Hjemmeside: http://restaurant-relae.dk/
Vi besøgte Relæ for første gang i 2010, og vi fandt maden interessant og god, men vendte alligevel ikke tilbage til stedet. Der er bare så mange andre fantastiske restauranter i København, som vi hellere ville besøge.
Derfor blev vi også godt overraskede, da stedet pludselig fik en Michelin stjerne. Vi begyndte at overveje, om stedet måske var blevet bedre, siden vi havde været der. Det måtte vi naturligvis finde ud af, og vi besøgte derfor stedet sent en lørdag aften, da vi havde hørt, at man ved anden seating ville kunne vælge at kombinere deres to menuer og dermed prøve alle deres retter.
Stedets indretning og stemning er uformel og hip. Støjniveauet er desværre meget højt, og jeg syntes til tider, at det var nærmest umuligt at føre en samtale over bordet. Derfor vil jeg ikke umiddelbart anbefale at komme i en større flok, men måske er det bare mig, der er ved at blive gammel og grå :), der var i hvert fald flere borde med en lidt større gruppe af kvinder.
Vores første ret var let tilberedt jomfruhummer, med fennikel tern, dild og dækket af bløde salatløg. Dette var en lækker og delikat ret med fokus på den rene smag af råvarerne.
Anden ret kom fra grøntsagsmenuen, og bestod af hokkaido (en japansk squash variant), der var saltet, frossen og så tøet op, der ændrer dens konsistens til denne mere sprøde udgave. Denne blev serveret med friske hasselnødder, granité på ristede hasselnødder og lidt havtornmos i bunden. Det var en interessant ret, igen med få men mere udfordrende ingredienser og usædvanlige tilberedninger end i den forrige ret.
Tredie ret var fælles for de to menuer. Den bestod af majroe, smør, kørvel og peberrod. Majroen havde en hel usædvanlig konsistens for en rodfrugt, hvor den med en blød men lidt sej konsistens næsten mindede om kød eller måske blæksprutte. Jeg fik desværre ikke fat i, hvordan den var lavet sådan, da lydniveauet gjorde det svært at høre, hvad tjeneren sagde. Retten var interessant og meget velsmagende, og var en af mine favoritter denne aften.
Og herefter fik vi så hovedretten fra den normale menu, der bestod af brisler, der var stegt på den ene side og måske blancheret på den anden, som gjorde, at hver stykke havde en sprød og en saftig side. Brislerne blev serveret med en saftig blomkål i små fine stykker og nogle få, det var større og mere faste i det. Dette var en rigtig god og velsammensat ret, men jeg mener måske ikke, at den egner sig til at være en større hovedret.
Og hovedretten fra grøntsagsmenuen bestod af dehydreret courgette, der havde fået en næsten cremet konsistens af at blive dehydreret, serveret med en salat på bitre blade. Dette var en udmærket ret, men igen ville den havde været bedre i en mindre portion.
Til denne ret fik vi en glas fra vinmenuen - gratis, da der var sket en lille forglemmelse hos tjenerne eller i køkkenet om, hvor lang vi var kommet i menuen. Glasset var en Nedjma 2010 fra Giltes, Azzoni, Ardèche, der var usædvanlig men udmærket til retten. Jeg syntes næsten, at den mindede mere om en øl end en vin, som nok er pga. at det er en naturvin, som alle glas i deres vinmenu. Resten af aftenen drak vi en flaske Regard no. 2 from Jean Pierre Robinot, der var endnu en naturvin uden tilsat svovl - faktisk består deres vinkort udelukkende af denne slags naturvine, der er lidt et ukendt verden for os.
Næste gang, vi besøger stedet, vil vi tage hver vores menu, og blot dele halvvejs. På den måde kommer vi udenom problemet med de store hovedretter. Derudover vil vi nok også tage deres vinmenu. Når det skal være naturvin, så vil vi nok hellere prøve lidt af hvert end at vælge vores egen flaske.
Og så kom vi til desserten, der viste sig at være aftenens bedste ret. Den bestod af en mousse på kantareller, tørrede kantareller, granité på æble og sprøde krummer - måske på rugbrød. Dette var en fantastisk dessert fuld af sødmefuld smag men samtidig med en hint af salt.
Vi havde en dejlig aften på Relæ. Maden er udfordrende, interessant, god og til tider fantastisk, og er klart blevet bedre end sidst, men stadigvæk så mener jeg ikke, at dette sted er en Michelin restaurant. De tør løbe nogle chancer og har deres helt egen stil, og det skal de have ros for, men det er slet ikke forfinet og delikat nok til, at jeg mener, at de fortjener deres stjerne.
Jeg tror dog stadig, at vi vender tilbage en dag, for der er ingen tvivl om, at de kan deres kram.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar