Restaurant: Sushinho
Hjemmeside: http://www.sushinho.com/
Til frokost første dag i London fik vi sushi på Sushinho. Vi fik et udvalg af deres specielle nigiris heribland en fantastisk en med "butterfish". Derudover fik vi to ruller; en "iroiro" rulle med laks, hvidfisk, ål, havbars, reje, kizame og krydret sovs samt en "cassava" rulle med sprød cassava frugt, oba, agurk, avokado og tempura flager. Begge ruller var interessante og gode, omend den vegetariske med den mystiske cassava frugt var mere interessant end god. Og grunden til, at rullerne er lidt usædvanlige på Sushinho, er, at de er baseret på den sushi man laver i Brasilien, hvor der åbenbart er en ret stor japansk befolkning.
Restaurant: Yauatcha
Hjemmeside: http://www.yauatcha.com
Dette er andet besøg på Yauatcha, der er en michelin stjernet dim sum restaurant. Første gang valgte vi selv nogle retter, men denne gang valgte vi en af deres faste menuer, der bestod af en lang række retter.
Følgende er taget direkte fra deres menu:
Blue swimmer crab salad
Venison puff
Seafood dumpling in supreme stock
Poached Peking chicken dumpling
Har gau
Pork and prawn chui mai
Three style mushroom cheung fun
Fried chili squid
1/4 crispy aromatic duck
Chinese vegetable
Det var en udmærket sammensat menu med højdepunkter såsom en fantastisk fed, sprød og smagfuld "crispy aromatic duck" med pandekager, agurk, forårsløg og hoisin sovs. En anden højdepunkt var pandekagerne fyldt med tre slags svampe, og også krabbesalaten var rigtig god. Kun to retter faldt ikke i vores smag; de kinesiske grøntsager og de friture stegte blæksprutte ringe, som havde en meget anderledes sær og tør panering i forhold til andre blæksprutter, vi har fået.
Når man ankommer til Yautcha er noget af det første man ser deres udvalg af dessert kager. På vores forrige besøg sprang vi disse over, men denne gang fik vi smagt på to af dem, som vi delte halvvejs. En var med hindbær og chokolade og en anden var med hvid chokolade og mandarin. Den med hvid chokolade var let, elegant og smagte fantastisk. Den anden var også ok men alt for tung efter en så stor menu, så jeg anbefaler klart at gå efter de lidt lettere desserter.
Restaurant: Bocca di Lupo
Hjemmeside: http://www.boccadilupo.com/
Vi var nok lidt skuffede over den italienske restaurant Bocca di Lupo, men måske var problemet, at vi ikke var sultne nok, og at vi derfor kun tog nogle få lette retter. Jeg så i hvert fald nogle andre gæster, der fik nogle ret imponerende kødretter, og de så mere end tilfredse ud.
Restaurant: Hawksmoor
Hjemmeside: http://thehawksmoor.com/
Vi har ved flere besøg overvejet at tage på Hawksmoor, der skulle lave en fantastisk burger ifølge www. Og på dette besøg fik vi os endelig taget sammen til at besøge stedet. Vi sad i baren i den Hawksmoor, der ligger i Spitalfields.
Stedet var meget rustik indrettet med skibstema og betjeningen var meget afslappet.
Sebastian fik deres cheeseburger, der var fedtet og lækker.
Og da jeg ikke mente, at jeg havde plads til en burger, tog jeg istedet for en "chili cheese hot dog", der dog viste sig at være noget af en mundfuld - tror den var ligesåstor som burgeren.
Både hot dog og burger var rigtig lækre og en dejlig afveksling til alt det fine mad, vi ellers spiste på denne tur. Og det er absolut ikke udelukket, at vi vender tilbage, næste gang vi er i London igen. Så er spørgsmålet bare, om jeg skal have smagt deres burger eller om jeg skal have deres skønne hot dog igen.
Vores eneste kritik punkt på Hawksmoor er, at vi ikke fandt deres side retter særlige gode. Vi prøvede deres 3 gange friterede chips og en agurkesalat.
Restaurant: Clos Maggiore
Hjemmeside: http://www.closmaggiore.com/
Clos Maggiore er en af de første finere restauranter, vi besøgte i London, da Sebastian stadig boede derovre, og jeg bare kom på besøg. Det er en meget romantisk restaurant, især hvis man får bord inde bagved i en slags kunstig have/drivhus.
