Fantastisk mad på La Degustation (Prag)

Restaurant: La Degustation

Hjemmeside: http://www.ladegustation.cz/en/

Dette var vores andet besøg på La Degustation, og vi var så imponerede sidst, at vi tog til Prag denne gang primær for at besøge restauranten igen. Og siden sidst har restauranten fået en michelin stjerne, så det er altså ikke bare os der er imponerede.

Vi valgte deres lange 11 retters menu. Ved sidste besøg fik man foruden retterne selv en lille ske med noget lækkert på mellem retterne. Jeg kan huske, at jeg fandt dette for en sjov og smagfuld indslag. Alligevel var jeg glad for, at de har droppet denne idé og nu serverer alle snacksene før menuen istedet. Det andet var sjovt, men dette gav os mere rum og tid til at nyde retterne og sunde os lidt mellem retterne.

Vi fik snacks af fire omgange;

Først et lille stykke chokolade med chili.

Så en tallerken med kyllingeskind med levermousse på toppen, der var dejlig sprød og havde en kraftig lever smag og et stegt løg med skinke og luftig ost. Denne var meget anderledes end forventet, da løg normalt er syltede, når man får dem sådan, men denne havde en frisk og let smag fremfor den vante syrlige smag.

Så fik vi en lille "trøffel" med en kraftig duft og smag af trøffel. Og til sidst en lille sprød kiks med et godt krydret okse tatar i midten.

Og herefter startede menuen så, hvor vi lagde ud med karpe serveret med porre eddike, birkes og frossen tykmælk eller måske kærnemælk. Dette var en lille let og frisk anretning med en god brug af birkes, som jeg ellers normalt ikke er så glad for.

Til denne ret fik vi en let bitter musserende vin; Sekt Matthias, Proqin.

Næste ret var russisk kaviar med Prag skinke, kartoffelkrummer og en luftig masse af æg og cremefraiche. Denne ret var slet og ret fantastisk med en dejlig blanding af forskellige smage og teksturer.

Til denne ret fik vi et glas 2010 Riesling fra Pichler-Krutzler, der var dejlig frisk og syrlig i smagen.

Til næste ret fik vi et glas Cuvée Family Reserve 2004 fra Springer, der var en kraftig lagret vin, med masser af træ smag.

Og retten var en æg fra perlehøne serveret med blomkål, svampe og en sovs på trøffel og svampe. Dette var en dejlig blød og delikat ret, hvor især smagen af den bløde æggeblomme sammen med svampen var god. Æggehviden kunne vi måske have undværet.

Da tjeneren ville præsentere næste ret, startede han med at sige "next dish, well it's not a dish it's a stone", da retten, som i kan se, blev serveret på en brosten. Et sjovt og passende indslag, da rigtig mange af Prag's gader og fortorv netop er lavet af brosten. Retten var jomfruhummer stegt på panden med en slags korn (amaranth), der popper på panden, og serveret med en creme på østers. Jomfruhummeren blev serveret varm og var dejlig blød, saftig og røget i smagen. Og man skulle spise den med fingerne, hvorfor vi også fik serveret en klud til at tørre fingrene i bagefter.

Til denne ret fik vi et glas hjemmelavet lemonade.

Femte ret var en malle (catfish) svøbt i kål og serveret med en vinsovs lavet på en Moravian musserende vin. Til denne ret fik vi et syrligt glas 2010 Hibernal fra Kraus, og det alt sammen resulterede i en skøn ret med få men kompletterende smage. Især var blandingen af en fed fisk og kålen en rigtig god match.

Næste ret var frysetørret og revet foie gras serveret med fersken, pistacienødder og en gelé på grapejuice. Retten minder os om en ret, vi engang fik på restaurant MR, da den stadig fandtes, men den var bedre. Jeg tror, at det at foie grasen var revet fremfor forstøvet, som den var på MR gjorde forskellen, eller også har vores smag bare ændret sig. Samtidig tror jeg, at det salte fra pistacienødderne gjorde noget godt ved retten. Alt i alt en god let ret med en skøn fedme.

Syvente ret var en let tilberedt saftig kylling med blomkål samt en variation på majs og radisser, heriblandt nogle gode karameliseret majs.

Til denne ret fik vi et glas 2010 Ryzlink vlasský fra Mikrosvin.

Til næste ret fik vi aftenens første rødvin. En Barbaresco Martinenga 2006 fra Marchesi di Gresy. Dette var en interessant lagret rødvin med en tobaksagtig smag og en saltet kant - usædvanlig og god.

Og retten var due med græskar, rødbeder, smeltet chokolade og lokus sovs. Kødet var dejlig rare med en god vildt smag, og det var sjov at prøve chokolade i sådan en salt ret - på samme tid ved jeg ikke rigtig, om retten måske havde været bedre uden denne twist.

Næste ret var en af stedets signatur retter, hvoraf vi fik en mindre variant sidste gang. Retten bestod af noget super mørt oksetunge serveret med gule ærter, forårsløg og en sød klistret sovs på bl.a. sennepsfrø. Dette var en skøn ret, og er sammen med kaviar retten og næste ret en af aftenens bedste retter.

Til denne ret fik vi et glas 2006 Rouci fra Stapleton & Springer.

Og aftenens sidste salte ret var tyndskåret wague bøf, med aubergine, ponzu sovs og tapioka. Kødet var kun stegt på undersiden, og det japansk inspirerede tilbehør gjorde den til en fantastisk ret. Og vinen; en 2008 Meursault-Blagny 1er Cru fra Langoureau var en god røget og syrlig match til retten.

Retten var desuden aftenens eneste ret, der faldt udenfor deres normale regi, som en tjekkisk/fransk køkken - måske har kokken været ude og rejse for nyligt og blevet inspireret. Typisk når man får så stilfast en menu og pludselig får noget, der falder ved siden af, så misser det, men her var det bare en let og smagfuld afslutning på det salte køkken.

Inden desserten fik vi et stykke gennemsigtig sugerør med en vandmelon og lime gelé i midten. Det var svært at få den ud af sugerøret, og jeg gav næsten op i min sugning, inden den endelig kom - en sjov lille pre dessert i en køkken, der ellers er mere alvorlig og koncentreret.

Efter de første 10 salte retter kunne man vælge enten mellem en dessert eller en osteret. Vi tog en af hver og delte halvvejs.

Osteretten var en tjekkisk ost kaldet olomoucké tvaruzky, der kom let smeltet i en lille glas og blev serveret med en glas hvedeøl kaldet Matuska.

Og desserten var en chokoladesorbet med hindbær og mynte serveret med en hindbærsodavand.

Både ost og dessert var let og elegant, og vi kan rigtig godt lide, at der i en 11 retters menu kun er en enkel lille let ret, der ikke er fra det salte køkken, som vi klart foretrækker.

Vi er stadig imponerede over La Degustation og mener stadig, at den er en rejse værd. Vi kan især godt lide den tjekkiske inspiration, der gør retterne til noget usædvanlig, som man bare ikke finder andetsteds.

Vi kommer tilbage om et par år :)