torsdag den 9. december 2010

Famo Metro

Restaurant: Famo Metro
Hjemmeside: http://www.famo.dk/famometro

Nu har Famo åbnet endnu en restaurant og selvfølgelig skulle vi også prøve den :)

Konceptet er lidt anderledes end på de andre Famo steder da menuen er mere fleksibel. Man har et valg i både hovedret, pasta og dessert og det gjorde at vi bedre kunne tilpasse menuen til hvad vi hver især foretrækker.

Menuen starter dog altid med en anti pasti misto.

Og denne aften bestod den af:

En crostini med skinke, en meget fed pølse, nogle grillede og marinerede peberfrugter og en kiks på kikærter med bakala på toppen (billede).
Samt tyndskåret kalvekød på noget salat og crostini med pølse smurt på (billede).

Alt anti pasti var lækkert. Vi var især imponeret af crostini'en med pølse på. Vi spurgte tjeneren hvordan den var lavet og hun fortalte at den blot blev lavet ved at man tog det rå pølsekød og smurte på brødet muligvis med nogle krydderier hvorefter den blev bagt. Det må vi prøve selv :)

Herefter fik vi hver vores pasta som vi på forhånd havde aftalt at dele halvvejs. Den ene var gnocchi med okseragout på inderlår.

Og den anden var pappadelle vendt i olie og en med en bunke trøfler på toppen, der blev friskrevet ved bordet.

Begge pasta retter var gode. Trøffel pappadelle'en var dejlig mild og delikat i smagen og kødragouten til gnocchi'en havde en kraftig og skøn smag. 

Til hovedret fik jeg grill stegt gris med bagt rødløg, kartofler og noget grønt. Og den smagte skønt. Saftig og fedtet lige som sådan et stykke gris skal være.

Og Sebastian fik noget tyndskåret okse med ost og kål på toppen. Faktisk er vi lidt usikre på hvad der var på toppen men dette er Sebastians bedste gæt. Og han synes at retten var rigtig god. Vi havde ellers snakket om at dele halvvejs men efter at havde smagt denne ret var han ikke med på den ide længere :)
Til dessert fik jeg en æblekage med creme og Sebastian fik en Tiramisu.

Vi havde en dejlig aften på Famo metro og vender klart tilbage. Eneste ulempe er at de ikke er så gode til at opdatere deres hjemmeside hvilket gør det svært at vurdere hvornår deres menu har ændret sig nok til at vi kan vende tilbage igen.

Ingen kommentarer: