Hjemmeside: http://www.titrinned.dk
Vi har i årevis snakket om at ville besøge denne restaurant sammen med min far og stedmor, som bor i Jylland. Og nu fik vi os endelig taget sammen. Restauranten ligger i en kælder i Fredericia med et simpelt, upoleret og samtidig flot indretning.
Betjeningen er præcis og samtidig til tider meget Jysk - afslappet og med accent. På et tidspunkt snakkede vi om denne observation, og næste servering, vi fik, blev beskrevet med en ret stærk accent, som vi ikke kunne lade være med at more os lidt over. Jeg ved ikke, om han måske har hørt min kommentar og derfor har overdrevet for sjov, eller om dette var hans rigtige accent. Og begge dele er egentlig helt fint med mig.
Vi valgte deres 5-retters menu uden vinmenu. I deres menu ser man kun en pris for 5-retter med vinmenu, men spørger man, kan man godt få menuen uden vinmenuen, og så koster den 750 kr. istedet for de 1250 kr.
I stedet for vinmenuen valgte vi to flasker vin selv. Først en flaske hvid, en 2006 Riesling "Clos Häuserer" fra Zind Humbrecht, Wintzenheim. Og derefter fik vi en flaske rød, en 2003 Flor de Pingus fra Peter Sisseck, som i øvrigt var et rigtigt godt køb, da flasken i denne årgang kostede ca. det samme, som det vil koste at købe den i butikkerne i dag. Begge vine var rigtig gode. Den hvide var kraftig med en god sødme, dog knap så kraftig som andre Zind Humbrechts kan være, og dette passede mig fint, da jeg ofte finder denne producent lidt for overvældende. Det er Sebastians favorit producent, så jeg syntes, at han skulle have lov til at smage den. Flor de Pingus var en fantastisk rødvin med masser af tobak og træ smag men samtidig blød og lækker.
Inden menuen fik vi et hav af snacks, der alle skulle spises med pincetten, der hold vores serviet sammen, da vi ankom - en sjov detalje at bruge en pincet på sådan vis.
Vi fik først en servering, der mest af alt lignede et akvarium - uden vandet naturligvis, og i denne var der chips lavet af bl.a. tang, blåmusling og fiskeskind samt et østersblad, og alt sammen kunne dyppes i en østerscreme, der lå i bundet af akvariet. Dette var en god fisket og sjov appetizer, der dog var lidt besværlig at spise, da det var svært at komme ned til østerscremen for at dyppe.
Næst fik vi en servering med en kold blåmusling, en kartoffel chip med rogn på toppen samt en slags krokette på kartoffel og fisk.
Og til sidst en rimet laks med en gelé på kammusling.
Karin, min stedmor, fik en lidt anden variant af snacks, da hun er allergisk over for blåmusling. Hun fik bl.a. en løgring.
Og herefter startede menuen, hvortil vi fik serveret noget fantastisk brød. Der var tre meget forskellige varianter, hvor vi hver havde vores favorit.
Første ret i menuen var en tynd skive af syltet havtaske med kamille perler, kugler af grønne æbler, agurk og croutoner. Dette var en god let og kold anretning at starte på, men skal jeg være ærlig, manglede jeg lidt kant i retten - måske bare lidt salt kunne have gjort det.
Næste ret var nye kartofler som bouillonkogte og chips serveret med en bouillon på kylling og kryderurter samt frisk persille, løvstikke og troldhede krondild. Desuden var der en forkullet persillestilk, der skulle virke som peber i retten. Dette var en ret med noget mere smag end den forrige. Det er ikke den bedste kartoffel ret, jeg har fået, men det var stadig en rigtig god ret i en stil, vi sætter pris på.
Tredie ret var stegt sandart serveret med stegt pære og blomkål som sprødstegt, blade og puré samt en god kraftig sovs, jeg desværre ikke fik noteret ned. Dette var en skøn fisk med et perfekt udvalg af tilbehør, og var på dette tidspunkt aftenens bedste ret for mig. Jeg vil sige, at retten var mere unik end de andre, hvor jeg har fået bedre udgaver af de andre, var denne ret mere sin egen, som jeg aldrig har fået den før.
Hovedretten var kalv serveret med ristet løg, persille, hestebønner, grønne bønner og en sovs/marmelade på tomat og BBQ. Kalven var dejlig mør, og jeg kunne godt lide udvalget af ingredienser dertil, omend jeg ville endnu engang helst have undværet persillen. Det var en god ret, men kalv bliver nok aldrig en favorit hos os - desværre er kalv meget in på gourmet stederne for tiden.
Inden desserten fik vi en lille ganefrisker, som bestod af en mælkebøttesorbet, der var lidt for sød til min smag, men de andre var glade nok for den.
Og overraskende nok var aftenens favorit for mig: desserten.
Den bestod af syrlige og søde hindbær som sovs, hele og marengs serveret med anis, lakrids, rødbede, kørvel og sprød kage, jeg først mistog for kokos. Retten var slet og ret fantastisk med en god balanceret dog udfordrende blandingen af smage, hvor lakridsen var prikken over i'et.
Vi havde en dejlig middag på restaurant "Ti trin ned", som jeg er glad for endelig at have fået prøvet. Jeg kan ikke udelukke, at vi vil vende tilbage. Den er absolut et besøg værd, men da vi ikke kommer til Jylland så tit, vil vi nok hellere prøve noget andet næste gang. Til næste sommer håber vi på at få besøgt Henne kirkeby kro, så vi kan få mulighed for at få mad fra Paul Cunningham igen. Det glæder vi os meget til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar