mandag den 25. februar 2013

Geist - et hurtigt kig

Restaurant: Geist
Hjemmeside: http://restaurantgeist.dk/

Vi spiste på Geist sidste søndag, efter at vi havde været ude og se Cirque du Soleil, som i øvrigt var en udmærket oplevelse.

Jeg fik denne aften:
Bagte jordskokker med kondenseret kærnemælk
Blæksprutter med forårsløg og blomsterkarse
Artiskokker med svinebryst og sort trøffel
Øllebrød med flødeskum
Og Sebastian fik:
Spinat let stuvet med salturt og piment
Vesterhavspighvar med fennikel ravioli på ost
Kalvekæber med dampede morkler
Luft i luft i luft tiramisu

Mine bagte jordskokker var varme og bløde og havde en skøn kraftig smag. Blæksprutterne smagte fantastisk med de let brændte forårsløg. Grisen var som altid himmelsk. Da jeg spiste blæksprutterne, tænkte jeg ellers, at det ville være en ny favorit ret på stedet, men da jeg så fik grisen derefter, var den alligevel stadig bedre. Øllebrøden viste sig at være helt anderledes end sidst, da den nu bestod af en stor makron med øllebrød og fløde i midten - det var sjovt at prøve, men jeg foretrækker den, som jeg fik første gang vi besøgte Geist.

Blæksprutteretten - mums.

Sebastians spinat var udmærket. Han var lidt skuffet over pighvar retten, da raviolien smagte anderledes og ikke så godt som sidst, og fisken var måske også stegt anderledes. Kalvekæberne var også udmærket, men var naturligvis ikke nær så god som min svin. Og tiramisuen var en af de bedre tiramisuer, han har fået.

Næste gang vi besøger stedet, skal Sebastian have lov til at få den skønne svinebryst, og jeg må prøve noget nyt.

2 kommentarer:

Søren sagde ...

Hej :-)

Rigtig fin blog :-)

Har du en mail, hvor man kan kontakte dig? :-)

/Søren
FriendFood

Bitten sagde ...

Hej Søren,

Jeg har kontaktet dig med min mail adresse via. FriendFoods kontakt funktion.

/Bitten