lørdag den 1. marts 2014

De bedste restaurant besøg i 2013

Så er 2013 slut, og jeg vil nu give et bud på de bedste restaurant oplevelser, vi har haft, i løbet af 2013.

Jeg vil inddele i tre kategorier :
***
3 stjerner for den formidable og perfekte total oplevelse.
**
2 stjerner er stadig fantastisk, men der blev begået nogle fejl, og/eller der var nogle fejlskud i menuen.
*
1 stjerne er stadig rigtigt godt, men oplevelsen var stadig lang fra perfektion. Der blev begået nogle fejl, og/eller der var for mange fejlskud i menuen, og/eller måske var maden bare ikke helt så meget i vores smag.

Og året gav følgende:

***

Amass (København): Amass var klart årets favorit. Stedet er uformel og serverer himmelsk og robust mad. Selvom chef kokken oprindelig kommer fra Noma er dette en hel anden oplevelse. Vi elsker begge steder, men hvor der er andre fantastiske steder ala Noma, har jeg aldrig oplevet noget så unikt som Amass. Fortsætter den i samme stil, så bliver den ikke blot årets favorit men favoritten over alle.

Geranium (København): Min veninde Katrine og jeg havde en skøn aften på Geranium på trods af vejret :)

Noma (København): Noma er Noma - og alle kender til den nu om dage, så det er vist ikke nødvendig at sige mere om den.

**

Dinner (London): Jeg har aldrig været fan af due bryst, da det ofte bliver serveret ret råt, og det falder ikke rigtigt i min smag, eller måske skal jeg sige "faldt", for på dette Dinner besøg fik jeg en fantastisk due ret, så det kan åbenbart være godt, hvis det er lavet helt rigtigt. Og i dette tilfælde var det altså fantastisk.

Acquarello (San Francisco): Jeg fik en af de bedste fiskeretter (sværdfisk) nogensinde på Acquarello og også nogle skønne gnocchi.

AOC (København): Katrine og jeg havde en hyggelig aften på AOC med masser af god mad og drikke.

HKK (London): Vi fik nogle virkelig skønne og forfinede kinesiske retter på HKK.

Kock og Vin (Göteborg): Kock og Vin var vores bedste restaurant oplevelse på årets og mit første rejse til Göteborg. Stedet er klar i Michelin klasse, og vi vil gerne vende tilbage dertil, næste gang vi er i Göteborg.

Bhoga (Göteborg): Maden på Bhoga er simpel, moderne og smagfuld.

*

Aziza (San Francisco): Vi havde på ingen måder forventet at finde Michelin værdig mad på en Marokkansk restaurant. Det skulle bare prøves, og heldigvis viste det sig at være en fantastisk og hel unik mad oplevelse, jeg gerne prøver igen.

Benu (San Francisco): Benu er klart for dyr i forhold til, hvad man får serveret, samtidig er det bare så svær at finde en god asiatisk tasting menu, at de må få en stjerne.

Galvin at Windows (London): Jeg havde ikke forventet mig meget af dette sted, men faktisk fik jeg en af de bedste risotto'er, jeg nogensinde har fået på dette sted. Og det skulle ikke undre mig, at stedet kunne havde været bedre endnu - måske endda en kategori op, hvis det ikke bare havde været deres billige frokost menu, vi havde spist. Stedet har i øvrigt en fantastisk udsigt over London.

Kofoed (København): Jeg elsker enhver sted, der kan tage ingredienser, jeg normal ikke er så glad for, og alligevel give mig en skøn mad oplevelse. Kaffe er min absolut hade ingrediens, og jeg har flere gange måttet opgive en dessert fordi, at der viste sig at være kaffe i. Kofoed serverede den første kaffe dessert, jeg nogensinde har spist færdig - det skal de have ros for.

Pollen Street Social (London): Pollen Street Social er travl, larmende og uformel, men maden den var skøn. Og næste gang, vi er i London, vil vi enten besøge stedet igen eller prøve en af søster restauranterne.

Ingen kommentarer: