søndag den 25. april 2010

Public House - en gastro pub

Restaurant: Public House

Vi har været på Public House to gange nu.

Først en travl Lørdag aften. Det var deres første aftenservering denne aften og jeg synes at de klarede det rigtig godt.


Denne aften fik vi følgende retter:

Sebastian startede med en oksehale consommé med porrer og grønne asparges.

Og jeg fik en stykke fois gras med kanin stykker og med lidt grønt og abrikoser som tilbehør.
Til hovedret fik Sebastian et stort stykke lam.
Og jeg fik en shepperd's pie af irsk lam og med en side order af smørstegte grøntsager.
Til sidst valgte Sebastian at få en udvalg af engelske oste istedet for en dessert. Den bestod af tre stykker ost med smørstegt brød til.
Og jeg valgte en "bread and butter pudding".

Maden var ok og især når man tager prisen i betragtning havde vi en dejlig aften. Men jeg fortrød klart at jeg ikke havde taget "fish and chips" istedet for min pie og vi endte derfor med at tage en frokost på stedet Søndagen efter.

Til frokost har de et mindre menu kort og vi endte begge med at starte med en ærtesuppe og derefter at få en omgang "fish and chips".

Ærtesuppen er klart det bedste vi har fået dette sted. Den smagte dejligt med stykker af bacon i sig og friske ærter og en lille oste bolle ved siden af.
Fisken var også god omend ikke helt så god som den vi får på vores favorit sted i London.

Vi vender klart tilbage til dette sted men jeg tror mere på at det bliver til frokost end til aften.

Kiin Kiin

Restaurant: Kiin Kiin
Hjemmeside: http://www.kiin.dk

Lidt billeder fra endnu en dejlig aften på Kiin Kiin.

Vi startede med lidt snacks i loungen:

Soya ristede cashew nødder, lotusrødder med limeblade, tapioka med tomat, thai fiskefrikadeller med agurke chutney, frisk forårsrulle med and og hoison samt en lille kylling i karry "kiks".
Og i restauranten fik vi ....

Dim sums.
Stærk salat med grøn mango og sprød fisk.
Hvid asparges med rød kokoskarry.
Jomfruhummer i ingefær og kammusling med tamarin og gule rødder.
Vagtel i jordnødder.
og stegt ris.
Is pop kiin kiin.
Sankaya som kage.
Rabarber med lakrids.
Earl grey is med yasmin.
Sukkerrør.
Vi havde en dejlig aften på Kiin Kiin og jeg vender gerne tilbage.

søndag den 28. marts 2010

Herman - et skønt gensyn

Restaurant: Herman
Hjemmeside: http://www.nimb.dk/

Dette var vores tredie besøg på Herman.

Inden menuen fik vi lidt snacks; først et bid af glaskål, stenbiderrogn og røget gedeost.
Og herefter en lille ny kartoffel bagt i spiselig sølvbede folie og med røget ål som mayonnaise og sne. Vi var meget imponerede over denne godbid, som var mild og dejlig men samtidig med en dejlig smag af den røgede ål
Og herefter kølet østers med knust is på toppen.
og den sædvanlige æbleskive a la brændende kærlighed med fyld af bacon, løg og kartoffel. Vi har fået varianter af denne hver gang vi har besøgt Herman og den var endnu engang et hit.
Og en sidste snack af rodselleri og urter.
Første ret i menuen var en bisque på skandinaviske skaldyr med fyld af hjerte og kammuslinger samt nye danske broccoli skud, asparges og frisk ost.
Anden ret var havtaske med bløde løg og surt og en panering på toppen af brød og røget marv.
Og herefter stegt fois gras med rullede skiver af syltede rødbeder, kørvel, marengs på toppen, blomster og en tyk reduceret sovs. Jeg var meget imponeret over de to foregående retter som var perfekt raffinerede og da jeg så dette stykke fois gras var jeg først lidt skuffet. Jeg mente ikke at man skal forfine et stykke stegt fois gras som jeg nu så på tallerkenen. En sådan ret skal være grov og simpel, mente jeg. Men hvor tog jeg fejl; jeg har fået mange varianter af stegt fois gras, serveret på mange måder og med mange forskellige typer for tilbehør. Og dette er den mest perfekte stegte fois gras jeg nogensinde har fået.

Det smagte himmelsk!
Hovedretten var kalve mørbrad rullet i peber med brisler, svampe og en karl johan bearnaise sovs.
Vi valgte at få lidt ost inden desserterne. Dette bestod af egen valg fra et omfattende ostekort af danske gårdoste. Meget imponerende, men vi fravælger nok osten næste gang - der er bare ikke plads til det hvis man ikke fravælger andre retter.

Vi fik to desserter. Den første var citronmåne med frossen kamille te, citrus marmelade og marengs. Denne blev serveret med en wow-effekt af røg der kom ud fra hullet i siden af tallerkenen.
Og den anden var imiteret vagtel æg af ymer fromage med hvidtøl, chokolade og lakrids.
Til kaffen fik vi skum fiduser på væg.
Og karameliseret popcorn og tre chokolade trøfler; en med mynte, en med lakrids og en hvid med bær i midten.
Til retterne fik vi en flaske 2006 Clos Windsbuhl fra Domaine Zind Humbrecht. En stor hit hos Sebastian, som mente at det er den bedste hvidvin han har fået. For mig var den for sød i smagen.
Vi havde en rigtig lækker aften. Og jeg vil sige den første perfekte oplevelse på Herman. Herman har altid været god men alligevel har stedet formået at oppe sig; både i betjeningen og maden fra køkkenet. Retterne er lidt mere raffineret og perfekte end før og det gør en stor forskel.

Vi vender klart tilbage!

lørdag den 6. marts 2010

Allo Allo

Restaurant: Allo Allo

Dette var vores første besøg på Allo Allo som er Madklubbens nye søster restaurant og som har erstattet Den Anden.

Til forret fik jeg en salat med lun gedeost i sprød filodej med pære i salaten og en dressing på honning og sennep. En lækker forret hvor pæren og den sprøde salat smagte lækkert sammen med osten. Jeg synes dog at der var lidt for meget af den rimelig stærke dressing.

Og Sebastian fik en fiske suppe med gruyére og crouton. "Den var udmærket" siger han.

Og til hovedret fik Sebastian en lammeskank med fennikelfrø, kartoffelmos og en kraftig sovs i bunden. "Denne var lækker" siger han og jeg giver ham ret, da jeg også smagte en lille bid af den meget møre lam.
Og jeg fik en Cassoulet med andelår, toulousepølse, bacon, hvide bønner, tomat og brødkrummer til hovedret. En virkelig lækker og tung ret hvor det hele spillede perfekt sammen.
Til dessert delte vi en creme brulee og en charlotte russe med biscuit bunde og jordbær creme. Begge var lækre og charlotte russe'en var en dejlig anderledes ret som var både blød og smagfuld på samme tid.
Vi havde en dejlig aften på Allo Allo og vender klart tilbage.

mandag den 15. februar 2010

Il Dona

Restaurant: Il Dona
Dette var vores første besøg på Il Dona og vi er meget imponerede.
Vi startede med en lille snack som var stegt ravioli med grøntsager samt gulerods-stave med chili olie.
Og derefter fik vi 4 antipasti serveret to af gangen på et lille fad med to tallerkener. Første antipasti var paneret pighvar med terrin af sukkerærter serveret med chili sauce. Dette var en dejlig mild og samtidig smagfuld ret og jeg tror Sebastians favorit denne aften.
Anden antipasti var gulerods mousse omsvøbt af gul peberfrugt serveret med en blandet salat. En dejlig blød og smagfuld ret og en af mine favoritter denne aften. Tredie antipasti var pandekage rullet med aubergine serveret med caprine oste sovs. Jeg elsker aubergine og dette var ingen undtagelse. Og fjerde antipasti var varm kroket på kartofler og krydderurter serveret med porre sovs. Vi havde begge valgt vinmenu til maden. Jeg fik den billige dog med alle rødvinene udskiftet med hvide og Sebastian fik den lidt dyrere vinmenu. Til antipasti fik jeg en 2007 Vigna Martina Riesling fra Isimbarda i Lombardia og Sebastian fik en 2005 Santa Chiara Umbria, en Bianco fra Paolo Bea. Sebastians vin var især en lækker og fyldig hvidvin.
Efter anti pasti fik vi to primi piatti (første retter).
Den første var en ravioli af fuldkornsmel fyldt med flydende ost og serveret med rød peber sauce.
Og den anden var stegt risotto "Riso al Salto" med artiskok sauce. Denne ret var nok den bedste favorit denne aften for mig og Sebastian var også meget imponeret. Risottoen var dejlig sprød i kanten og smagte helt fantastisk sammen med den meget smagfulde og kraftige sauce.
Til Primi piatti fik Sebastian et glas 2007 Barbara d'alba fra Sandrone og jeg fik et glas 2005 Collio, en bianco fra Roncus. Dette er en af de bedste hvidvine jeg har fået længe og en jeg meget gerne vil have igen. Den var meget kraftig og unik i smagen.
Sebastian valgte vegetar hovedretten som var gratineret courgette serveret med eddike marineret rødbeder, selleri creme og peberrod sauce. Og til dette fik han et glas 2005 barolo fra principiano ferdinando i Serralunga.
Jeg fik derimod en perlehønebryst fyldt med tørret frugt sauteret puntarella og vinsovs. Og til dette fik jeg en chardonnay "I Sistri" fra toscana.
Begge hovedretter var gode men den bid jeg fik af Sebastians havde en klar bedre og mere unik smag end min ret. Blot et eksempel på at det nogen gange kan betale sig at vælge vegetar retten.
Inden desserten fik vi en mundrensende glas agurke nektar og derefter en tallerken med tre forskellige oste og tilbehør ved siden af. Til osten fik Sebastian et glas 2005 Taurasi og jeg fik et glas 2008 Köfererhof fra Müller Thurgau.
Desserten var en hjemmelavet hvid chocolade parfait med kastanje kage. En ok ret men nok den mindst imponerende denne aften. Til denne ret fik Sebastian et glas 2007 Ben Ryé fra Donnafugata, som han var meget imponeret over, og jeg fik et glas Arzimo fra La Cappucina i Veneto.
Vi havde en skøn aften på Il Dona og vil klart besøge stedet igen. Stedet er helt unikt i forhold til de andre italienske steder i byen og kan nok bedst sammenlignes med Den Lille Fede; de tør at lave mad på deres helt egen måde og så får man meget for pengene.

lørdag den 23. januar 2010

Bistro Boheme

Restaurant: Bistro Boheme
Vi har før overvejet at besøge dette sted men havde egentlig helt glemt om den igen. Og nu har jeg så besøgt den to gange inden for den samme uge. Første gang var med venner og da jeg kom hjem og sagde at jeg lige havde fået den bedste andelår jeg nogensinde har fået bestemte Sebastian sig hurtig for at vi skulle besøge den igen samme weekend. Og det gjorde mig såmænd ikke så meget da jeg allerede havde fundet andre retter jeg gerne ville prøve.
Sebastian startede med en cremet jordskokkesuppe med trøffelolie, æble, bacon og jordskokkechips på toppen. Jeg fik denne på mit forrige besøg og fandt den meget anderledes end en jordskokkesuppe normal er; den var meget finere blendet og meget mere cremet. Jeg syntes at den smagte lækkert og Sebastian syntes også at den var god denne dag, selvom han var nok knap så begejstret som jeg.
Min forret var smørstegte kammusling på blomkålspuré og serveret med ristet blomkål, syltet græskar, græskar kerner, hasselnødder og hasselnødvinaigrette. Dette var en kompliceret omgang med mange forskellige ingredienser og alligevel smagte det vidunderligt.
Til hovedret fik Sebastian den andelår jeg havde pralet over. En andeconfit på æble og rødbeder i en sovs af honning og grov sennep serveret med råstegte kartofler vendt i timian og hvidløg. Og han giver mig ret; den bedste andelår vi nogensinde har fået. Dejligt mørt og med en anelse røget smag. Og jeg fik en grillet tournedos af oksemørbrad serveret med bønner og lammefjords gulerødder i vinbondens sovs med fritter og bearnaise ved siden af og et tilvalg af stegt fois gras. Og det smagte skønt. Til dessert fik Sebastian en chokolade ganache med praline bund, kaffe is og en sprød rulle. Og jeg fik en simpel men lækker creme brulee med mango sorbet ved siden af. Det smagte dejligt men retterne de serverer på dette sted er så store at der ikke rigtig var plads til en dessert og næste gang vil vi højst sandsynlig springe dem over.
Med alt det lækre mad fik vi en dejlig flaske hvidvin; en Chardonnay "Maison Grand Cru" fra Rutz Cellars, Russian River.
Vi havde en dejlig aften. Betjeningen er venlig men det er et stort sted og de har travlt en lørdag aften, så man skal ikke forvente et hurtigt måltid her. Stedet har en ung og livlig atmosfære med halv højt musik, der dog en aften som denne nærmest drukner i støjen fra de andre gæster. Men selv med disse kritik punkter er maden så lækker og perfekt at vi uden tvivl vil komme tilbage. Det er simpelthen det værd!