En ekstraordinær oplevelse på restaurant Jordnær

 Jeg fatter ikke, at jeg ikke har skrevet et eneste indlæg på denne blog siden 2016. Jeg kommer ikke til at skrive så mange og så omfattende, som jeg gjorde dengang. Jeg bruger for meget af min fritid på at forsøge at skrive en bog, til at jeg også har tid til en alt for aktiv blog.

Men måske bare engang imellem, jeg skulle skrive om dem, der imponerer allermest - om mine gamle og nye favoritter. Jeg vil holde det kort, for jeg bliver nødt til at bruge min energi og tid på min bog. Ellers bliver jeg aldrig færdig.

Vi har besøgt restaurant Jordnær to gange nu, en gang til aften for et år siden og denne gang til frokost. Begge gange har været helt ekstraordinært, og stedet er hurtig kommet på en andenplads over mine favorit restauranter (lige efter Geranium).

Stedet er kendt for dens menu med dyre råvarer og meget velsammensat retter af primært fisk, grøntsager og masser af urter og spiselige blomster.

Mine favorit retter til denne frokost var (fra øverst højre, til nederst venstre på nedenstående billede);

Kongekrabbe - Koriander - Sake

Rosset Vaffel - Caviar - Fjordrejer

Hamachi "tatar" - Caviar - Lagret Soya

Hamachi - Sesam - Ponzu

Det er bemærkelsesværdig, at tre af disse faktisk er i snack kategorien. Faktisk vil jeg sige, at stedets styrke netop er de mindre retter, man får i starten. Det føles som om, der er kælet mere for retterne her. Men altså; alle retter er fantastiske, og Hamachi servering nummer to med sesam olie og lys ponzu er den bedste fisk, jeg nogensinde har smagt.

Jeg glæder mig allerede til at besøge stedet igen, men prisen taget i betragtning, så må vi hellere vente et års tid igen :)

Berlin madoplevelser

Vi rejste til Berlin i påsken, hvor vi besøgte fire Michelin restauranter. Normalt får vi også besøgt nogle mindre fine steder for at få f.eks. en schnitzel eller curry wurst, men denne gang blev der desværre ikke tid til overs.

---

Tim Raue (2 Michelin stjerner)

Tim Raue er en af vores gamle favoritter og dette var vores tredie besøg på stedet. Vi har både prøvet deres tasting menu og deres billigere frokost menu, og til denne frokost valgte vi igen fra deres frokost menu, hvor vi fik følgende retter (beskrivelse taget direkte fra menu kortet):

Goose liver, jiaguian & nori (Bitten)

Gilthead sashimi, celtuce & apple (Sebastian)

Dim Sum "bbq pork bun & lettuce" (Begge)

Dim Sum "peking duck" (Bitten)

Red prawn, tomato & galangal (Sebastian)

Suckling pig, dashi & ginger (Begge)

Shanghai beef, blood orange & star anise (Bitten)

Turbot, jade sauce & sansho pepper (Sebastian)

Stilton, pear & parmesan (Bitten)

Thai mango, lime & safron (Sebastian)

Ved tidligere besøg har min favorit været dim sum med gris, men denne viste det sig desværre at de helt havde ændret, og selvom Sebastian var begejstret for den nye version var jeg lidt skuffet. Den var stadig god men på ingen måder som den var før. Dim sum med and derimod var fantastisk saftig og velsmagende og frokostens favorit for mig.

Min første ret gåselever var jeg ved første bid også skuffet over; blandingen af gåselever og tang var bare sær, men så opdagede jeg wasabien og retten ændrede sig markant, og jeg endte med at nyde den og retten blev også en favorit.

Sebastians favorit var den dejlig sprøde og møre gris, vi begge fik. Den var simpel og havde en dejlig saftig og fed smag - på den gode måde.

Derudover var han også begejstret for min dim sum med and, som han var så heldig at få nogle bidder af.

I virkeligheden var der ingen retter, der var skuffende (hvis man ser bort fra min forventning til grise dim summen), og Tim Raue er klart en sted vi vender tilbage til. Det er så dejligt et afslappet sted at sidde, maden er skøn, og så er det rart med et sted der kan lave en sake menu til maden.

---

Les Solistes (1 Michelin stjerne)

Jeg vil ikke sige så meget om Les Solistes. Stemningen og servicen er rigtig god på stedet, men mad stilen er ikke så meget os. Vi har prøvet noget lignende på Pierre Gagnaires anden restaurant i London; Sketch, hvor vi var begejstrede, men måske har vi ændret os siden da eller også lykkedes det bare ikke så godt med retterne denne aften.

Vi valgte hver 3 retter; forret, hovedret og dessert, og det specielle ved dette sted er så at hver ret består af en hoved tallerken og 2-4 satellit retter. Nogle af de smage, vi fik denne aften, var skønne og andre ramte lidt mere ved siden af. Vores primære kritik af stedet er nok at satellit retterne ikke altid passede sammen eller med hoved tallerkenen, og det var lidt forvirrende at regne ud på hvilken måde man skulle spise det hele, så det gav optimal oplevelse.

Pierre Gagnaire var i øvrigt selv til stede denne aften, hvor han var ude og hilse på gæsterne inklusiv os. Det gjorde han også, da vi besøgte hans sted i Paris. Han virker meget personlig investeret i hans restauranter og hans gæster.

---

Horváth (2 Michelin stjerner)

Dette var vores første besøg på Horváth og vi endte der primært fordi vi skulle finde et sted, der havde åben en søndag aften og havde gode anmeldelser.

Selvom stedet har to Michelin stjerner og en fancy omend lidt sær tasting menu, så passede service og stemning ikke dertil i vores mening - nu er vi måske også lidt forkælede, hvad det angår. Jeg føler både at stedet og madstilen vil passe sig bedre til en mindre menu. Det kunne man dog også vælge, men da vi ikke kendte madstilen i forvejen, valgte vi desværre den lange menu.

Maden på Horváth var meget hit-and-miss og mere miss end hit. Vores favorit ret var grønne tomater, kyllingeskind og sorte kantareller. Retterne er godt komplicerede, hvad det kort man fik med til hver en ret også beskrev - med alle ingredienser og hvordan de var lavet.

Retterne var udfordrende med mange usædvanlige ingredienser. Hovedretten var en pink stegt kalvelever, som ikke altid blev spist op, hverken af Sebastian eller af flere af de andre gæster. Overraskende nok så kunne jeg lide retten, selvom jeg fra helt lille hårdnakket har nægtet at spise lever.

Vi kommer ikke tilbage til Hórvath, og jeg vil kun anbefale stedet til folk, der kan lide udfordrende mad.

VAU (1 Michelin stjerne)

Sidste dag i Berlin spiste vi en frokost på restaurant VAU, som vi har besøgt en enkel gang før.

Denne gang fik vi et bord ved vinduet ud mod gaden, hvor vi sidste gang sad længere inde i restauranten. Jeg kunne klart bedre lide dette bord - især en dag som denne, hvor solen bagte skønt ind af vinduet.

Jeg valgte dagens frokost menu, hvor jeg fik:

Salat med kalv og nye kartofler

Kylling med makaroni, spinat og gulerødder

Kvark, rabarber og hindbær

Min favorit til denne frokost var kyllingen, der nok er den bedst stegte kylling, jeg nogensinde har fået, og så var tilbehøret perfekt dertil. Forret og dessert var også skønne.

Og Sebastian valgte følgende retter fra deres frokost ala carte menu:

Stegt torsk med løgtærte

Rødding med spinat, grape og brunet smør

Tarte tatin med rom, rosiner og valnødder

Sebastian har ikke en klar favorit men siger at de alle var gode.

Maden på VAU var faktisk det bedste vi fik på turen i Berlin; simpelt, klassisk og velsmagende. Og der er ingen tvivl om at vi vender tilbage hertil.

---

På næste besøg i Berlin vil vi forsøge at levne plads til lidt robust tysk mad, og så vil vi gerne tilbage på både VAU og Tim Raue igen.

Og måske skulle vi få prøvet en döner kebab også. Det er ellers ikke noget, jeg har forbundet med Berlin eller Tyskland. Men en kollega mener, at dette var det rigtige at prøve i Berlin, og efter lidt internet søgning kan jeg dog også finde ligeså mange lister over döner kebab steder, som jeg kan om curry wurst steder. Tjah, man lærer jo altid noget nyt.

Restaurant besøg 2015 - lidt blandet uden stjerner

Jeg håber snart, at få mig taget sammen til at udgive min oversigt over de bedste restaurant besøg i 2015 - den er desværre ikke skrevet færdig endnu. Her vil jeg blot nævne lidt løst og fast fra 2015, som ikke er blandt de bedste men stadig bør nævnes enten som en postiv eller negativ oplevelse.

Først restauranter, der måske ikke var blandt de bedste, men som stadig bør nævnes som noget specielt og positivt:

MASH i Bredgade har fået ægte japansk Wagyu kød og efter have nydt det på Rasmus Munks “Tree Top “ i Vejle måtte vi prøve det som en hovedret også. MASH har både Wagyu kød (som kan være opdrættet flere steder i Japan) og Kobe (som skal komme fra en mindre region af Japan - relativt mindre, da regionen har lige så mange beboere som Danmark). Wagyu kød er ekstremt fedtmarmoreret og en speciel oplevelse.

Vi prøvede en Kobe “prime cut” og både en “prime” og “round cut” af Wagyu fra Miyazaki regionen. Vi foretrak den lidt mindre fede Miyazaki kød - til en anden gang vil vi anbefale 100g “prime cut” til deling som forret (uden tilbehør) og derefter 100g “round cut” per person til hovedret.

Det var en majestætisk oplevelse, men Sebastian mener, at Wagyu kød er bedst i små portioner i en større tasting menu (som på Tree Top). Jeg er til dels enig, men skal samtidig prøve dette igen på den anbefalede måde.

Vin til maden: Catena Zapata’s “Nicasia” Cabernet 2010. En fantastisk sydamerikaner fra et vinhus vi er vilde med.


Era Ora - Vi fik også besøgt Era Ora sidste år for første gang siden 2008. I denne periode har de fået ny chef kok, og der er da heller ingen tvivl om at stilen har ændret sig. Alligevel er vores mening stadig den samme om stedet; det er da udmærket men nok ikke pengene værd.


Bæst - På bæst serverer de simpelt og velsmagende italiensk mad og man har både pizza og diverse småretter og forretter at vælge imellem. Og det var alt sammen lækkert. Vi vender klart tilbage.


Og så årets skuffelser:

Höst - Vi har ellers før kunnet lide dette sted, men 2015 besøget var langt under standard. Måske havde de bare for travlt omkring nytår. Det håber jeg på, men med så mange skønne restauranter i København, går der nok lang tid inden vi giver dem en chance igen.

Kadeau - en hel ny oplevelse

Sidst jeg besøgte Kadeau var i 2014 med min veninde Katrine og sidst jeg var der med Sebastian var 2012. Der er sket meget siden disse besøg. Faktisk vil jeg kalde det en helt anden oplevelse; både mht. maden men så sandelig også mht. oplevelsen - omgivelser, service og stemning.

Deres nye lokaler er meget mere behagelige at sidde i med skønne og behagelige stole og servicen er helt i top - afslappet og præcis.

Sebastians favorit denne aften var hengemte grøntsager, friskost, sensommer tomat og kamille. Foruden smagen var det især håndværket der imponerede, hvor super tynde skiver grøntsager var stablet sammen og udskåret til en perfekt firkant med de tynde grøntsagslag vendt opad.

Min favorit denne aften var jomfruhummer med valnødder, fingertang og saltet kammusling rogn. Dette var en meget usædvanlig ret, hvor valnødden var skåret i supertynde skiver og dækkede jomfruhummeren hel således at valnødden var i fokus men alligevel ikke overdøvede jomfruhummeren. Det smagte skønt.

En anden favorit var varmt røget selleri med kaviar, skovmærke og gæret hvid asparges. Som med jomfruhummeren, var det en ret, hvor kaviaren skulle dele hovedrollen med det øvrige tilbehør. Normalt er begge disse ingredienser noget der bør serveres simpelt og uden for meget andet på tallerkenen, men i begge tilfælde lykkedes det Kadeau at løfte retten ved at tilføje de helt rigtige ingredienser, hvilket imponerede mig meget.

Maden på Kadeau startede super stærkt og i vores lille point system endte jeg med at give top karakter til hele 4 retter, hvilket er meget usædvanligt. Desværre faldt deres desserter slet ikke i min smag og nogen af deres større salte retter kunne godt forfines noget mere - f.eks. serverede de et ret stort stykke gris til hovedret, som egentlig smagte ok men bare var for meget som en del af en så lang menu. Der er dog stadig ingen tvivl om, at vi vender tilbage, for når de rammer plet så er det perfektion over alt.

Den samlede menu denne aften var:

Valentines aften på Formel B

På Valentines dag i år spiste vi på Formel B for første gang i mange år. Og det viste sig heldigvis, at være et udmærket valg.

Vi fik et hyggeligt hjørne bord, og havde hjørnet for os selv et godt stykke tid, inden der kom andre gæster til nabobordene. Stemningen var hyggelig, afslappet og romantisk og betjeningen var stille og rolig. Stedet havde ingen speciel valentines menu men blot den samme 5-retters menu, som de normalt har. Vi valgte dog at vælge vores retter a la carte i stedet, så vi kunne prøve endnu mere ved at smage lidt på hinandens retter.

Sebastian fik:

Ceviche på torsk med sprød glaskål, citron og tatar sovs.

Oksetatar med spæde ramsløg, comté og grillet kål.

Stegte jomfruhummer haler med blodappelsin, artiskok og hollandaise.

Vesterhavspighvar med persille, hvidløg og braiserede kalvehaler.

Sprøde æbler med vanilla parfait og rosmarin.

Og jeg fik:

Marineret blæksprutte med soya, selleri remoulade og æbler.

Råstegt hummer a la Nage med gulerodspuré og lammefjordsgrønt.

Stegt kanin med sprød kartoffel, brunet smør, salvie og nye hvidløg.

Sprødstegt brissel med rosmarin, gulerødder og mandarin puré.

Lun øllebrød med vanilleis, blåbærsgranité og crumble.

Mine favoritter var klart kaninen og hummeren, der begge havde en skøn kraftig og samtidig velbalanceret smag. Hummeren havde noget dejlig sprøde og spæde grøntsager til som måske overtog lidt fra hummeren. Når alt kommer til alt kan jeg bedst lide en hummer på klassisk vis; kogt og med citronmayo, men kvaliteten af grøntsagerne gjorde alligevel retten noget helt specielt. Og kaninen - den var jo bare perfekt. Den bestod at to små medaljoner med grønt og kartoffel til. Simpelt, velbalanceret og fantastisk smagfuldt.

Sebastians favorit var tataren, der var kom i gode chunky stykker netop som han kan lide den. Sådan får han den også hos Sushi Lovers, hvor han får en omakase menu hver uge. Han var lidt skuffet over pighvaren med kalvehaler men ellers var han glad for de salte retter.

Vi syntes begge, at Formel B er et rigtigt godt a la carte sted, dog vil jeg sige, at 5 retter er alt for meget, og da vi mere er til de salte retter end søde og samtidig også syntes, at det er de salte, der er bedst på Formel B, så skipper vi nok desserten næste gang.

De bedste restaurant besøg i 2014

Så er 2014 mere end slut, og jeg vil nu give et bud på de bedste restaurant oplevelser, vi har haft, i løbet af 2014.

Jeg vil inddele i tre kategorier :

***

3 stjerner for den formidable og perfekte total oplevelse.

**

2 stjerner er stadig fantastisk, men der blev begået nogle fejl, og/eller der var nogle fejlskud i menuen.

*

1 stjerne er stadig rigtigt godt, men oplevelsen var stadig lang fra perfektion. Der blev begået nogle fejl, og/eller der var for mange fejlskud i menuen, og/eller måske var maden bare ikke helt så meget i vores smag.

Og året gav følgende:

***

Amass: Amass er kraftige og skønne smage i masservis, og er stadig vores favorit over alle.

Geranium: Ligesom Amass er Geranium en klar favorit af vores - dog på en helt anden måde med lette og elegante retter.

**

Petrus (London): Der var rigtig mange favorit retter ved vores besøg i 2014, og havde de valgt en anden hovedret ville de måske være endt med 3 stjerner. Vi skal klart tilbage hertil for at se, om de kan komme helt i toppen - det tror jeg på.

Tree Top (Vejle): Jeg spår Tree Top og kokken Rasmus Munk en fantastisk fremtid. Deres styrke er klart deres snacks - både dem inden menuen og dem til kaffen. Retterne var også rigtig gode men mangler nogle favoritter for at de kan få den sidste stjerne.

Matbaren (Stockholm): Jeg kan rigtig godt lide den afslappede stil på stedet og den kraftige og smagfulde mad.

Jacobs (Hamburg): En eller anden dag bliver vi nødt til at komme tilbage til Hamburg, om ikke for andet så for at besøge dette sted igen. Vi valgte med vilje en let menu, da vi ikke var så sultne. Og vi var rigtig glade for maden, og jeg tænker, at de andre menuer måske ville have været endnu bedre. Det må vi få undersøgt.

*

FACIL (Berlin): Facil er god til frokost i skønne, afslappende og solrige omgivelser. Og maden den er også dejlig, omend Sebastian har en tildens til at vælge de forkerte retter.

Tim Raue (Berlin): Vi elsker især de asiatiske forretter på Tim Raue, men føler at deres hovedretter ikke helt kan hamle op med disse. Næste gang i Berlin vil vi prøve deres tasting menu - måske dette vil gøre forskellen, så de kan få en stjerne mere.

Launcester Place (London): Vi fik en fantastisk vagtel med majs på Launcester Place, men ellers skuffede stedet nok lidt. Stadig var denne ene ret så god, at de fortjener en stjerne.

Kiku (London): Kiku er et japansk sushi sted i London, de serverer simpel og fantastisk sushi - de serverede os bl.a. det bedste stykke sushi, vi nogensinde har fået - en tun-toro nigiri.

The Square (London): Måske skulle jeg give den 2 stjerner, de laver virkelig godt mad, som jeg på dette besøg dog var gladere for en Sebastian var. Men det ærger mig bare, at de ikke kan få styr på det med vinen og timingen af denne.

Studio: Studio er virkelig interessant og velsmagende, men jeg mangler nogle flere favoritter inden jeg kan give den flere stjerner.

Frántzen (Stockholm): Stedet er stadig rigtig god - også uden Lindeberg, men alt i alt var jeg ikke nær så begejstret for vores 2014 besøg som tidligere besøg.

Haerlin (Hamburg): Jeg føler, at Haerlin burde have været bedre end den var. Når Haerlin er god så er den rigtig god, men der var bare for mange retter der skuffede.

London - madoplevelser mm.

Vi besøgte London i starten af Oktober måned, hvor vi havde især en god madoplevelse og så to mere, der bare var ok.

*************************************

Restaurant: Launcester Place
Hjemmeside: http://www.launcestonplace-restaurant.co.uk/

Normalt når vi besøger en ny restaurant i London, så starter vi med at tage en billig frokost menu, og først hvis dette var godt, så prøver vi måske den dyrere tasting menu ved et nyt besøg. Men dette sted lød så fantastisk, at vi mente, at det ville være sikkert at tage en tasting menu allerede ved første besøg. Desværre viste det sig at være en fejltagelse. Vi fik en fantastisk ret, en god ret og resten var bare ok.

Den fantastiske ret var vagtel serveret med bl.a. majs. Den havde en fantastisk kraftfuld og velbalanceret smag.

Derudover fik vi nogle kammuslinger med trøffel, der også var gode, men resten af retterne var ikke helt i toppen i vores mening.

Vi kommer nok ikke tilbage til Launcester Place - ikke når der er så mange andre fantastiske steder at besøge i London.

*************************************

Restaurant: Chez Bruce
Hjemmeside: http://www.chezbruce.co.uk/

Chez Bruce er et klassisk a la carte sted, hvor man selv vælger sine typisk 2-3 retter.

Vi valgte hver 3 retter fra deres menukort.

Sebastian fik:

Tagliatelle med andreragout, kantareller og parmesan.

Kylling med gnocchi, svampe og trøffel.

Créme Brulée.

Og jeg fik:

Indiske "fishcakes".

Rype med majs, cremet spelt, bacon og rødkål.

Stracciatella isdessert.

Min favoritret var min hovedret, der havde en skøn smag af vildt og sødme fra majsen. Teksturerne i retten var også i top, hvor det var en god blanding af cremede, bløde, faste og sprøde fornemmelser. Det er en ret, jeg glædeligt ville spise igen.

Maden på Chez Bruce var udmærket - men lidt hit og miss som for andre lignende a la carte steder såsom Social familien. Min bedste ret var Rypen, og jeg tror, at Sebastian var heldig med alle hans valg. Jeg kan ikke udelukke, at vi vender tilbage til Chez Bruce engang, men er samtidig lang fra sikker på det.

*************************************

Restaurant: Petrus
Hjemmeside: http://www.gordonramsay.com/petrus/

Hvor vi blev skuffet over Launcester Place, som vi havde ventet meget af, blev vi overraskende nok henrykte over Petrus, som vi ellers ikke havde ventet meget af.

Vi ville egentlig have haft en billigere frokost menu, men som så ofte med os, så endte vi i stedet med den større tasting menu med tilhørende vinmenu. Jeg vil ikke gå gennem vinene, men de var rigtig gode, og så elsker jeg en restaurant, der er fræk nok til at starte med en rødvin i en vinmenu - jeg tror faktisk aldrig, at det er sket før.

Jeg har nedenfor tyvstjålet beskrivelsen fra menuen til mine kommentarer.

Sautéed foie gras with fresh figs, mead and bees pollen.

Det er ved at blive svært at finde steder, der serverer foie gras - især i den stegte udgave, så det var rigtig godt at få igen. Retten var delikat og smagfuld med en god blanding af den fede smag fra foie gras'en og den frugtige og søde smag fra figen og honning.

Roasted scallops with new season sweetcorn and crispy chicken wings.

Kammuslingerne var klart en af mine favorit retter til denne frokost. De smagte skønne sammen med det cremede majs og sprøde kyllingeskind.

Fillet of Cornish brill with cuttlefish and cep bolognese.

Endnu en favorit ret. Selvom jeg egentlig ikke syntes, at retten ser ud af så meget, så var der rigtig pow på smagen her.

Dingley Dell pork belly with caramelised Braeburn apples, young fennel and anise jus.

Dette var nok frokostens mindst interessante ret for os. Jeg tror bare, at jeg foretrækker en mindre forfinet griseret.

Chocolate sphere - milk ice cream and honeycomb.

Denne dessert var virkelig flot, da den kom ind på bordet - en perfekt hul kugle af mørk chokolade, og dette er så resultatet efter, at der er hældt varm chokolade ud over retten - knap så nydelig, men hold da kæft, hvor smagte det lækkert. Intens mørk chokolade med honning og en skøn mælkeis i midten til at bryde den intense chokolade smag.

Vi havde en skøn frokost på Petrus, og der er ingen tvivl om, at vi vender tilbage. Og gerne allerede til næste år.

*************************************

BallyTurk

Foruden at spise på de allerede omtalte steder, fik vi handlet en masse, og så så vi et enkelt skuespil, vi havde købt billetter til hjemmefra. Stykket hed BallyTurk, og havde Cillian Murphy i en af sine to hovedroller. Det er meget svært at beskrive dette stykke - det er et stykke, jeg er glad for at have set, men samtidig aldrig ville ønske at se igen, og undervejs i stykket følte jeg mig til tider så pint af stykket, at jeg havde lyst til at gå og bare ventede på, at det skulle slutte. Men samtidig var det fascinerende på en lidt bizar og forvirrende måde.

Stykket handlede om to mænd, der levede alene i et rum uden døre eller vinduer eller nogen kontakt til den omgivende verden, undtagen at de til tider kunne høre stemmer gennem væggen, der tilsyneladende ikke kunne høre dem eller bare valgte at overhøre dem.

Fordi de havde levet det meste af deres liv helt alene indeni dette rum, var de jo blevet godt sære, og det meste af tiden fløj de frem og tilbage på scenen og opførte sig rent sindsyge i en sær selvopfunden verden.

Men som stykket skred frem, begyndte jeg at blive nysgerrig; er det rent faktisk en mening med dette her. Gennem deres samtaler får man at vide, at de er blevet bragt til dette sted af en mand, og at de har været meget unge på det tidspunkt. Cillian Murphys karakter (den yngre mand af de to) bliver f.eks. meget forskrækket over en mystisk flyvende og summende ting, der pludselig dukker op - hvad er det nu, det er, har han ikke set eller hørt om sådan nogle før - han kan ikke helt huske det. Det er selvfølgelig en flue, der har fundet vej ind til dem, og man må have været meget og længe isoleret for slet ikke at kunne huske, hvad en simpel flue er.

Da den stygge mand senere dukker op fra en væg, der åbner sig, tager deres liv sig en ny drejning. En af dem skal komme med ham for at dø. Den ældste vil naturligvis ofre sig men den unge, der så længe har drømt om og ønsket sig livet udenfor deres lille verden, overtaler ham til at lade ham gå istedet. Han vil så gerne forlade deres verden, at han er villig til at dø bare for nogle få skridt i den ydre verden.

Min opfattelse af stykket er, at de var blevet kidnappet som børn, og bragt til dette sted som et sygt eksperiment af en ond og syg hjerne. Jeg har senere søgt på nettet om andre holdning for det bliver virkelig aldrig klart for os, hvad der sker, og ideerne er mange; alt fra bare en sindsyg mands tanker til en mand i koma, der drømmer - nå ja og min opfattelse, er der så også andre, der har.

Stykket var fuld af sær og pinagtig opførsel, og jeg vil aldrig ønske at se den igen, og vil heller ikke anbefale den til andre. Jeg kan nemt forestille mig, at andre vil kunne føle sig mere pint. Og da vi kom ud fra stykket, mindede Sebastian mig også om en koncert, han havde taget mig med til, hvor jeg virkelig blev sat på prøve og mest havde lyst til at "hænge" mig selv. Og Sebastian sagde, at nu er vi lige, så han har helt klart følt sig mere pint. Men alligevel er jeg glad for at have set stykket, og egentlig har jeg aldrig fundet et stykke så fascinerende før, at jeg har følt, at jeg bare måtte skrive min oplevelse ned.

*************************************

Og nu skal vi snart til London igen :)