Restaurant: Murano
Hjemmeside: http://www.schoolofhartnett.co.uk/
På Murano kan man få en tasting menu, men stedet har også et ret stort a la carte kort, hvorfra man kan vælge 3-4 retter. Vi valgte 3 retter i første omgang; to forretter og en hovedret og derefter valgte vi dessert som den 4. ret.
Inden menuen fik vi først nogle riskugler med trøffel, som var rigtig lækre, samt nogle meget kraftig smagende parmesan flager.
Og lidt udskæringer af italiensk pølse og skinke.
Til første ret fik Sebastian en minestrone med blandede grøntsager, pesto og parmesan. Den var udmærket, men måske ikke noget man bør bestille et sådant sted, hvor man bare gerne vil imponeres.
Til denne ret fik han et glas Campo del Soglia, der var udmærket men ikke noget særligt.
Og jeg fik en ret med svampe, artiskokker, asparges og et spejlæg. Det smagte udmærket, men blev desværre ret hurtig kold.
Til denne ret fik jeg et glas 2009, Montesecondo, rosso de Toscana fra Silvio Messana i Italien, som viste sig at være en dejlig mild, behagelig og lækker rødvin.
Til anden ret fik Sebastian pappardelle med lamme ragout, citron zest, oliven og mynte. Han kalder denne ret for god men igen måske for simpelt et valg på en michelin restaurant. Den var i virkeligheden mere en ret for mig.
Til denne ret fik han et glas 2007 Fonterenza fra Lupo di Fonterenza. Dette var en blød, mild og behagelig rødvin.
Og jeg fik brisler med fennikel, melon, krydret brødkrummer, skalotteløgs puré og noget grønt, som jeg er en anelse usikker på hvad var. Dette er nogle af de bedste brisler, jeg nogensinde har fået. De var smagfulde men knap så fede i smagen som normalt, og tilbehøret gav den en mere frisk smag end normalt. Så alt i alt en meget usædvanlig brissel ret, der virkelig imponerede mig.
Til denne ret fik jeg et glas 2008 Les Candeliers fra Domaine Seguela i Frankrig. Dette var aftenens mest komplekse vin for mig. En blanding af Carignan 60 %, Syrah 20 % og 20 % Grenache. Vinen havde toner af bær og vanilla og smagte himmelsk.
Til hovedret fik Sebastian en bøf med marv, moreller og en fondue på hvide løg.
Til hovedretten fik Sebastian et glas 2003 L' Esprit de Font Claude fra Alain Chabanon.
Og jeg fik kulmule med stegt fois gras, en vinaigrette på hvide bønner, en puré på hvide løg, persille og røgede gulerødder. Dette var en rigtig god og usædvanlig fiskeret med mange forskellige smage; det magre fisk, den fede fois gras og de røgede gulerødder.
Til hovedretten fik jeg et glas 2007 Ca Moréi fra Fay i Italien. Dette var en udmærket vin, dog bedst drukket sammen med maden, hvor de tidligere, jeg fik, også var gode i sig selv.
Som pre dessert fik vi et lille udvalg af en slags sorbet kugler med forskellige smage. De smagte udmærket, men var svære at håndtere.
Til dessert fik Sebastian mango med lime, hvid chokolade og litchi granita. Dette var en god dessert, siger han; "bedre end Apsleys dessert".
Sebastian fik et glas 2008 Wehlener Sonnenuhr Auslese fra Joh. Jos. Prüm. Han siger, at den var ok, men at han foretrækker en mere fyldig dessert vin.
Og jeg fik vanilje panna cotta med blodappelsin som gele, sorbet og friske skiver. Dette var en skøn panna cotta. Simpel, men samtidig gjort til lidt mere end bare en panna cotta.
Og til sidst fik vi lidt petit fours.
Stemningen på Murano er afslappet og præcis. Man bliver kræset omkring, men på en meget let og til tider underholdende måde. Vi havde f.eks. en længere samtale med vintjeneren, der for nyligt har besøgt Danmark med besøg på både Noma og Herman, og en anden tjener, der f.eks. skulle sørge for at fjerne krummer fra bordene jokede med, at vi fratog ham hans arbejde, når nu vi ikke krummede mere.
Vi havde en dejlig aften på Murano. Jeg tror dog, at jeg var heldigere i mine valgt af retter end Sebastian. Jeg vil gerne vende tilbage til Murano, men Sebastian vil kun, hvis de får en mere interessant tasting menu. Jeg ville have det fint med endnu en omgang af deres ala carte.
Dette er første gang, vi besøger italienske michelin steder i London, og jeg synes at både Murano og Apsleys klarede sig rigtig godt. Det er svært at sige, hvilken er bedst. Maden var god begge steder for mig, men Sebastian kan klart bedst lide den på Apsleys. Han kunne også bedre lide stemningen og vinen på Apsleys end Murano. Jeg fandt dog musikken lidt irriterende på Apsleys og kan ligesågodt lide stemningen på Murano. Men jeg må nok give ham ret i det med vinen. Hvis man skal vælge kun en af disse steder, kommer det nok mest an på, hvor Italiensk det skal være; hvis man har lyst til rigtig italiensk skal man vælge Murano, men må det gerne være et mere fusion køkken med Italienske indflydelser, så er Apsleys et bedre valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar