Den nye Aoc

Restaurant: Aoc
Hjemmeside: http://www.restaurantaoc.dk

Jeg besøgte den "nye AOC" en onsdag aften sammen med min veninde Katrine. For ikke så lang tid siden skete der en "mindre" rotation af flere af Københavns bedste chef kokke, hvor chef kokken fra Alberto K, Søren Selin, flyttede ind på AOC, og AOC chef kokken endte på D'Angleterre. Dette skete lige efter, at jeg havde erklæret min "kærlighed" for Selins mad, så jeg var jo lidt bekymret for, om han nu også ville tage sin madstil med sig til AOC, eller om han ville ændre sin stil til bedre at passe ind det nye sted eller bare for at prøve nyt. Heldigvis viste det sig, at jeg ikke havde behøvet at bekymre mig :)

Snacksene var denne aften:

rå reje med urter og dip.

knivmusling som tatar og sne med peberrodskum.

lette øllebrød stave med muslingestøv.

krabbegelé med syrnet kærnemælk.

nye kartofler fyldt med æggeblomme.

hønsegelé med syltede kartofler og spinat skum.

kalvetatar med rødbedegelé.

tørrede kalve sticks.

Hvoraf mine favoritter klart var dem med de nye kartofler. De var dog alle gode, men helheds "snack-oplevelsen" var nok bedre, da Sebastian og jeg fik dem på Alberto K. Måske fordi at en af de mest originale snacks fra dengang nu er blevet forfremmet til at være en ret i sig selv - mere om dette senere.

Til snacksene fik vi to glas musserende vin, da vi udtrykte for tjeneren, at vi ikke helt vidste, hvilken af de to vi gerne ville have. Prisen var den samme, og da de alligevel fylder op undervejs, så var det jo nemt for og sødt af tjeneren at foreslå dette. Jeg ville ikke selv have tænkt på denne mulighed. Lad mig starte med den sidste. Dette var en dansk musserende vin kaldet Don's fra Skærsøgård vin. Dette var en meget simpel, let og klassisk musserende vin, hvorimod, den første vi fik, var en uovertruffen oplevelse. Dette var en "En Tirage" årgang 1992 fra Russian River, og det var nok en af de mest interessante og smagfulde musserende vin, jeg har fået. Den var tør men ikke syrlig, og så have den masser af smag og frugt noter.

Vi valgte aftenens 7-retters menu men tilvalgte ost, og fik også en ekstra gratis ret af køkkenet samt en ekstra bid i køkkenet, så vi følte os godt mætte og forkælede efter denne aften.

Første ret i menuen var stenbiderrogn med agurk, rygeost og estragon. Jeg har gang på gang skrevet på min blog "Stenbiderrogn bliver aldrig min favorit men denne ...", og endnu engang må jeg sige det samme, så måske er jeg ved at ændre mening med denne delikate rogn - jeg ved det ikke helt. Under alle omstændigheder var dette en delikat ret, hvor rognen var sat sammen med de helt rigtige ingredienser, og dermed gav et godt resultat. Til denne ret fik vi en 2011 Sauvignon Blanc, Lake Wanaka fra Rippon Winery, Central Otago, New Zealand. Dette var en god og fyldig vin med masser af smag, men jeg tænker dog, at den måske var for kraftig til retten. Dvs. jeg syntes faktisk, at retten klædte vinen rigtig godt, men bare ikke at vinen klædte retten.

Anden ret var røding med østers, rædikke & østersfløde med dildolie, og til retten fik vi en 1997 Clos Windsbuhl, Chardonnay fra Domaine Zind-Humbrecht, Alsace, Frankrig.

Og herefter fik vi torsk med glaskål & sikrom i en smøremulsion Og til denne ret fik vi en 2008 Riesling Smaragd Steinriegl fra Weingut Prager, Wachau, Austria.

Det var disse to fiskeretter, der var mine favoritter denne aften. Begge var elegante og smagfulde.