Vi valgte denne aften for første gang at få en tasting menu på stedet, og denne bestod af:
stegt kammusling med kartoffelmos, en sprød kiks i bunden og toppet med tomat og koriander vinegrette
stegt fois gras med hasselnødder, rabarber, bønner og en krokant med noget rigtig mørt kød?
torsk serveret bl.a. med glasnudler og en en cremet chorizo sovs
honning ristet andebryst serveret med blommer, stegt julesalat og portvinssovs
ost
chokolade fondant med blodappelsin sorbet
Dette var lidt af en blandet oplevelse. De fleste retter havde rigtig mange ingredienser i sig, og de virkede ikke altid godt sammen. Vender vi tilbage til Clos Maggiore bliver det nok mere for den romantiske stemning og den særlige betydning, stedet har for os, end for selve maden. Jeg vil dog sige, at ved tidligere besøg, hvor vi har fået mad fra ala carte menuen, der har vi været mere begejstret for maden. Men med den store udvalg af restauranter i London er det måske alligevel ikke her man bør spendere en af sine aftener.
Restaurant: Koya
Hjemmeside: http://www.koya.co.uk/
Koya er en udon-nuddel bar og ikke meget mere end det, og alligevel har stedet overraskende nok en Bib Gourmand. Jeg har aldrig været i Japan, men jeg tror, at dette er en meget autentisk Japansk sted. Nudlerne kommer enten kolde, som man selv putter i varm suppe eller varme i suppen. Vi prøvede hver vores variant og kunne konstatere, at dette er en meget anderledes måde at spise nudler på. Simpelt og udfordrende, vil jeg kalde det. Jeg tror ikke, at vi vender tilbage. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at prøve stedet igen, men Sebastian er langt fra imponeret over stedet, og med så mange spisesteder i London, jeg også gerne vil prøve, ser jeg ingen grund til at overtale ham til dette sted igen.
Restaurant: The Ledbury
Hjemmeside: http://www.theledbury.com/
Vores sidste madoplevelse i London var en frokost på en af vores favoritter: The Ledbury. Vi skulle senere på dagen flyve hjem fra Heathrow, og vi havde en længere snak om, hvorvidt vi kunne tillade os at tage baggagen med på The Ledbury. Vi blev til sidst enige om at efterlade bagagen på Victoria station. Men efter at have stået i kø til baggage afleveringen på Victoria i over 20 min. uden at komme særlig længere i den kunne vi se, at det aldrig ville have lykkes i tide, og det virkede mere uhøflig at komme meget for sent end at tage bagagen med, så vi måtte ind i undergrunden igen med alt vores bagage - dooh. Heldigvis var der ingen løftede øjenbryn eller utilfredse bemærkninger hos tjenerne på The Ledbury. Jeg er sikker på, at de hellere ville have undværet denne ekstra besværlighed, at skulle finde rum til vores bagage, men det lod sig ikke bemærke, og vi var i stand til at nyde vores frokost uden særlig meget dårlig samvittighed.
Vi valgte vores retter denne dag fra deres ala carte og frokost menu. Ved vores to andre besøg på The Ledbury fik vi deres tasting menu, så dette var første gang, at vi prøvede en almindelig tre retters madoplevelse på stedet.
Til forret fik jeg en kanin lasagne med vilde svampe og selleri. Og Sebastian fik en ret med "milk curd", Saint-Nectaire ost, trøffel toast og løg bouillon. Sebastians ret var lidt sær og vist ikke en, han nød så meget. Min ret derimod var helt fantastisk. Den kom desværre fra deres frokost menu, så det er ikke sikker, at det er en man kan få igen på stedet.
Til hovedret fik jeg en større portion af en ret, vi før har fået i deres tasting menu. Den bestod af hjortefillet med marv, rødvinsglace og en sprød kartoffel flage, der var sat sammen af mange tynde skiver kartoffel. Det var stadig en skøn ret, men dådyr er nok noget, der bedre egner sig som en mindre ret i en tasting menu.
Og Sebastian fik lammeskulder med artiskok og rosmarin. Jeg fik en lille bid, og det var en udmærket lammeret men klart ikke den bedste lammeret, vi har smagt. Måske er denne type for udskæring bare ikke noget man kan forfine nok til at blive michelin stjerne restaurant værdig.
Til dessert fik jeg en fantastisk passionsfrugt soufflé med en is på sauternes, og Sebastian fik en ret med yoghurt, vilde jordbær, frossen hvid chokolade og varme citron "beignets". Begge desserter var rigtig gode.
Til sidst sluttede vi af med lidt sødt til kaffen og teen.
Vi nød vores frokost på The Ledbury, men skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg ikke, at de er så gode til ala carte, som de er til tasting menuer. På den anden side ville jeg aldrig have fået den fantastiske kanin ret og den skønne soufflé, hvis vi ikke have fået fra deres ala carte menu - retter af denne type er klart bedre som større ala carte end små fine tasting retter.
Restaurant: Koya
Hjemmeside: http://www.koya.co.uk/
Koya er en udon-nuddel bar og ikke meget mere end det, og alligevel har stedet overraskende nok en Bib Gourmand. Jeg har aldrig været i Japan, men jeg tror, at dette er en meget autentisk Japansk sted. Nudlerne kommer enten kolde, som man selv putter i varm suppe eller varme i suppen. Vi prøvede hver vores variant og kunne konstatere, at dette er en meget anderledes måde at spise nudler på. Simpelt og udfordrende, vil jeg kalde det. Jeg tror ikke, at vi vender tilbage. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at prøve stedet igen, men Sebastian er langt fra imponeret over stedet, og med så mange spisesteder i London, jeg også gerne vil prøve, ser jeg ingen grund til at overtale ham til dette sted igen.
Restaurant: The Ledbury
Hjemmeside: http://www.theledbury.com/
Vores sidste madoplevelse i London var en frokost på en af vores favoritter: The Ledbury. Vi skulle senere på dagen flyve hjem fra Heathrow, og vi havde en længere snak om, hvorvidt vi kunne tillade os at tage baggagen med på The Ledbury. Vi blev til sidst enige om at efterlade bagagen på Victoria station. Men efter at have stået i kø til baggage afleveringen på Victoria i over 20 min. uden at komme særlig længere i den kunne vi se, at det aldrig ville have lykkes i tide, og det virkede mere uhøflig at komme meget for sent end at tage bagagen med, så vi måtte ind i undergrunden igen med alt vores bagage - dooh. Heldigvis var der ingen løftede øjenbryn eller utilfredse bemærkninger hos tjenerne på The Ledbury. Jeg er sikker på, at de hellere ville have undværet denne ekstra besværlighed, at skulle finde rum til vores bagage, men det lod sig ikke bemærke, og vi var i stand til at nyde vores frokost uden særlig meget dårlig samvittighed.
Vi valgte vores retter denne dag fra deres ala carte og frokost menu. Ved vores to andre besøg på The Ledbury fik vi deres tasting menu, så dette var første gang, at vi prøvede en almindelig tre retters madoplevelse på stedet.
Til forret fik jeg en kanin lasagne med vilde svampe og selleri. Og Sebastian fik en ret med "milk curd", Saint-Nectaire ost, trøffel toast og løg bouillon. Sebastians ret var lidt sær og vist ikke en, han nød så meget. Min ret derimod var helt fantastisk. Den kom desværre fra deres frokost menu, så det er ikke sikker, at det er en man kan få igen på stedet.
Til hovedret fik jeg en større portion af en ret, vi før har fået i deres tasting menu. Den bestod af hjortefillet med marv, rødvinsglace og en sprød kartoffel flage, der var sat sammen af mange tynde skiver kartoffel. Det var stadig en skøn ret, men dådyr er nok noget, der bedre egner sig som en mindre ret i en tasting menu.
Og Sebastian fik lammeskulder med artiskok og rosmarin. Jeg fik en lille bid, og det var en udmærket lammeret men klart ikke den bedste lammeret, vi har smagt. Måske er denne type for udskæring bare ikke noget man kan forfine nok til at blive michelin stjerne restaurant værdig.
Til dessert fik jeg en fantastisk passionsfrugt soufflé med en is på sauternes, og Sebastian fik en ret med yoghurt, vilde jordbær, frossen hvid chokolade og varme citron "beignets". Begge desserter var rigtig gode.
Til sidst sluttede vi af med lidt sødt til kaffen og teen.
Vi nød vores frokost på The Ledbury, men skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg ikke, at de er så gode til ala carte, som de er til tasting menuer. På den anden side ville jeg aldrig have fået den fantastiske kanin ret og den skønne soufflé, hvis vi ikke have fået fra deres ala carte menu - retter af denne type er klart bedre som større ala carte end små fine tasting retter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar