søndag den 2. november 2008

Madklubben

Restaurant: Madklubben http://www.madklubben.info/ Madklubben er endnu et af de steder med konceptet; godt mad for billige penge. Dette betyder også at gennemsnitsalderen for gæsterne er relativ lav. Dette er et sted, hvor selv studerende har råd til at spise engang imellem. 3 retter for 200 kr. er absolut rimeligt. Stedet er moderne indrettet med lav ung musik i højtalerne sikkert til ære for deres unge gæster. Jeg kan nemt se hvor de har deres navn fra for her hersker klart en klub stemning. Men de prøver ikke for meget og det gør, at selv en ikke helt så ung gæst som mig, ikke føler sig uden for. Min forret var deres udgave af en brændende kærlighed, som bestod af stegte kammuslinger, syltede perleløg, purløg, små bacontern og en tyk hvid skum, jeg ikke er sikker på, hvad var. Denne ret var virkelig lækker og aftenens absolutte højdepunkt. Sebastian fik en rørt oksetatar med æbler og friske enebær. Til hovedret fik jeg en stegt oksefilet med bagte pastinakker, svampepuré og en hindbær/eddikesovs. En udmærket ret. Sebastian fik en braiseret kalve tykkam med en puré af brændt selleri samt nogle gulerødder og løg.
Inden desserten delte vi en portion ost som var ok men måske ikke de 75 kr. værd, når man tænker på hvor billigt alt det andet var.
Og til sidst fik vi begge samme dessert, som var syltede blommer med vanilje perler og oldemors is til. En udmærket dessert.
Vi havde en hyggelig aften for billige penge. Maden var god og i et tilfælde, den brændende kærlighed, fantastisk. Jeg besøger gerne stedet igen.

mandag den 27. oktober 2008

Maze (London)

Restaurant: Maze
Hjemmeside: http://www.gordonramsay.com/maze

Jeg ville ønske at jeg kunne skrive en lang og detaljeret review over Maze. Desværre er alle mine billeder i så dårlig stand at i må nøjes med mine ord; Maze var fantastisk. Klart den bedste restaurant jeg har besøgt i London og den kommer ind på en god anden plads (undskyld Herman, i er nu kun nummer tre), lige efter Noma, over mine favorit restauranter.

Stedet er lyst og moderne indrettet, lidt som en labyrint uden at de har gjort det for besværligt for sig selv og sine gæster.

Vi valgte deres tasting menu, som virker lidt som en a la carte menu på den måde, at man har en menu over ca. 10 af hver af kategorierne; startere, hovedretter og desserter. Og så sammensætter man sin helt egen tasting menu. Dette betyder at man kan sammensætte sin tasting menu helt efter ens egen smag og lyster og det virkede virkelig godt.

Jeg vil ikke gå gennem alle retterne. Det er lidt kedeligt uden billeder, men jeg vil lige fremhæve to af retterne, der var specielt gode og som jeg klart kan anbefale. De var i menuen beskrevet som; ” Pressed marinated foie gras, Lincolnshire smoked eel, baked potato foam and dill” og ” Assiette of sandwiches, ‘BLT’ and croque monsieur”. Disse var begge helt fantastiske; BLT’en blev serveret i et glas og med en lille oste sandwich til. En virkelig interessant fortolkning af en engelsk klassiker. Og fois gras’en med røget ål var en interessant og fantastisk smagfuld sammensætning.

Vi valgte at drikke drinks til maden. Maze har en udmærket drinks kort og vi synes at det er hyggelig at få drinks til maden engang imellem. Sammensætningen af det gode mad, selv at kunne sammensætte sin tasting menu, at kunne få drinks til maden og at der ikke blev begået en eneste fejl under hele middagen er, hvad gør Maze så fantastisk i mine øjne.

Vi have en god og hyggelig aften på Maze og det bliver bestemt ikke sidste gang vi besøger stedet.

Foliage (London)

Restaurant: Foliage
Hjemmeside: http://www.mandarinoriental.com/london/dining/foliage/

Foliage er en af vores favorit restauranter i London og et sted vi besøger næsten altid, når vi er på besøg i London. Maden er fantastisk og deres frokost menu giver en muligheden for en gourmet oplevelse ud over det sædvanlige og til rimelige penge.

En af de bedste forretter, jeg har fået, fik jeg en af de første gange jeg besøgte dette sted og denne gang fik jeg en ret der mindede meget om den; en slags varm salat med bacon, svampe, løg, en kraftig sovs (måske rødvins) og et blødkogt æg. Det smagte skønt.

Min anden ret var kalvebrissel (sweetbread) med moreller, glaserede forårsløg, en cremet kartoffelmos, saltede peanuts og en kraftig reduceret sovs. Brissel har en meget speciel smag og konsistens og er noget man enten hader eller lærer at elske, og jeg elsker det nu, men kun når det er professionelt tilberedt. Og Foliage er et af de få steder, jeg kan bestille det, og vide at jeg vil få en god oplevelse ud af retten.Sebastian fik som sin anden ret tun tatar med vasabi is.
Min sidste forret var gnocchi i en cremet sovs af moskusgræskar (butternut squash) med svampe, sprødstegte løgringe og oste flager på toppen. En dejlig cremet og smagfuld ret. Og oste flagerne og det sprøde løg på toppen gav retten det perfekte pift.
Som hovedret fik jeg fiske tempura. En lys fisk med tang om sig og let friture stegt og med en let cremet skum til. Simpelt og lækkert. Dog ikke så godt som de andre retter.
Til dessert fik jeg en vanilje panna cotta med jordbær sorbet, en cremet mousse og hyldeblomst skum. Det smagte skønt og blev flot serveret i et glas.
Sebastian fik en “Calvados soufflé” med en parfait af grøn æble.
Vi havde en dejlig frokost på Foliage som altid. Og vi besøger stedet næste gang igen; Foliage er et must-do når vi besøger London.

L’atelier de Joel Robuchon (London)

Restaurant: L’atelier de Joel Robuchon
Hjemmeside: http://www.joel-robuchon.com/

Vi besøgte L’atelier de Joel Robuchon en aften, hvor vi tog deres tasting menu. Restauranten er relativ ny, men samme chef har en del michelin stjerner på hans restauranter andre steder i verdenen. Vi følte os derfor ret sikre på at dette nok skulle blive en god aften. Stedet er indrettet nyt og hipt i sort og rød. Man kan enten sidde ved et bord eller på barstole rundt om køkkenet. Vi sad på barstole som var en udmærket ting at prøve.

Det er desværre ret mørkt i restauranten og jeg har derfor ikke fået taget særlig gode billeder. Jeg har derfor valgt kun at vedlægge nogle billeder og også kun at omtale de retter i kan se på disse billeder.

Efter et par retter fik vi denne fantastiske ret; æg ”cocotte” med en let creme af vilde svampe på toppen. Virkelig en lækker ret og det ser godt ud serveret i et glas.
Herefter fik vi en stegt fois gras med en citrus gratin i bunden. Dette er klart den bedste stegte fois gras jeg har fået. Det fede fois gras smagte fantastisk sammen med den syrlige og sprøde citrus gratin.
Vi fik herefter en kammusling stegt i dens skal og med en havtang smør. Denne ret sagde mig ikke så meget. Jeg synes at smørret gjorde at det smagte for meget af fisk.

Til hovedret fik Sebastian fasan med fois gras fyld og en lækker cremet kartoffel mos. En udmærket ret. Joel Robuchon er kendt for hans cremede kartoffel mos.
Og jeg fik en ”Le Burger” af bøf og fois gras og lidt pomfritter til. En lækker og simpel ret. Tjeneren ville gerne vide, hvad jeg bedst kunne lide, og mente bestemt at det måtte blive denne ret. Og det er dog også tæt på, men den stegte fois gras var nu bedre.
Vi havde en dejlig aften, hvor meget var helt fantastisk og andet lidt faldt til jorden. Bl.a. var der et mixup med vores desserter, så jeg fik predessert og Sebastian fik dessert. De fik dog hurtigt rettet denne fejl og vi fik begge hvad vi skulle have. Derudover følte vi os lidt malplaceret i restauranten. Det var som om de prøver lidt for meget på at være hip. Tjeneren gik f.eks. meget op i at Christina Aguilera skulle komme senere om aftenen, hvad jeg var egentlig ret ligeglad med.
Jeg tror dog alligevel at jeg gerne vil prøve stedet igen, da nogle af retterne var ret fantastiske og opfindsomme.

The Capital (London)

Restaurant: The Capital
Hjemmeside: http://www.capitalhotel.co.uk/restaurantbar.html

Dette var vores første besøg hos The Capital. Stedet har to michelin restauranter og ligger i et lille hotel med samme navn som restauranten. Stedet er hyggelig og lyst indrettet. Vi var der til frokost, hvor vi tog en frokost tasting menu.

Første ret var en burger bøf lavet af fugl i en velouté. Simpelt og overraskende lækker.
Vi fik herefter en fransk sushi ret, med laks og vasabi. Retten var udmærket men jeg synes ikke at sushi hører til i det franske køkken.
Næste ret var stegte kammuslinger i en velouté af majs, der både havde hele majs og poppede majs i sig. Dette var en virkelig lækker ret. Kammuslingerne var tilpas stegte og blandingen af majs og popcorn gav veloutéen en interessant og lækker smag.
Sidste forret var en havbras med fennikel, oliven og tomater. Jeg har set denne sammensætning af ingredienser før og det lader til altid at være en god sammensætning. Og denne ret var ingen undtagelser.
Vi fik til hovedret et velstegt stykke kød med små fine pomfritter, samt lidt tyk sovs og en appelsin creme. En udmærket ret.
Inden desserten fik vi en portion tiramisu i et glas, som Sebastian måtte spise to af, da jeg ikke spiser noget med Kaffe i.
Desserten var frisk æble, æble is og vanilje is. Frisk og lækker. En dejlig afrunding når man egentlig er for mæt til dessert.
Vi havde et dejligt besøg på The Capital, men jeg må nok indrømme at vi nok ikke kommer der igen. Der er bare så mange andre steder i London vi gerne vil besøge igen og steder vi gerne vil besøge for første gang.

London mad oplevelser

London er et fantastisk sted at spise ude i. Der er nogle ting der bare skal til, når man er på besøg i London.

En kugle af min favorit is; ”strawberry cheesecake” fra Haagen Dazs butikken på Leicester Square.

En omgang ”English Breakfast” er heller ikke så dårlig. Jeg kan anbefale ”The Wolseley” (http://www.thewolseley.com/).
Asiatisk mad i Soho. Vi fik god og hurtig indisk mad på ”Imli”, som serverer indisk mad i små tapas portioner, så man kan smage mere. Og så fik vi kinesisk mad på ”Joy King Lau Restaurant”. Jeg fik her malaysiske stegte nudler, som var næsten ligeså gode som dem jeg fik i Malaysien og så fik vi en portion stegt and i strimler med en sovs, som vi selv skulle pakke ind i nogle pandekager og spise. Det smagte fantastisk.

Og en god portion fish and chips er en absolut must; Jeg kan anbefale “The Golden Hind” og/eller ”North Sea Fish Restaurant”. ”The Golden Hind” har den bedste fisk i min mening men det andet sted har de bedste chips og tilbehør og er også den hyggeligste sted og er knap så travl et sted som ”The Golden Hind” (Billedet er fra ”North Sea Fish Restaurant”). Jeg besøger gerne begge steder igen.

Og så er der alle de fine steder. Mere om dem senere.

tirsdag den 16. september 2008

HERMAN

Restaurant: Herman
Hjemmeside: http://www.nimb.dk/

Ny gourmet restaurant i København og så endda eget af de samme folk som eger Løgismose; selvfølgelig måtte vi prøve det!

Stedet fik en fantastisk review af politikken (http://ibyen.dk/restauranter/kokkehuer-dyrt/article519007.ece), hvilket resulterede i en ventetid på godt to måneder. Så vi var godt spændte.

Restauranten er lys og åben i to planer. De fleste borde er nederst med udkig til tivoli men vi havde bord øverst med frit udsyn ind i køkkenet. Det passede mig fint at kunne holde øje med hvad alle de travle kokke lavede:)

Vi startede med lidt lun flæskesvær, der blev serveret rygende i en glaskrukke.
Derefter fik vi hver en østers serveret i sin skal. Udmærket at prøve og klart bedre end andre østers og muslinger jeg har prøvet. Og så alligevel ikke noget for mig.
Og så fik vi fire små snacks; en fois gras kugle med krummer af brunkage, en kartoffel chip med agurk og kaviar, en finsk kage og til sidst en rugbrøds chip med dip. En lækker og lovende start på aftenen.
Første ret på menuen var en bisque af jordskokker med små stykker af røget ål og grønne æbler serveret med en gammeldags æbleskive. En dejlig og smagfuld bisque, selvom jeg ikke helt synes at æbleskiven passede hertil.
Anden ret var en vesterhavspighvar med brændte løg, brøndkarse, lardo og kartoffel sabyonne, som er en dejlig blød kartoffelmos med æg i. En udmærket fisk som Herman meget passende kalder for brændende kærlighed.
Tredje ret var en stegt fois gras med svesker, kakao, en blommegrød og en skive sødt på toppen. En lækker og velstegt fois gras.
Hovedretten var ung due med lidt svampe; karl johan, bøgehatte, kantareller samt lidt stuvede svampe og noget let krydret brødkrummer til at dyppe i. Vi fik på dette tidspunkt at vide fra tjeneren at det var vigtigt at få lidt af alt med i biddene. En udmærket hovedret og interessant sammensætning.
Inden desserten fik vi en lækker oste-tallerken med godt tilbehør.
Desserten var en ymerfromage med mørke bær, estragon, brun farin, lakrids og fennikel. Lækkert.
Og til sidst efter alt det andet var der et klassisk sønderjysk kagebord med kage, kage og atter kage, som de selv skriver i menuen. Desværre er man på dette tidspunkt ret mæt og det er derfor svært at nyde en sådan overdåd.
Alt i alt en dejlig aften med fantastisk mad. Eneste dårlige oplevelse var at de ikke kunne finde vores reservering. Vi fik heldigvis alligevel et bord men jeg kunne ikke lade være med at græmme mig lidt over hvad de mon måtte tænke om os. Og da jeg senere fandt bekræftelsen i min mail havde jeg lidt lyst til at sende den til dem, som for at sige; se selv vi havde en reservation, det ER altså jer der havde begået en fejl. Alligevel kommer Herman ind på en flot andenplads over mine favorit restauranter i København og det bliver bestemt ikke sidste gang at vi spiser der.
Hmm, jeg har lige tjekket deres online reservation, og d. 17. januar er første ledige lørdag aften. Så vær i god tid hvis i vil spise der en lørdag aften. Det er dog nemmere på andre dage og til frokost.


mandag den 1. september 2008

PAVA - godt italiensk i ungarn

Restaurant: PAVA (Budapest)
Pris: 2219 kr. for to personer
Hjemmeside: http://www.fourseasons.com/budapest/dining.html

Vi var i Budapest på ferie i sommeren 2008. Og fik der mulighed for at smage på det ungarske køkken, som ikke var det bedste. Goulash suppen, de laver, er god men der er en grænse for hvor mange gange man kan spise den samme suppe. Vi blev derfor også enig om at prøve en italiensk restaurant, der havde ret gode anmeldelser. Restauranten hed PAVA og lå i luksus hotellet four seasons.

Vi valgte tasting menuen med tilhørende vinmenu.

Første ret var en lille friteret risotto kugle med lidt tomat sovs til. En udmærket start på middagen, sikkert inspireret af den suppli man får i Italien dog uden osten i midten.
Anden ret var lidt af en overraskelse; to store chili stegte rejer i en kold suppe af melon (cantalope) . Meget usædvanligt og interessant. Frisk og krydret på samme tid.
Tredje ret var en frisk burrata ost ovenpå en tomat salat. Frisk, simpelt og lækkert.
Fjerde ret var en svamperisotto med en lille skive letrøget and på toppen. Denne risotto var så fantastisk smagfuld at vi spurgte tjeneren om hvordan den var lavet. Det mente hun ikke at kokken ville ud med, men da vi var færdig med vores middag kom kokken alligevel ud til vores bord. Vi sagde hvor meget vi havde nydt retten og spurgte til hvordan han havde fået så meget smag ud af svampen (portobello). Han var meget venlig og charmerende og gav os tips, der har sat os i stand til at lave en risotto så god som hans. Så mange tak til Roberto Cannata.
Inden hovedretten fik vi et glas med udskårne citrusfrugter ovenpå en sorbet af grape. En frisk overgang fra forretterne til hovedretten.
Hovedretten var havtaske med pancetta om ovenpå smørstegte grøntsager.
Desserten var en peach melba. Jeg elsker fersken og har derfor ofte fået denne ret, men den peach melba vi fik denne aften var tusinde gange bedre end alle andre jeg har fået. Den var simpelthen fantastisk.

Alt i alt en god aften. Maden var god og til tiden fantastisk. Bedre end på visse af de Michelin restauranter vi har besøgt i Rom.
Og som en afslutning på en dejlig aften går vi ud af restauranten netop som et fyrværkeri starter over floden. Hvor romantisk perfekt en aften.

søndag den 24. august 2008

Lækkert Thai på Kiin Kiin

Restaurant: Kiin Kiin
Pris: 1525 for en person
Hjemmeside: http://www.kiin.dk/


Jeg har længe villet prøve Kiin Kiin. Jeg elsker asiatisk mad og specielt Thai mad, så tanken om en gourmet michelin stjernet restaurant var meget lokkende.
Jeg besøgte restauranten med en veninde fra arbejdet, da Sebastian ikke helt har min forkærlighed for Thai mad. Besøget føltes meget personligt og intimt. Man sidder først et stykke tid i en lounge, hvor man for snacks og lidt at drikke. Vi valgte et glas champagne. Og mens man så sidder her kommer Henrik, en af ejerne af stedet, og byder velkommen. Tager en lille snak; har man været her før og hvor har man ellers været osv. Det var hyggeligt at han hilste på personligt. Det kunne jeg ikke have klaret, at skulle være til stede hver aften for at hilse på sine gæster. Jeg ville have fundet det stressende men Henrik var meget afslappet. Godt for ham.

Snacks’ene kom af to omgange. Først fik vi tre kolde snacks; soyristede cashewnødder, limesaltede lotuschips og nogle andre chips, jeg ikke er sikker på hvad var. Cashewnødderne var der mange af og de var gode men disse lotuschips var helt fantastiske; de var søde og salte på samme tid som gav en god kontrast i smagen. Dem vil jeg gerne have flere af.


Derefter fik vi flere snacks; et kyllingespyd med en grov satay dyp, krydrede thai fiskefrikadeller med en sød sovs (måske blomme), grillede kammuslinger med dyp og risnudler med en dyp, som vi tror var lavet af vasabi men uden at være stærk.
Herefter kommer man op i restauranten og menuen starter.

Første ret er en Kiin (Tom Yam Talay) suppe baseret på skaldyr og krondild. Dette var en stærk og syrlig suppe uden fyld og som man drikker direkte af skålen. Den bedste Tom Yam jeg har fået.

Derefter fik vi to retter i en flettet kurv; på låget ligger et sprødt stykke kyllingeskind med en creme af grøn karry, i skålen er der dim sum med kylling siger menuen, selvom det smagte mere af laks og som tilbehør lidt sød soja i en skål.
Næste to retter; en jomfruhummer med en sne af ingefær og lidt havtang samt en is af grøn karry. Det var en lækker rå jomfruhummer med et velvalgt tilbehør og isen af grøn karry var aftenens højdepunkt. Den smagte fantastisk. Den var stærk men samtidig meget blød og afrundet i smagen.
Og for sidste gang får vi to forretter af en gang; Kantareller med en galangal og koriander kokos suppe samt en salat af brøndkarse, orkide blade, citrongræs, lime og chili ovenpå en sprødstegt multe. Begge retterne var lækre; kantarel retten var mild og cremet og salaten var stærk og frisk.


Hovedretten var langtidsstegt gris i 5 spice med bok choy og luksus forårsrulle. Mørt og smagfuldt.Vi fik fire desserter i alt af to omgange.

Først; kold vanilje med passions frugt i et vinglas samt fire små faste citrus sorbeter i en mandarin sovs. Citrus retten var frisk og vanilje med passion var fantastisk.

Så; blød kokos kage med mørk rom og en banan is på toppen samt en flamberet ananas med blød kokos marengs og sorbet.
Alt i alt en god og hyggelig aften med masser af mad og vin. En ny favorit restaurant. Tror faktisk at den kommer ind på en god anden plads efter Noma over de bedste restauranter jeg har besøgt i København.

Så nu skal jeg bare have overtalt Sebastian til at prøve stedet:)