Vi fik herefter endnu en fiskeret, som var en lidt større portion af noget, som Sebastian og jeg fik som en snack på Alberto K. Retten bestod af pighvar & spæk rullet ind i enebærbusk, som man selv skulle klippe op og pille fisken fri fra. Oplevelsen var lidt som sidst, men det er nok sjovest første gang, man prøver det, og så syntes jeg måske, at retten bedre egner sig til at være en mindre snack. Dette var i øvrigt den ekstra ret, vi fik gratis fra køkkenet, og retten er automatisk en del af den større menu.

Fjerde ret var selleri med trøffel & sprødt kyllingeskind, og hertil fik vi en fantastisk glas rødvin; en 2011 Pinot Noir, Bannockburn, Felton Road Winery, Central Otago, New Zealand.

Til hovedret fik vi et godt rosastegt stykke lammeryg med gule beder, røget marv & skovløg. Dette var en skøn og smagfuld ret, omend den ikke slår den fantastiske kalv, vi fik på Alberto K.

Til lammen fik vi en 2007 Hermitage, Marquise de la Tourette fra Delas, Cotes du Rhone, Frankrig, der var en udmærket vin, men samtidig ikke nær så god, som den vi fik til selleri retten.

Inden desserten delte vi et udmærket udvalg af Unika oste.

Vi fik to desserter denne aften. Først fik vi grønne jordbær med citron verbena & havesyre, og derefter en med brændt karamel med hasselnøddeis, og hvor retten var dækket af et lag let brændt "læder" lavet på jordskok. Jeg fik desværre ikke et billede af første dessert.

Og til de to desserter fik vi først en 2010 Straw Wine fra Rustenberg Vineyards, Stellenbosch, Syd Afrika og derefter en Fine Old Muscat fra Buller Wines, Rutherglen, Victoria, Syd Australien.

Til kaffen eller i mit tilfælde teen fik vi nogle bitre chokolade stængler og to mini tiramisuer. Begge dele var rigtig godt lavet og passede godt til teen. Jeg kan dog ikke lide kaffe, og Katrine fik derfor det meste af min tiramisu.

Vi var også så heldige at få et kik ud i køkkenet sidst på aftenen, hvor vi så hvor alt det skønne mad bliver lavet, og der blev også lavet en lille ekstra bid til os - en sorbet på tyttebær. Vi var dog begge så mætte på dette tidspunkt, at jeg måtte opgive at spise det hele af min.

Jeg er glad for at se, at Selin har beholdt sit madstil fra Alberto K. Selvom jeg nok mener, at besøget på Alberto K imponerede lige en tak mere, så er der ingen tvivl om, at dette er skøn mad, og at jeg gladeligt vender tilbage - så kan Sebastian også få lov at prøve stedet af i den nye men alligevel kendte stil.

Aziza (San Francisco)

Restaurant: Aziza
Hjemmeside: http://www.aziza-sf.com/

Aziza var en "long shot"; en marokkansk michelin restaurant. Vi vidste, at det ikke kunne være helt dårligt, når nu den havde en stjerne, men på samme tid var det svært at forvente sig noget stort af en marokkansk restaurant - vi tænkte blot hjemmefra, at vi måske trængte til at prøve noget helt anderledes. Og det kom vi så sandelig også til. Indretningen var afslappet med en klar afrikansk inspiration, som selvfølgelig også var passende for et sådant sted. Betjeningen var uformel men samtidig præcis og uden mangler.

Vi havde egentlig tænkt os at vælge ala carte, så vi ikke risikerede at sidde for længe med sært mad, men Sebastian mente, at det ville være for svært at vælge noget selv, så vi endte alligevel med at vælge tasting menuen.

Menuen bestod af:

Riskiks, gulerod, youghurt og kartoffel

Krabbe, uni, citron, kokos og kumquat

Kartoffel, ørredrogn, æble og urter

Blæksprutte, cikorie, syltet citron og merguez (marokkansk pølse)

Æg, parmesan, charmoula (marokkansk marmelade)

Sort torsk, svampe, hvide bønner og piquillo peber

"Basteeya" med andeconfit, grape, mandler, porre og brøndkarse (Basteeya var nærmest en slags forårsrulle)

Vagtel, reje, asparges, fennikel, løg og charmoula

Lammeskulder, kardon, pistacie, hvidløg

Creme af passionsfrugt og ingefær, hvid chokolade og kokos

Chokolade mousse og is med pink peberkorn

Granola (til at tage med hjem til morgenmaden næste dag)

Retterne mindede overhovedet ikke om noget, vi har prøvet før - det var simple ingredienser og tilberedninger, men med en helt unikt tvist, som jeg går ud fra kommer fra det marokkanske køkken, selvom jeg tvivler på, at der er mange i Marokko, der spiser præcis sådanne retter.

Som sagt, vi havde ikke ventet os meget af stedet, og dette betød blot, at vi blev endnu mere overvældet, af at få den ene efter den anden af unikke og meget velsmagende retter. Vores favoritter var klart kartoffel og rogn retten samt torskeretten, men retterne var generelt alle gode, og der er ingen tvivl om, at dette sted fortjener sin stjerne.

Skulle jeg en dag vende tilbage til San Francisco, vender jeg også gladelig tilbage hertil.

Nam Nam

Restaurant: Nam Nam
Hjemmeside: http://restaurantnamnam.dk

Dette var vores første besøg på Nam Nam, der serverer mad, som man finder den i Singapores gadekøkkener. Vi bestilte deres "Makan Kaki Besar" menu, der bestod af 8 serveringer fra deres menukort.

Retterne var denne aften:

Snack udvalg: (1 servering)

Kikærte fritter med løg, spinat, grøn chili og friske krydderier.

Cashewnødder krydret med friske karryblade, chili, spidskommen og havsalt.

Rejechips.
Sprød stegte Gnetum Gnenom frø.

Fisk og skaldyr: (4 serveringer)
Singapore chili krabber.
Rulle med fyld af krabbe, rejer og urter.
Aromatisk skaldyrs suppe med kylling og kokos.
Kammusling ceviche med mango, fennikel, chili, rødløg, sesam, koriander og lime.

Roti prata: (1 servering)
Flying Cheese: "pandekage" fyldt med ost, spinat, koriander og grøn chili.

Hovedret: (1 servering - 2 slags)
BBQ gris med pickles og okra.
Five spice and serveret med kål.

Dessert: (1 servering)
Kokos is serveret med ananas sorbet og braseret ananas.

Vores favoritter var desserten, kammuslingerne og "Flying Cheese", der var en interessant pandekage lignende ting med tynde og sprøde lag dej med et godt smagfuldt fyld. Vi havde en god aften, men skal jeg være helt ærligt, så havde jeg forventet mig mere af stedet. Jeg kan dog ikke udelukke, at vi vender tilbage til en mindre middag engang. Denne menu var alt for stor.

Benu (San Francisco)

Restaurant: Benu
Hjemmeside: http://www.benusf.com/

Vi valgte at besøge Benu i San Francisco, da de havde en asiatisk inspireret tasting menu, som er noget, vi ikke så tit får mulighed for at få. Stedet har desuden en michelin stjerne, og heldigvis viste det sig denne aften at være velfortjent. Vi havde dagen inden fået et meget skuffende måltid på Garry Danko. Dette hører i mere om senere.

Stedet er sparsomt indrettet i en meget minimal og ren stil, og betjeningen er perfekt uden at være for meget.

Vi valgte stedets tasting menu, og menuen bestod af 15 forskellige retter, hvoraf mange blot bestod af en enkelt eller to bid. Dette var også en af de mest typiske klager over stedet, når man læser på Tripadvisor og Zagat, at folk betalte dyre domme og måtte gå sultne hjem. Personligt kunne jeg godt lide størrelsen på retterne - når man er foodies, som vi er, er det rart ikke at blive overfyldt, hver gang man er ude, da man jo også gerne vil have plads til at prøve mange andre steder. Det med prisen må jeg dog give dem ret i. Dette var godt mad med nogle fantastiske øjeblikke, men 180 $ er mange penge for den mængde mad - især når man sammenligner med et sted som Aziza, hvor vi gik lige så glade hjem, og kun betalte det halve. Det var så også en meget usædvanlig oplevelse. Også denne hører i mere om senere :)

Nå men nu tilbage til Benu og maden derfra. Menuen bestod denne aften af:

0. Chips på tang og boghvede.

1. Tusind år gammel vagtelæg med en let cremet kartoffelskum og styrke fra ingefær.

2. Østers, gris og en stærk og syrlig kimchi. Vi tror måske, at det var skallen om retten, der var lavet af gris, da vi ellers ikke kunne mærke gris i retten.

3. Kartoffel salat med karameliseret ansjoser. Dette var en virkelig smuk ret. Den smagte også godt, omend dette var første gang, hvor jeg tænkte, at lidt mere salt ville have gjort den bedre endnu.

4. "Feuille de brick" med fyld af ål serveret med en solid creme fraiche med lime. Dette var min første favorit, hvor retten var skøn med en mild smag af ålen.

5. Havtaske lever med æble, daikon, sort sesam og brioche. Dette var en interessant ret, hvor leveren næsten smagte som foie gras men samtidig også af fisk, som det jo var. Men hvor var den tallerken da irriterende.

6. Kylling "velvet" bolle med stærk blomsterlig suppe på sort mos, tørret kammusling og krysantemum.

7. Indbagt reje med asparagus, ærter, valnød og mousselini på rejerogn. Dette var en skøn og interessant kombination af ingredienser.

8. Blækspruttechip med skønne og stærke japanske krydderier. Dette var en fantastisk og godt sammensat chip, og det var den første ret, hvor vi begge var enige om, at dette var det bedste, vi havde fået indtil da.

9. Dim Sum "Hummer coral xiao long bao" fyld med hummersuppe og hummerkød. Dette var endnu en fantastisk ret, og Sebastians nye favorit.

10. Dampet bars med chips af sprødt skind, forårsløg og vild grønkål.

11. Stegt vagtel serveret med byg, sort trompetsvampe, radisser, "mountain jam" og peber. Jeg er ikke fan af byg serveret på denne måde, men alligevel var det rart med en mere kødlig ret. Vi fik både et stykke brystkød og et lille lår - begge var dejligt møre og saftige. Det var et virkeligt godt stegt stykke fugl.

12. "Hovedretten" var okse braseret i pære juice serveret med en intens og tyk sovs med en dejligt brændt smag lavet på forkullet forårsløg og eddike. Kødet var let rosa men samtidig super mør, og den tykke, næsten BBQagtig sovs, var fantastisk dertil. Dette var aftenens favorit for mig.

13. "Hajfinnesuppe" lavet på jinhua skinke og krabbekød med en tyk trøffel creme i bunden. Krabbekødet var dejlig saftig, og den usædvanlige match med trøffel var interessant. Det var en skøn ret men igen manglede der salt.

14. Sorbet på honning med jasmin og honningecreme.

15. Mælkechokolade og mousse med sprød banan og cognac karamel. Dette var en overraskende god blanding af banan og chokolade - det er ellers ikke altid, at jeg kan lide de to sammen.

Til alt det lækre mad fik vi en udmærket rødvin; en 2010 Pisoni, Estate, Santa Lucia Highlands.

Vi havde en skøn aften på Benu. Det var virkelig godt og interessant mad. Menuen var nok lidt for dyr, men alligevel kan jeg ikke udelukke, at vi ville vælge at betale prisen igen, skulle vi komme tilbage til Benu.

Michael Mina (San Francisco)

Restaurant: Michael Mina
Hjemmeside: http://michaelmina.net/

Vi havde bestilt bord til frokost på Michael Mina i San Francisco, som er en restaurant Sebastian før har besøgt med held.

Jeg kunne godt lide indretningen af stedet med rustikke skurrede vægge med flotte jordfarver. På en måde var indretningen minimalisktisk med flotte træborde uden duge, og samtidig var stolene betrukket med noget flot og pyntende betræk. På væggene hang der store spejle, og i potterne var der store grønne planter.

Vi startede med at bestille nogle udmærket drinks og drak ellers kun vand til maden. Til maden fik vi noget skønt smørstegt brød. Retterne var ikke så store, men brødet alene mættede en del, og det smagte jo for godt til, at man kun skulle have et stykke.

Vi delte vores to forretter. Den ene var en kraftig smagende ret med bucatini, oksehaler, safran, forårsløg og chili. Dette var en skøn ret, omend den godt kunne have brugt lidt mere salt. Og den anden ret var en mere mild ret; krabbekager med grape, avokado og koriander olie. Denne ret havde en god ren krabbesmag, men den kunne godt have brugt lidt mere tilbehør.

Til hovedret, som vi også delte, fik vi en "Fish and Chips" med torsk, kartoffel kroketter og asiatisk coleslaw. Denne ret var nok frokostens mindst imponerede ret - jeg tror måske, at den blot var for sund til at være virkelig god. Ikke at sunde retter ikke kan være gode, men jeg syntes bare ikke, at det klæder denne ret. Derudover fik vi en variation på gris med æble, hvidløg, selleri og krydderiet "Moresque", som virkelig klædte grisen. Denne ret var klart bedre end fisken, men vi fandt det nok irriterende, at de tre stykker gris var så forskellige - så hellere bare tage tre af de bedste stykker.

Til dessert fik vi "Red Velvet Genoise" med jordbær, hibiscus og rooibos, samt en citron tærte med lime, citron, pinje kerner og miso. Begge desserter var skønne og perfekte på hver deres måde.

Michael Mina's mad er ikke altid perfekt, men det er klart godt, og jeg vil anbefale det til enhver, som vil have en god og velsmagende frokost. Sebastian siger også, at han er god til det mere luksuriøse aftens måltid.

Frances (San Francisco)

Restaurant: Frances
Hjemmeside: http://www.frances-sf.com

Frances ligner på ingen måder en klassisk michelin restaurant, selvom den har en stjerne i guiden. Den har en meget afslappet atmosfære, ingen duge på bordene og en betjening i høj tempo med flere seatings. Faktisk var der folk, der ventede på bord det meste af aftenen, og da vi ankom kl. 17:30 var der stort set allerede fyldt, og et bord var ikke ledig lang tid af gangen.

Vi startede med lidt snacks, som vi delte. Den ene var nogle "fritter" på kikærter med en urtemayo, og den anden var nogle "beignets", der er en stegt dej med røget bacon serveret med en creme fraiche med purløg.

Derefter fik jeg en tagliatelle med blæksprutte blæk og grillet blæksprutte. Dette var ikke en køn ret, men den smagte fantastisk.

Og Sebastian fik en suppe på selleri og fennikel med gnocchi, bladselleri og persille. Jeg fik en lille smagfuld, og selvom de rodfrugter, der var blevet brugt i denne suppe, ikke er blandt mine favoritter, så havde den faktisk en god og meget cremet smag.

Til hovedret fik jeg en god lokal og rosastegt andebryst med mandariner, forårsløg, grønkål og en krydret andesaft. Dette var også en god ret, men den ville have været bedre for mig, hvis der ikke havde været for kanelen, der var i saften. Det var dog heldigvis ikke så meget.

Og Sebastian fik en steak med bintje kartofler, peberrod og ærter.

Vi fik desuden en sideret med gnocchi serveret med rucola pesto, valnødder og parmesan ost, men vi var faktisk ikke så glade for denne sideret, og tjeneren endte med at trække den fra vores regning, selvom jeg sagde, at de ikke behøvede at gøre dette.

Til maden fik vi en "Big Meaty Red", en 2010 Billhook Cabernet Sauvignon fra Napa Valley. Jeg kunne godt lide den måde, de havde delt deres vinkort op i kategorier såsom "Light Rusty Reds", "Medium Bodied Reds" osv. Vi ville egentlig have bestilt vin pr. glas, men der var ikke så mange lokale vin på glas, og når vi nu havde rejst helt herover, så ville vi også gerne benytte chancen til at prøve nogle gode lokale vine. Den vi fik denne aften var i øvrigt fantastisk - lige til min smag.

Der er ingen tvivl om, at det er god mad de serverer her, men alligevel er jeg ikke helt enig i deres michelin status. Jeg syntes, at der var for mange småfejl til, at de fortjener en stjerne, så i min mening er de blot en bib gourmant. En ulempe ved stedet er desuden lydniveauet, som var meget høj.

Acquarello (San Francisco)

Restaurant: Acquarello

Hjemmeside: http://www.acquerello.com

Dette var vores første restaurant besøg i San Francisco. Aquarello er en Italiensk restaurant med masser af charme og romantisk stemning. Betjeningen var venlig og præcis uden at være snobbet.

Vi valgte af gå a la carte vejen, hvor man kan vælge mellem 3 og 5 retter. 

Til forret fik jeg en italiensk variant af den vietnamesiske ret "Pho"; ande suppe med and, kål og ristet farro, som vist er en slags korn. Det var en interessant ret men ikke en favorit hos mig.

Og Sebastian fik en cappachio på "fluke" (måske rødspætte?) med bergamot og kaviar. 

Til anden ret havde vi valget mellem 4 "pasta" retter, hvor jeg valgte deres gnocchi med brisler og en variation på svampe. Dette var nogle virkelig dejlige lette og bløde gnocchi, med et dejlig tilbehør. Og dette er nok første gang, hvor jeg med held, har fået en ret, hvor brisler blot er en ingrediens brugt til at forbedre en anden hovedingrediens fremfor selv at være i centrum. Normalt skælder jeg altid på denne typer for retter med brisler, men denne ret var simpelthen fantastisk.

Og som pasta fik Sebastian en agnolotti pasta fyldt med lammeskank med en skøn kraftig sovs til. Jeg fik en bid af retten, og den var næsten så fantastisk som min.

Til hovedret fik jeg en Californisk sværdfisk med kantareller, kartoffelmos og sort trøffel. Og også denne ret var fantastisk. På mange måder mindede den mere om en kødret end en fisk, da fiskekødet var mere fast, end den er på de fisk, vi normalt spiser - den kan nok mest sammenlignes med tun i teksturen, men smagen er helt anderledes og virkelig skøn. Tilbehøret var også noget, man normalt ville finde til en kødret fremfor en fiskeret.

Og Sebastian fik en variation på gris med "pork loin" svøbt i pancetta og et slag serveret med blommer og ristet baby fennikel.

Til maden fik vi en 2010 Melville fra Santa Rita Hills "Terraces", der var en udmærket vin, som især Sebastian var fan af.

Jeg var egentlig ok mæt på dette tidspunkt, men desserterne lød så lækre, at vi ikke kunne lade være.

Min dessert var en mousse lavet på creme fraiche serveret med en gelé på brændt appelsin og en is på chokolade og kandiseret appelsin skal.

Og Sebastian fik en panna cotta med appelsin og vanille og en tyk lag abrikos gelé på toppen, mandler, pære og knas.

Min dessert var skøn, men jeg var ikke en fan af Sebastians - han var dog glad for den.

Efter maden fik jeg en kop "Plum tea", der var en skøn mørk te, og Sebastian fik noget sort kaffe, og hertil fik vi lidt sødt at slutte af på, hvor min favorit klar var en chokolade trøffel med fyld af salvie karamel.

Vi havde en dejlig aften på Acquerello med skøn mad og en hyggelig atmosfære, omend det blev lidt højlydt i løbet af aftenen.