AOC

Restaurant: AOC (Aarø og CO)

Hjemmeside: http://www.restaurantaoc.dk

Vi besøgte restauranten for første gang en lørdag aften sammen med min mor, der var på besøg fra Jylland. 

Vi startede med at få fem snacks, hvoraf i kan se de sidste fire på nedenstående billede.

Først fik vi askebrød lavet på aske af bl.a. pore og hø serveret med en rygeost med tørret laks i. Denne snack havde en interessant brændt og røget smag, som man lige skulle vende sig til, men så blev den også rigtig god.

Så fik vi en radisse med aske på toppen og en estragon mayo i midten.

Samt en tørret og friteret torskeskind med mayo på torsk i midten. Dette var en meget saltet og røget snack, som mindede mest om en slags forfinet og fisket flæskesværd - bare ikke på flæsk :)

Fjerde snack var nok den bedste - især ifølge Sebastian og mor. Det var æbleskiver med en svampecreme på Karl Johan svampe og champignoner i midten. Dette var virkelig en lækker snack, der var finere og mere delikat end de æbleskiver, vi har fået på Herman. Jeg foretrækker dog stadig Herman's, hvorimod Sebastian bedre kunne lide disse.

Sidste snack var skud af sølvbede og rødbede serveret med en mayo lavet på rapsolie og ansjoser.

Første ret i menuen var gravet makrel i høaske serveret med agurk, brøndkarsestilk, persillecreme, 2 slags grønne tomater og kærnemælkmarinade. Dette var en delikat ret med en meget kraftfuld smagende makrel. Den smagte udmærket, men makrellen kunne godt have brugt lidt mere grønt pga. dens kraftige smag.

Anden ret var konfiteret blød æggeblomme serveret med blomkål på forskellige måder, dildfrø, purløgsolie og muslingesovs med løjrom. Dette var en spændende ret, som især Sebastian fandt fantastisk.

Tredie ret var pocheret limfjordsøsters serveret med nye grønne ærter, glaskål, ærteskud, kålrabi og fløde med ærtejuice og estragonolie. Dette var endnu en udmærket ret, hvor ærterne dog var for melede til min smag. Desuden foretrækker jeg østers kolde og simpelt tilberedt, som man f.eks. fik dem på Herman. Mor kunne dog klart bedre lide disse østers end de kolde, hun har prøvet andetsteds, men nu nåede hun heller aldrig at prøve Herman's.

Fjerde ret var kalvebrissel med karameliseret mælkeskind, syltede perleløg, rød syre og timian. Den eneste kommentar, jeg har skrevet til denne ret, var "forklædt brisling" - det kræver nok en forklaring. Jeg elsker brisler; både den mystiske konsistens og den fantastiske fede og unikke smag. Men brisler er noget, man enten elsker eller hader, og som jeg tror, en del hader. Og derfor ser jeg gang på gang kokke bruge dette stykke kød på en mere tilgængelig måde, hvor brislen skjules i retten under mange andre smage, så man næsten ikke ligger mærke til, at man får brissel. Denne ret er endnu en eksempel på sådan en "forklædt brissel", og retten virkede da også fin nok for både mor og Sebastian, men for mig; overhovedet ikke.

Vi havde indtil nu ikke fået noget brød på bordet, men inden hovedretten fik vi lige en enkel servering af brød lavet på ølmask fra Nørrebro bryghus, salt og manitoba mel. Disse blev serveret med to gange smørelse; fedt og skyr. Brødet smagte fantastisk og var nærmest aftenens bedste ret for mig på dette tidspunkt. Om dette siger noget godt eller dårligt om restauranten, kan så diskuteres. Jeg kan i øvrigt godt lide ideen med brød som en ret fremfor som tilbehør. Dette giver mere overskud til de øvrige retter, og man får også mere ud af smagen af brødet på denne måde - især når det er så godt som her.

Aftenens hovedret var grisebryst grillet med malt og serveret med små radiser, ramsløg samt sauce på ristet kartoffelskind og dildfrø. Jeg bliver aldrig en fan af radiser. Alligevel var dette klart aftenens bedste ret, hvor alle ingredienser fandt sammen i en fantastisk helhedsoplevelse både mht. smagen og duften. Især kunne jeg godt lide brugen af dildfrø i sovsen - det smagte fantastisk til grisen.

Og retten blev serveret med bål på bordet, der klart gjorde oplevelsen mere hyggelig, og duften, der kom fra bålet, passede godt med retten. Vi syntes dog, at de fjernede den lidt for hurtigt fra bordet, da vi endnu ikke var færdig med retten.

Første dessert var friske valnødder med en granité på blegselleri og dildolie. Dette var en let og frisk anretning, og det kom bag på mig, hvor lidt friske valnødder rent faktisk smager som valnødder.

Da mor ikke kan lide nødder, fik hun retten erstattet med en pæredessert fra den lidt længere menu.

Vores anden dessert og aftenens sidste ret var mælke is forstøvet med kærnemælk serveret med stegte skorzonerrødder og sukkerroesirup. En udmærket dessert men langt fra så god som andre lignende desserter, vi har fået på denne type steder.

Til alt det lækre mad fik vi to flasker vin.

Først en flaske 2008 DuMOL Chardonnay fra Russian River, California, som var en lækker kraftig hvidvin, som mindede os lidt om af vores hvide favoritter; La Castellada.

Næst en flaske Ampelos Rho Pinot Noir fra 2006, som var en let rødvin med masser af smag.

Vi havde en god aften på AOC - der er ingen tvivl om det. Men alligevel syntes jeg, at aftenen manglede nogle flere højdepunkter. Der var nogle få skuffelser, og derudover var retterne enten ok eller gode og nogle enkelte fantastiske - såsom hovedretten. Jeg vil dog sige, at hverken Sebastian eller mor er enige i min skuffelse over AOC, så jeg vil overhovedet ikke fraråde nogen at besøge stedet. Der er ingen tvivl om, at de laver rigtigt godt mad - det faldt bare ikke så meget i min smag.