*************************************
Restaurant: Launcester Place
Hjemmeside: http://www.launcestonplace-restaurant.co.uk/
Normalt når vi besøger en ny restaurant i London, så starter vi med at tage en billig frokost menu, og først hvis dette var godt, så prøver vi måske den dyrere tasting menu ved et nyt besøg. Men dette sted lød så fantastisk, at vi mente, at det ville være sikkert at tage en tasting menu allerede ved første besøg. Desværre viste det sig at være en fejltagelse. Vi fik en fantastisk ret, en god ret og resten var bare ok.
Den fantastiske ret var vagtel serveret med bl.a. majs. Den havde en fantastisk kraftfuld og velbalanceret smag.
Derudover fik vi nogle kammuslinger med trøffel, der også var gode, men resten af retterne var ikke helt i toppen i vores mening.
Vi kommer nok ikke tilbage til Launcester Place - ikke når der er så mange andre fantastiske steder at besøge i London.
*************************************
Restaurant: Chez Bruce
Hjemmeside: http://www.chezbruce.co.uk/
Chez Bruce er et klassisk a la carte sted, hvor man selv vælger sine typisk 2-3 retter.
Vi valgte hver 3 retter fra deres menukort.
Sebastian fik:
Tagliatelle med andreragout, kantareller og parmesan.
Kylling med gnocchi, svampe og trøffel.
Créme Brulée.
Og jeg fik:
Indiske "fishcakes".
Rype med majs, cremet spelt, bacon og rødkål.
Stracciatella isdessert.
Min favoritret var min hovedret, der havde en skøn smag af vildt og sødme fra majsen. Teksturerne i retten var også i top, hvor det var en god blanding af cremede, bløde, faste og sprøde fornemmelser. Det er en ret, jeg glædeligt ville spise igen.
Maden på Chez Bruce var udmærket - men lidt hit og miss som for andre lignende a la carte steder såsom Social familien. Min bedste ret var Rypen, og jeg tror, at Sebastian var heldig med alle hans valg. Jeg kan ikke udelukke, at vi vender tilbage til Chez Bruce engang, men er samtidig lang fra sikker på det.
*************************************
Restaurant: Petrus
Hjemmeside: http://www.gordonramsay.com/petrus/
Hvor vi blev skuffet over Launcester Place, som vi havde ventet meget af, blev vi overraskende nok henrykte over Petrus, som vi ellers ikke havde ventet meget af.
Vi ville egentlig have haft en billigere frokost menu, men som så ofte med os, så endte vi i stedet med den større tasting menu med tilhørende vinmenu. Jeg vil ikke gå gennem vinene, men de var rigtig gode, og så elsker jeg en restaurant, der er fræk nok til at starte med en rødvin i en vinmenu - jeg tror faktisk aldrig, at det er sket før.
Jeg har nedenfor tyvstjålet beskrivelsen fra menuen til mine kommentarer.
Sautéed foie gras with fresh figs, mead and bees pollen.
Det er ved at blive svært at finde steder, der serverer foie gras - især i den stegte udgave, så det var rigtig godt at få igen. Retten var delikat og smagfuld med en god blanding af den fede smag fra foie gras'en og den frugtige og søde smag fra figen og honning.
Roasted scallops with new season sweetcorn and crispy chicken wings.
Kammuslingerne var klart en af mine favorit retter til denne frokost. De smagte skønne sammen med det cremede majs og sprøde kyllingeskind.
Fillet of Cornish brill with cuttlefish and cep bolognese.
Endnu en favorit ret. Selvom jeg egentlig ikke syntes, at retten ser ud af så meget, så var der rigtig pow på smagen her.
Dingley Dell pork belly with caramelised Braeburn apples, young fennel and anise jus.
Dette var nok frokostens mindst interessante ret for os. Jeg tror bare, at jeg foretrækker en mindre forfinet griseret.
Chocolate sphere - milk ice cream and honeycomb.
Denne dessert var virkelig flot, da den kom ind på bordet - en perfekt hul kugle af mørk chokolade, og dette er så resultatet efter, at der er hældt varm chokolade ud over retten - knap så nydelig, men hold da kæft, hvor smagte det lækkert. Intens mørk chokolade med honning og en skøn mælkeis i midten til at bryde den intense chokolade smag.
Vi havde en skøn frokost på Petrus, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Og gerne allerede til næste år.
*************************************
BallyTurk
Foruden at spise på de allerede omtalte steder, fik vi handlet en masse, og så så vi et enkelt skuespil, vi havde købt billetter til hjemmefra. Stykket hed BallyTurk, og havde Cillian Murphy i en af sine to hovedroller. Det er meget svært at beskrive dette stykke - det er et stykke, jeg er glad for at have set, men samtidig aldrig ville ønske at se igen, og undervejs i stykket følte jeg mig til tider så pint af stykket, at jeg havde lyst til at gå og bare ventede på, at det skulle slutte. Men samtidig var det fascinerende på en lidt bizar og forvirrende måde.
Stykket handlede om to mænd, der levede alene i et rum uden døre eller vinduer eller nogen kontakt til den omgivende verden, undtagen at de til tider kunne høre stemmer gennem væggen, der tilsyneladende ikke kunne høre dem eller bare valgte at overhøre dem.
Fordi de havde levet det meste af deres liv helt alene indeni dette rum, var de jo blevet godt sære, og det meste af tiden fløj de frem og tilbage på scenen og opførte sig rent sindsyge i en sær selvopfunden verden.
Men som stykket skred frem, begyndte jeg at blive nysgerrig; er det rent faktisk en mening med dette her. Gennem deres samtaler får man at vide, at de er blevet bragt til dette sted af en mand, og at de har været meget unge på det tidspunkt. Cillian Murphys karakter (den yngre mand af de to) bliver f.eks. meget forskrækket over en mystisk flyvende og summende ting, der pludselig dukker op - hvad er det nu, det er, har han ikke set eller hørt om sådan nogle før - han kan ikke helt huske det. Det er selvfølgelig en flue, der har fundet vej ind til dem, og man må have været meget og længe isoleret for slet ikke at kunne huske, hvad en simpel flue er.
Da den stygge mand senere dukker op fra en væg, der åbner sig, tager deres liv sig en ny drejning. En af dem skal komme med ham for at dø. Den ældste vil naturligvis ofre sig men den unge, der så længe har drømt om og ønsket sig livet udenfor deres lille verden, overtaler ham til at lade ham gå istedet. Han vil så gerne forlade deres verden, at han er villig til at dø bare for nogle få skridt i den ydre verden.
Min opfattelse af stykket er, at de var blevet kidnappet som børn, og bragt til dette sted som et sygt eksperiment af en ond og syg hjerne. Jeg har senere søgt på nettet om andre holdning for det bliver virkelig aldrig klart for os, hvad der sker, og ideerne er mange; alt fra bare en sindsyg mands tanker til en mand i koma, der drømmer - nå ja og min opfattelse, er der så også andre, der har.
Stykket var fuld af sær og pinagtig opførsel, og jeg vil aldrig ønske at se den igen, og vil heller ikke anbefale den til andre. Jeg kan nemt forestille mig, at andre vil kunne føle sig mere pint. Og da vi kom ud fra stykket, mindede Sebastian mig også om en koncert, han havde taget mig med til, hvor jeg virkelig blev sat på prøve og mest havde lyst til at "hænge" mig selv. Og Sebastian sagde, at nu er vi lige, så han har helt klart følt sig mere pint. Men alligevel er jeg glad for at have set stykket, og egentlig har jeg aldrig fundet et stykke så fascinerende før, at jeg har følt, at jeg bare måtte skrive min oplevelse ned.
*************************************
Og nu skal vi snart til London igen :)