The Ledbury (London)

Restaurant: The Ledbury
Hjemmeside: http://www.theledbury.com/

Dette var vores andet besøg på The Ledbury. Vi var allerede imponeret over restauranten på første besøg og har siden da hørt så mange gode ting om restauranten, at vi bare måtte prøve stedet igen.

Som snacks fik vi først en ingefærskiks med fois gras creme på toppen.

Og derefter laks med curd, koriander og brøndkarse gele. Dette var en dejlig lille starter med en skøn smag, hvor især korianderen satte prikken over i'et.

Til snacksene inden menuen fik vi et glas engelsk mousserende vin "Nyetimber" fra West Sussex. Den var dejlig frisk og syrlig i smagen.

Og herefter startede menuen.

Vi fik først en ceviche (kold fiskesalat) af kammusling med tang, kålrabi og frossen peberrod. Det var en frisk og let ret, og vi fandt det begge interessant med rå kammusling fremfor de stegte kammuslinger vi normalt får.

Til kammuslingen fik vi et glas 2010 chenin blanc "Cederberg" fra Sydafrika. Dette var en dejlig frugtig vin, som var en god match til retten - især til peberroden. Sebastian mener, at dette er en vin man kan drikke en hel flaske af. Jeg er måske ikke helt enig.

Anden ret var sprød kylling vinge med ærter og fyldte moreller i en cremet men stadig nogenlunde let sovs. Dette var en meget smagfuld ret med en god kontrast mellem de frisk smagende ærter og den mere tunge og kraftige smag af kyllingen og morellerne.

Til kyllingen fik vi et glas 2006 "Le Soula" fra Gerard Gauby et Associés i Catalonien, Spanien. Dette var et glas med en god duft og en smag af fad, nødder og nougat.

Der var en ret fra tasting menuen, som vi allerede havde fået ved sidste tasting på Ledbury. De var dog mere end villige til at erstatte denne med en ret fra deres ala carte menu. Tjeneren foreslog en snegle ret, som vi sagde ja til. Dette var dejlig snegleret med interessante smage og teksturer. Selv Sebastian kunne lide retten, og han spiser normalt ikke snegle.

Til sneglene fik vi et glas fra en magnum flaske; "Le Grand Blanc" fra Henri Milan i Provence, Frankrig. Denne bestod af en blend af forskellige druer heribland Granache blanc. Det var en virkelig god og usædvanlig vin, men nok ikke en man kan drikke en hel flaske af.

Herefter fik vi en fiskeret; grillet pighvar med vild hvidløg, vilde svampe og gnocchi. Dette var en sindsyg lækker ret - aftenens bedste. Måske en af de bedste retter vi nogensinde har fået. Den eneste ret, vi kan komme i tanke om, der måske kunne slå den, er en kartoffel ret fra Geranium. Fisken var perfekt stegt med en dejlig stegeskorpe og tilbehøret var helt perfekt dertil.

Til fisken fik vi et glas 2008 A. A. Badenhurst fra Syd Afrika. Dette var endnu en blandings vin med bl.a. Syrah, Chenin Blanc og mindst 2 andre. Den var blød og cremet i smagen.

Til hovedret fik vi dådyr med rødbeder, marv, sprød kartoffel og en kraftig sovs. Dådyret kom både som stykke og pølse og begge smagte skønt med det kraftig smagende tilbehør til. Dette er klart den bedste dådyr ret, som vi har fået. Vi er normalt ikke så glade for dådyr, men denne var helt fantastisk. Kartoffel "tingen" var også helt fantastisk sprød og velsmagende. Lidt som en mini, sprød og meget tæt pakket hasselbagte kartofler.

Til dyret fik vi et glas 2004 "Tilenus", Mencia Crianza fra Bodegas Estefania, Bierso Spanien.

Og det var så omkring dette tidspunkt, at vi begyndte at diskutere; "Er The Ledbury virkelig bedre end både Geranium og Noma?" og vores enige svar er ja. Det er ikke overraskende, at The Ledbury er rykket ind på en 34. plads på top 50 restaurant listen uden i forvejen at være på listen. Stedet er simpelthen fantastisk.

Inden desserten tilvalgte vi noget ost fra ostebordet. Sebastian fik en omgang stærke oste, og jeg valgte nogle lidt mildere, hvor jeg især godt kunne lide en Cantal ost jeg fik. Sebastian føler nok, at han fik lidt for meget af det stærke, og ville hellere have varieret det noget mere.

Pre desserten var et lille glas Panna Cotta med jordbær, der smagte virkelig lækker.

Til dessert fik vi en chokolade kage med en mælke puré og en malt is, som jeg klart mener havde kaffe i sig også. Jeg er ikke så meget for kaffe, så jeg efterlod det meste af isen. Resten var ok, men ikke så god som det, vi havde fået tidligere på aftenen. Det er dog ret typisk os at sige sådan. Vi er klart mere til det salte køkken end det søde.

Til desserten fik vi et glas sherry; en Pedro Ximenez, Cardinal Cisneros fra Sanchez Romate.

Og lidt petit fours til at slutte af med.

Der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage til The Ledbury, og nu hvor vi ved at de er villige til at bytte nogle retter ud, så behøver vi ikke at vente til menuen er helt ny igen. Det er dog nemmere for køkkenet, at gæsterne ikke har for mange specielle ønsker, så vi venter nok lidt tid endnu.