tirsdag den 30. oktober 2012

Søren K

Restaurant: Søren K
Hjemmeside: http://www.soerenk.dk

Søren K er endnu en af de restauranter, der i lang tid forgæves har stået på vores ønskeliste uden at blive valgt, men nu blev det altså endelig den, der blev valgt. Restauranten ligger i den sorte diamant med en god udsigt til vandet. Indretningen og betjeningen er afslappet og usnobbet uden duge på bordene osv.

Sebastian valgte aftenens 3-retters menu, og jeg valgte 3 retter fra deres a la carte menu.

Til forret fik jeg pocheret hønseæg serveret med blomkål, trøffelolie, parmesan og ventreche. Dette var en udmærket blanding af ingredienser, dog synes jeg, at retten kunne have været udført bedre - især syntes jeg, at retten blev serveret for kold. Den var kun let lun.

Og Sebastian fik svampe serveret med en skum på jordskok, kartofler og trøfler.


Til hovedret fik jeg svinekæber kogt i mjød serveret med gulerødder, blommer, blodpølse og sprødt ris. Denne ret var klar bedre end forretten. Normalt er jeg vandt til at få svinekæber, der er tilberedt længere og dermed er godt møre og smagfulde - Sebastian og jeg er stor tilhænger af denne type for møre svinekæber. Disse var dog stadig ret faste i konsistensen og gav derfor en helt anden oplevelse, som jeg også rigtig godt kunne lide.

Og Sebastian fik okse tyksteg med kål og beder.


Og til dessert fik jeg en lakrids panna cotta med en skum på hvid chokolade og tørrede og friske hindbær. Dette var klart aftenens bedste ret for mig. Jeg elskede blandingen af det friske fra bærene, det cremede fra panna cotta'en og kanten fra lakridsen.

Og Sebastian fik pocheret pære med hvid chokolademousse.


Søren K serverer gode solide retter, og at restauranten er en af de få der giver rabat med eatcard er blot en ekstra bonus. Vi vender måske tilbage en dag.

søndag den 14. oktober 2012

Interessante Restaurant Relæ og dens Michelin stjerne?

Restaurant: Relæ
Hjemmeside: http://restaurant-relae.dk/

Vi besøgte Relæ for første gang i 2010, og vi fandt maden interessant og god, men vendte alligevel ikke tilbage til stedet. Der er bare så mange andre fantastiske restauranter i København, som vi hellere ville besøge.

Derfor blev vi også godt overraskede, da stedet pludselig fik en Michelin stjerne. Vi begyndte at overveje, om stedet måske var blevet bedre, siden vi havde været der. Det måtte vi naturligvis finde ud af, og vi besøgte derfor stedet sent en lørdag aften, da vi havde hørt, at man ved anden seating ville kunne vælge at kombinere deres to menuer og dermed prøve alle deres retter.

Stedets indretning og stemning er uformel og hip. Støjniveauet er desværre meget højt, og jeg syntes til tider, at det var nærmest umuligt at føre en samtale over bordet. Derfor vil jeg ikke umiddelbart anbefale at komme i en større flok, men måske er det bare mig, der er ved at blive gammel og grå :), der var i hvert fald flere borde med en lidt større gruppe af kvinder.

Vores første ret var let tilberedt jomfruhummer, med fennikel tern, dild og dækket af bløde salatløg. Dette var en lækker og delikat ret med fokus på den rene smag af råvarerne.


Anden ret kom fra grøntsagsmenuen, og bestod af hokkaido (en japansk squash variant), der var saltet, frossen og så tøet op, der ændrer dens konsistens til denne mere sprøde udgave. Denne blev serveret med friske hasselnødder, granité på ristede hasselnødder og lidt havtornmos i bunden. Det var en interessant ret, igen med få men mere udfordrende ingredienser og usædvanlige tilberedninger end i den forrige ret.


Tredie ret var fælles for de to menuer. Den bestod af majroe, smør, kørvel og peberrod. Majroen havde en hel usædvanlig konsistens for en rodfrugt, hvor den med en blød men lidt sej konsistens næsten mindede om kød eller måske blæksprutte. Jeg fik desværre ikke fat i, hvordan den var lavet sådan, da lydniveauet gjorde det svært at høre, hvad tjeneren sagde. Retten var interessant og meget velsmagende, og var en af mine favoritter denne aften.


Og herefter fik vi så hovedretten fra den normale menu, der bestod af brisler, der var stegt på den ene side og måske blancheret på den anden, som gjorde, at hver stykke havde en sprød og en saftig side. Brislerne blev serveret med en saftig blomkål i små fine stykker og nogle få, det var større og mere faste i det. Dette var en rigtig god og velsammensat ret, men jeg mener måske ikke, at den egner sig til at være en større hovedret.


Og hovedretten fra grøntsagsmenuen bestod af dehydreret courgette, der havde fået en næsten cremet konsistens af at blive dehydreret, serveret med en salat på bitre blade. Dette var en udmærket ret, men igen ville den havde været bedre i en mindre portion.

Til denne ret fik vi en glas fra vinmenuen - gratis, da der var sket en lille forglemmelse hos tjenerne eller i køkkenet om, hvor lang vi var kommet i menuen. Glasset var en Nedjma 2010 fra Giltes, Azzoni, Ardèche, der var usædvanlig men udmærket til retten. Jeg syntes næsten, at den mindede mere om en øl end en vin, som nok er pga. at det er en naturvin, som alle glas i deres vinmenu. Resten af aftenen drak vi en flaske Regard no. 2 from Jean Pierre Robinot, der var endnu en naturvin uden tilsat svovl - faktisk består deres vinkort udelukkende af denne slags naturvine, der er lidt et ukendt verden for os.

Næste gang, vi besøger stedet, vil vi tage hver vores menu, og blot dele halvvejs. På den måde kommer vi udenom problemet med de store hovedretter. Derudover vil vi nok også tage deres vinmenu. Når det skal være naturvin, så vil vi nok hellere prøve lidt af hvert end at vælge vores egen flaske.


Og så kom vi til desserten, der viste sig at være aftenens bedste ret. Den bestod af en mousse på kantareller, tørrede kantareller, granité på æble og sprøde krummer - måske på rugbrød. Dette var en fantastisk dessert fuld af sødmefuld smag men samtidig med en hint af salt.


Vi havde en dejlig aften på Relæ. Maden er udfordrende, interessant, god og til tider fantastisk, og er klart blevet bedre end sidst, men stadigvæk så mener jeg ikke, at dette sted er en Michelin restaurant. De tør løbe nogle chancer og har deres helt egen stil, og det skal de have ros for, men det er slet ikke forfinet og delikat nok til, at jeg mener, at de fortjener deres stjerne.

Jeg tror dog stadig, at vi vender tilbage en dag, for der er ingen tvivl om, at de kan deres kram.

lørdag den 13. oktober 2012

Skøn mad på Alberto K

Restaurant: Alberto K
Hjemmeside: http://www.alberto-k.dk

Alberto K har stået på vores ønskeseddel i en evighed, men hver gang vi har skullet vælge en restaurant, har der været et andet sted, hvor vi syntes, at menuen lød bedre. Men nu blev det så endelig Alberto K, der blev valgt, hvor det kun var hovedretten i menuen, vi var skeptiske overfor, og det var kun fordi, at der var tale om kalv, som ikke normalt er en af vores favoritter. Men kalv er så in for tiden, at det alligevel er nærmest umuligt at undgå, og det kunne jo være, at de ville overraske os.

Og det gjorde! Men mere om det senere.

Vi valgte deres 7 retters-menu og valgte desuden selv en flaske vin dertil; en 2007 Clos Mogador fra Clos Mogador, der var en rigtig god rund og fyldig rødvin med masser af forskellige smagsnuancer men samtidig blød og velbalanceret.

Inden menuen fik vi en række snacks:
let tilberedt reje med strand urter
østers og pære med luftig peberrodsskum
luftig spinat skum med kyllingegelé og kaviar serveret i en æggeskal
røget vagtelæg med spiselig æggeskal lavet på spiselig lertype og smør
enebær røget pighvar og lardo
kugler lavet på skum af pighvarrogn dyppet i bacondrys

Alle snacks var lækre og originale med små sjove detaljer som en saks for at man selv kunne klippe pighvaren ud af enebærgrenene, den var røget i, en pincet til at spise rejen med og spiselig æggeskal.

Desuden fik vi to slags brød til menuen; en mørk med malt og en lys med minitoba. Og til brødet fik vi noget skønt smør; en hjemmelavet saltet smør og en rørt op med kærnemælk.


Som første ret i menuen fik vi makrel med hasselnødder og græskar, hvor hasselnødderne kom som friske i tynde skiver på toppen af fisken og i den cremede sovs, og græskaret kom som creme, skiver og som olie lavet af græskarkerner. Det var en udmærket ret, men vi syntes nok at fiskens smag blev lidt overdøvet af de andre ingredienser - især de friske hasselnødder.


Anden ret i menuen var en god stegt vesterhavstorsk med kål, tang, strandurter og en blanc de blanc sovs med løgrom. Dette viste sig at være en skøn og velsmagende blanding af ingredienser.


Og herefter fik vi jomfruhummer med jordskokker, brunet smør og spiselige blomster og urter. Dette var en fantastisk ret med en ret blomstrelig smag, og var aftenens første favorit for mig.


Fjerde ret var saltbagt selleri med selleri chips, morkler, kyllingehjerte, urter og en blød æggeblomme. Dette var en interessant ret, hvor sovsen, der var lavet på morkler smagte fantastisk - især når æggeblommen rente ud i den, men ellers var retten nok ikke så meget for mig.


Hovedretten kom i to serveringer af kalv.

Først fik vi en meget rare kalvemørbrad, der var dejlig saftig og mør. Kalven blev serveret med porer, kantareller, urter og en rigtig god sovs på svampe, enebær og ramsløgskapers. Som sagt er vi normalt ikke så glade for kalv, men denne næsten rå kalvemørbrad smagte simpelthen fantastisk sammen med tilbehøret, og retten blev hurtigt min nye favorit ret for denne aften.


Og anden servering var super møre kalvekæber serveret med en kraftig smagende svampecreme og dækket med et løg "læder", der blev brændt sprødt ved bordet. Kæberne var rigtig gode og var fylde af smag - især med svampecremen til.


Vi valgte ikke at få ost denne aften, da der ganske simpelt ikke var plads til det, og vi gik derfor direkte til aftenens to desserter efter hovedretten.

Første dessert bestod af en sorbet på gråsten æble serveret med karamel, timian og en sne lavet på kamille. Sneen blev lavet ved at frysetørre en kamillete ved bordet - endnu en sjov detalje. Dette var en dejlig frisk dessert, der samtidig også virkede som en slags ganefriske inden dessert nummer to.



Og sidste dessert var øllebrød med fløde serveret med sødskærm og mørke bær som sorbet, friske og blød marengs. Og selvom jeg var meget begejstret for hovedretten slog denne ret alligevel hovedretten, og dette blev altså aftenens bedste ret for mig. Jeg elskede blandingen af øllebrød sammen med fløden og de skønne bær.


Vi er ret begejstrede for Alberto K efter dette besøg, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Selvom der var et par retter, jeg var knap så begejstret for, så er det bare ikke tit, at jeg tre gange under en middag finder en ny ret som aftenens favorit. Og så skal de have stor ros for rent faktisk at kunne finde ud af at lave en god kalve ret - skønt.

lørdag den 6. oktober 2012

Uformel aftensmad i spisekøkkenet på Brdr. Price

Restaurant: Brdr. Price (spisekøkkenet)
Hjemmeside: http://rosenborggade.brdr-price.dk

Dette var anden gang, vi besøgte Brdr. Price. Sidste gang var i den mere formelle spisestue, hvor vi denne aften havde lyst til noget mindre formelt og derfor valgte spisekøkkenet.

Vi startede med at bestille to slags snacks; brødfritter med en brandademayo, der er lavet på mælkepocheret frisk torsk og hvidløg, og den anden snack var sprøde kyllingechips på kylling, tapioca og krydderier serveret med en svampecreme. Begge snacks var virkelig lækre og interessante. Jeg kunne især godt lide de supersprøde brødfritter med den skønne torskemayo, hvorimod Sebastian bedst kunne lide den anden.



Til dette fik vi et par drinks. Jeg fik en "planters punch" med mørk rom, citronsoft, granadine, angoustura, mineralvand og is, der var en let syrlig og frisk drink. Hvorimod Sebastian fik den mere tunge "Pangalactic Gargle Blaster" med bl.a. mørk rom og æggehvide.

Og herefter fik jeg pølser med sennep, ketchup og ristede løg samt en sideret af kartoffelmos til hovedret.

Og Sebastian fik noget dejligt mørt bankekød med kartoffelmos.


Vi havde en dejlig, uformel og kort aftensmåltid på Brdr. Price, og jeg kan absolut ikke udelukke, at vi gør det igen. Næste gang vil jeg dog nok vælge noget andet til hovedret. Det var en rigtig god kartoffel mos, og noget godt tilbehør, men pølserne kan jeg få ligesågode i en god gourmet slagter, så jeg kunne nok have lavet det næsten ligesågodt selv.