sicilien til vores første charterrejse. Jeg har altid været meget fascineret af bjerge og vulkaner, men dette er første gang, jeg ser en aktiv vulkan så tæt på. Etna kaldes en aktiv vulkan, fordi den meget tit er i udbrud, og den var altså ikke reelt i udbrud, da vi var der. Det var der selvfølgelig både fordele og ulemper ved. Et udbrud ville have været fantastisk at se i sikker afstand, men det kunne også have resulteret i, at vi ikke kunnet være kommet så tæt på toppen.

Vi kørte i bus til ca. 2000 m højde, og derfra tog vi svævebane til ca. 2500 m højde, og til sidst tog vi en lava-jeep til ca. 3000 m højde, hvor vi altså kun var 300 m fra toppen. Etna består af mere end et krater, og derfor kunne vi også se en af disse på denne højde uden at skulle helt til toppen. Faktisk så jeg kun en gruppe bevæge sig tættere på toppen, end hvor vi var, og det så ud til at være professionelle - måske vulkanologer. Det var fantastisk at bevæge sig rundt i månelandskabet på toppen af Etna, og se hvor "aktiv" den var på trods af, at den ikke var i udbrud. Hvis man skrabede lidt af asken væk fra jorden, så var der meget varmt under. Og andre steder lå der sjovt nok stadig sne fra vinteren - dækket af aske dog, for det kommer der hele tiden mere af. Og så kom der hele tiden damp op af kraterne.

Det var fantastisk at besøge Etna, og det er en absolut must at besøge den, når man er på Sicilien. Som guiderne sagde; "Har man ikke været på Etna, har man ikke været på Sicilien." Hvortil, at vi kun kunne sige, at det er derfor, at vi kom dertil.



A Zammara:

Det bedste ved A Zammara var nok deres hyggelige gårdhave, men maden var nu heller ikke så dårlig, omend Sebastian var lidt heldigere i hans valg end jeg var.

Jeg fik først en makaroni med aubergine, tomat og bagt ricotta ost. Jeg elsker aubergine, så jeg havde naturligvis forventet at elske denne ret, men det viste sig desværre, at jeg ikke så godt kan lide den bagte ost - faktisk hader jeg den. Havde jeg på forhånd vist dette, kunne jeg sikkert have bestilt den med parmesan istedet. Til hovedret fik jeg oksekødboller svøbt i citronblade med et sidevalg af kartofler. Dette var en udmærket ret, men med et forkert sidevalg - retten var nemmelig lidt tør i det, så den har brug for noget mere saftig tilbehør. Og til dessert fik jeg vilde og almindelige jordbær med vaniljeis.

Sebastian fik:
Rå tunrulle i fine skiver marineret i olie og urter med parmesan på toppen.
Bøf i gorgonzola sovs med et sidevalg af parmegiano og carponera (siciliensk ratatouille).
Semifreddo med pistacie og chokolade sovs.

Madmæssigt kunne Sebastian faktisk bedre lide denne end Nero d'Avolo, men jeg er lidt mere afdæmpet i min mening. Det var et godt måltid, men der var bare ikke så meget, der vækkede min begejstring.


Lørdag slappede vi bare af. Vi var ude at spise til frokost og aften, men ellers sad vi bare på teressen derhjemme.

Da Nino:

Vi spiste en frokost på Da Nino, hvor vi delte alt mua. desserterne.

De to forretter var; et udvalg af ting fra havet, med laks, tun, rejer, blæksprutte mm., der ikke faldt i vores smag, samt en omgang god parmaskinke med melon. Til hovedret fik vi to pasta retter; pasta carbonara - i den turist venlige version, hvis den skal sammenlignes med dem, vi har fået i Rom, men rigtig god, samt en pasta bolognese, der også var god.Og til dessert fik Sebastian en pistacie parfait, og jeg fik en udmærket panna cotta.

Ser man bort fra forretten fra havet, så var vi faktisk tilfreds med det hele her, og kommer vi tilbage til Taormina, kommer vi også tilbage til endnu en frokost her. Jeg så desuden en mand ved et andet bord spise en kyllingeret, der så helt fantastisk ud, så måske skal jeg prøve en rigtig hovedret næste gang.



Timeo:

Timeo var rejsens eneste rigtig dyre restaurant besøg og også den restaurant, der havde den bedste udsigt og service.

Til forret fik jeg friteret courgetteblomst fyldt med gedeost og urter, der var en virkelig skøn og delikat ret, og Sebastian fik en tatar af tun og en anden fisk, der desværre begge var let tilberedt som gjorde, at han ikke nød den så meget, som han burde.

Derefter delte vi en trio af pasta, der bestod af "norma" med aubergine og tomat, og her fik vi faktisk valget om hvilken ost, vi ville have på toppen. Jeg kunne jo netop ikke lide den med ricottaosten. Vi fik istedet parmesan, og dette gjorde pasta retten meget bedre. Derudover fik vi en med sværdfisk, der nok var den bedste af de tre - den var delikat og havde masser af smag. Og til sidst fik vi en med ansjoser, som vi ikke spiste så meget af.

Til hovedret fik Sebastian skiver af bøf serveret med tre slags sovse, og jeg fik en filet af ung gris "suckling pig" med marsala sovs og kartoffel puré. Bøffen lidt for rød, og min gris var god og saftig, men ville nok have været bedre med en anden sovs

Til dessert fik jeg to slags cannelloni - en med ko og en med ged eller får, og Sebastian fik en pæredessert. De smagte begge godt, men der var lidt for meget skal i min. Der vil jeg hellere have mere fyld som på Nero d'Avolo.

Stedet havde klart den bedste udsigt og service, af de steder vi besøgte dernede, og maden var også god, men burde nok have været bedre til prisen.



Panea & Stromboli:

Vi var kun på to udflugter på denne tur; Etna og så en laaang heldagstur tur til vulkanøerne Panea og Stromboli. Først kørte vi i bus til byen Milazzo, hvorfra vi sejlede med en masse andre mennesker først til jetset- øen Panea, og derefter videre til Stromboli, der lå så tæt på Panea, at man kunne kigge dertil.

Det var på Panea, at vi spiste vores frokost på denne tur. Det blev på "Da Frencesca", hvor vi delte to pasta retter, der var en pasta med tomat, oliven og kapers samt en pasta med courgette og pesto på måske spinat. Det var to udmærket pastaretter, men smags varianterne er ikke rigtig favoritter hos mig - men klart godt lavet. Jeg anbefaler, at hvis i tager på sådan en tur som os, og at i vil have en god frokost så book et bord i forvejen. Det var der flere andre, der havde gjort, og der blev godt pakket i restauranten. Og havde vi booket et bord i forvejen, så kunne vi måske have fået en plads med udsigt.

Derefter gik vi en lille tur i byen omkring havnen. Der var ikke rigtig nok tid at nå ud i den mere grønne del af øen. Det var hyggelig nok, men jeg fandt det nok lidt stressende, at man vidste, at båden ville sejle på et bestemt tidspunkt - om man var der eller ej, og det endte naturligvis med, at vi var der i ret god tid.

Herefter sejlede vi til vulkanøen Stromboli, som har en vulkan midt på øen, der altid er i udbrud med et mindre eller større udbrud ca. hver 20. minut. Det sjove er så, at den kun er aktiv ud til den ene side af øen, som betyder, at den har en grøn side med en lille by osv. og så en brændt side med udbrudene.

Stromboli var i min mening en langt mere interessant ø pga. vulkanen og de sorte "sand" strande. Til aften sejlede vi så om på den anden side, og efter lang tid med bare små bøvser fra vulkanen, så vi endelig et stort og flot udbrud med lava højt i luften og derefter ned af den brændte side af vulkanen. Det var rigtig smukt og imponerende, og det var hele den lange tur værd.


Sidste dag i Taormina var det meningen, at vi ville tage op til bjergbyen Castelmola, men vi havde simpelthen ikke kræfterne til det. Min mave drillede lidt, og vi var trætte efter sejlturen dagen før. Vi valgte derfor endnu en afslapningsdag på teressen, hvor vi kun gik ud for at få lidt frokost og aftensmad.

Al Paladino:

Vi spiste vores frokost på en restaurant, vi ofte havde gået forbi på vej op til byen, og som vi havde læst godt om på nettet - Al Paladino. Sebastian fik til forret stykker af marineret tun med ruccola salat og appelsin. Jeg nøjedes med et par mundfulde af hans ret, pga. maven, og det smagte udmærket. Til hovedret fik han ravioli med pistacie, og jeg fik en lasagne. Sebastians pasta havde virkelig en skøn cremet smag, og pistaciesmagen var overraskende passende til en pasta ret. Det er meget sjældent, at jeg bestiller lasagne, når vi er ude at spise. Problemet er, at jeg altid bliver skuffet, fordi jeg så meget bedre kan lide den, jeg selv laver. Men jeg havde denne dag brug for noget simpelt, så jeg bestilte det alligevel vel vidende, at jeg nok ville blive skuffet. Men det blev jeg ikke. Det var en rigtig skøn og velsmagende lasagne - meget lang fra den, jeg selv laver, men mindst ligesågod.


La Giara:

Sidste aften i Taormina spiste vi på La Giara, der har en fantastisk udsigt over vandet, kysten og en del af Etna. Jeg sørgede naturligvis for at have Etna udsigten, som betød, at jeg kunne se toppen af Etna bag Sebastian :)

Til forret fik jeg en usædvanlig aubergine ret, hvor den sædvanlige aubergine, tomat og parmesan var tilføjet noget dejligt fiskekød - mener, at det var sværdfisk, og Sebastian fik hans bedste fisketatar på turen, som var strimler af tun med en wasabi og avokado creme. Til hovedret fik Sebastian en noget rare bøf, som han var glad for, og jeg fik en overtilberedt andebryst, der var noget skuffende. Og til dessert en klassisk Siciliansk kage samt en cheesecake, som begge ikke var noget særligt.

Rent madmæssigt svingede kvaliteten og tilberedningen en del på dette sted - noget var skønt, og andet var tæt på uspiselig. Mine kritik punkter på mange af de andre Taormina restauranter har primært været baseret på, at ens egen personlige smag ikke altid falder i hak, med det de laver hernede. Dette er nok første gang, hvor det er tilberedningen, der fejler. Og det var ikke bare os, der var utilfreds.

Men hvor var udsigten dog skøn.



Vi havde en fantastisk tur til Taormina. Det viste sig, at det var udmærket at tage på chartertur for os, når nu vi selv kunne bestemme, hvor meget vi ville tage på tur med de andre fremfor at passe os selv. Det var også dejligt afstressende blot at lade dem styre alt det praktiske, selvom det var ret irriterende at stå i kø i lufthavnen for at checke ind i så lang tid, at vi nærmest ingen tid havde efter check ind til at købe lidt vand og mad til turen. Lige den del kunne de have klaret bedre, men ellers var vi tilfredse nok. Og Taormina selv var et skønt sted med en god blanding af kultur, seværdigheder og service. Næste gang vi tager på denne type for tur, vil vi dog helt klart hjemmefra sikre os et værelse med udeplads, da turen ville have været helt anderledes for os, havde vi ikke blevet opgraderet til dette.

Jeg kan ikke udelukke, at vi rejser med Star Tour igen, og jeg kan absolut ikke udelukke, at vi tager til Taormina igen - næste gang kan vi dog nok klare det alene, når nu vi kender stedet, og måske kunne vi finde på at kombinere stedet med andre steder på Sicilien på en slags rundtur.

Der er dog en ting, de slet ikke kan finde ud af her nede, og det er at lave chokolade. Vi købte måske fire styks, som jeg ville have anmeldt på min chokolade blog, men da vi efter to forsøg erklærede, at de var nærmest uspiselige, så opgav vi.

søndag den 21. juli 2013

Himmelsk mad på den nye restaurant "Amass"

Restaurant: Amass
Hjemmeside: http://www.amassrestaurant.com

Sebastian og jeg er egentlig på kur for tiden, men torsdag aften siger han så; "der er bord på Amass til lørdag frokost - skal vi". Og jeg lod mig ret nemt overtale :)

Amass er en ny restaurant åbnet blot denne uge, og allerede er de stort set fuldt ud booket resten af denne måned og næste med - undtagen altså denne ene ledige tid, som han fandt. Vi tror, at det nok er pga. et afbud.

Vi hørte om stedet langt før de åbnede især fordi, at chef kokken Matthew Orlando er en tidligere køkkenchef på Noma. Og der har været meget skrevet om stedet i pressen allerede langt før de åbnede.

Restauranten ligger i en stor industrihal med langt til loftet, et rustikt udseende og store vinduer. Stedet er indrettet med sorte borde, nogle gode og behagelige stole, og alt bestik fandtes på bordet i en lille metalæske, hvorfra man selv tog, hvad man havde brug for. Stemningen og betjeningen var afslappet og uformelt, og gæsterne, der var der denne dag, var en meget blandet flok. Der var folk i fint tøj - endda en enkelt i jakkesæt - og det var 25 grader ude denne dag - stakkels mand, og så var der folk i shorts, t-shirts og kondisko. Og en del af gæsterne var desuden udenlandske.

Til frokosten har man valget mellem en 3-retters eller en 5-retters menu, der dog reelt består af mere, da der er ekstra retter inkluderet. Vi valgte de 5-retter.

Vi fik denne dag:
Ærter, sankthansurt og salturt.
Gæret fladbrød.
Rejer, foie gras og salte brødkrummer.


Ærteretten var det første, der kom på bordet og en meget passende bid at starte på - frisk og fyld af smag. 

Brødet kom direkte fra grillen ind på bordet, næsten så varmt at man ikke kunne tage fra det med det samme - men hvor smagte det dog skønt.

Sebastian var meget begejstret for reje retten, hvor han sammenlignede rejerne med de bedste søde sushi rejer, han har fået - og så en del af dem, hvor man i sushi typisk bare får en enkelt eller to - og så med en god smagfuld men mild foie gras til. 

Saltet makrel svøbt i let bittert grønt, stegt løg og vinaigrette.


Østershat, valnød og hibiscus.


Menuen vi blev præsenteret for, da vi kom, var ikke helt opdateret, og dette var sammen med reje retten en af de nye. Chef kokken kom ud og fortalte, at en ven havde fundet østershatte på Amager, og derfor denne ret. Svampene var bløde og smagfulde, og cremen på valnød var perfekt dertil. Det var en let udfordrende ret, hvor jeg i starten overvejede, om jeg overhovedet kunne lide den, men altså endte med at elske den. Den var en af mine favoritter til denne frokost kun overgået af hovedretten, som i snart skal høre om.

Dry-aged okse, syltet ramsløg og mayonnaise lavet på oksefedt.


Dette var en dejlig blød og let varm tatar med en cremet mayonnaise til, der altså var lavet på oksefedt. Den var rigtig god, og de relativ stærke syltede ramsløg var lige prikken over i'et.

Lammebryst og gulerod.


Hovedretten kom i to dele, og denne første del var altså min absolut favorit til denne frokost. Den bestod af to små stykker fed, saftig og supersprødt lammebryst med søde gulerødder og en næsten lakridsagtig urt, som jeg ikke husker navnet på. Det smagte himmelsk.

Lammetunge, ærter og urter.


Hindbær, is på søde majs, oregano og fløde.


Til maden fik vi en udmærket vinmenu, hvor de fleste glas blev serveret direkte fra store vinflasker - magnum eller måske større. Vinmenuen bestod af:

2012 Aligoté Dider Montchovet, Bourgogne, Frankrig
2011 Chardonnay "Pet'Nat" Pascal Potaire, Loire, Frankrig
2012 Winifred Gut Oggau, Burgendland, Østrig
2012 Simplicemente Rosso Cascina Degli Ulivi, Piedmonte, Italien.

Vinmenuen inkluderede ikke en dessertvin, men det gør mig egentlig ikke noget, da de sjældent er noget for mig. Sebastian købte dog et glas til og var fuld ud tilfreds. Og inden vinmenuen fik vi et glas Alice Beaufort - en rød mousserende vin.

Vi er meget begejstrede over Amass og vil glædelig vende tilbage. Mine eneste kritik punkter er nok akustikken i hallen - ikke fordi, at det var larmende, men jeg faktisk lidt svært ved at høre, hvad tjenerne sagde, hvorimod jeg nemt kunne høre Sebastian - sært. Og derudover ærgrer det mig, at stedet er så besværlig at komme til - det hænger selvfølgelig sammen med, at de har egen have og sådan, så der kommer jo også noget godt ud af deres pladsering.

Nu kan jeg naturligvis ikke udelukke, at det til dels er på grund af vores ellers relativ magre diet for tiden, at maden smagte så himmelsk denne dag, men det er helt klart ikke den eneste grund. De ved klart, hvad de gør her med smagfuld og præcis mad, hvor hver eneste ingrediens har sin plads i helhedsoplevelsen af retterne.